Helvede deler folkekirkens præster

Det er ikke kun i DR’s dramaserie, at præster er uenige om, hvordan man skal forstå Helvede. Groft sagt er tre forskellige tolkninger dominerende i folkekirken, siger teolog

Helvede deler folkekirkens præster
Foto: Paw Gissel.

Svaret falder prompte fra provsten Johannes Krogh i fjerde afsnit af DR’s dramaserie ”Herrens Veje”, da sønnen August fortæller ham om sin frygt for at brænde op i Helvede:

”Helvede findes ikke,” konstaterer Johannes Krogh.

Men sønnen August, der også er præst, virker langtfra sikker på, at faderen har ret. Og dermed afspejler DR’s dramaserie en reel uenighed, der findes blandt folkekirkens præster i synet på Helvede.

”Der findes ikke ét sted, man bare kan slå op og læse folkekirkens færdige syn på Helvede og fortabelse. Præsterne skal selv fortolke de udsagn i Bibelen og i bekendelsesskrifterne, der siger noget om emnet, og det er de ikke enige om, hvordan man gør,” siger Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen, der er leder af Afdeling for systematisk teologi på Københavns Universitet samt forfatter til en ph.d.-afhandling om emnet.

Hun forklarer, at der meget groft sagt findes tre forskellige positioner blandt folkekirkens præster i synet på Helvede. Den ene finder man typisk på højrefløjen hos konservative præster, der har en mere bogstavelig læsning af Bibelen og bekendelsesskrifter som trosbekendelsen.

”Her vil man typisk mene, at et menneske enten bliver frelst eller går fortabt. Altså at Himmel og Helvede er de to mulige scenarier, og det altid vil være enten det ene eller det andet,” siger hun og forklarer, at dette syn inden for teologien bliver kaldt for den dobbelte udgang.

I den stik modsatte ende af det teologiske landskab på kirkens venstrefløj finder man et markant andet syn på Helvede. Her har man en mere samlet tolkning af teksterne og lægger ikke nødvendigvis vægt på enkelte passager om for eksempel Helvede og fortabelse, forklarer Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen.

”Blandt disse præster vil man hyppigere møde den opfattelse, at alle bliver frelst, og at alt i sidste ende bliver genoprettet. Derfor vil man af og til høre præster helt afvise, at det er relevant at tale om Helvede,” siger hun.

Midt imellem disse to fløje er der en stor midtergruppe af præster. Deres syn på Helvede er blandt andet formet af den hverdag, de står i som præster, med de menneskeskæbner, de møder. Det giver en mere jordnær forståelse af begrebet, siger Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen.

”Mange præster vil sige, at Helvede er den erfaring af lidelse og elendighed, vi bliver konfronteret med i vores liv. Det betyder ikke, at Helvede bliver reduceret til noget udelukkende dennesidigt, men spørgsmålet om Helvede som noget hinsidigt vil ofte opleves mindre påtrængende for dem,” siger Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen.