Her er årets 10 mest læste historier om kirke og tro

Hvorfor vil prins Henrik ikke begraves ved siden af sin hustru? Er det blasfemi at onanere på en kirkebænk? Skal imamer prædike i folkekirken? Her er årets mest læste artikler om kirke og tro

De mest læste kirkeartikler fra i år omhandler især islam og kongehuset, men også spørgsmålet om, hvem der må bære kisten ind i kirken inden en begravelse.
De mest læste kirkeartikler fra i år omhandler især islam og kongehuset, men også spørgsmålet om, hvem der må bære kisten ind i kirken inden en begravelse. Foto: ritzau.

Det vakte opsigt, da prins Henrik i august måned annoncerede, at han ikke vil begraves i Roskilde Domkirke ved siden af Dronningen, som det ellers var planen. Og det var da også den kirkehistorie, der i løbet af året optog flest læsere her på hjemmesiden.

Lektor ved Københavns Universitet og specialist i kongehusets historie, Sebastian Olden-Jørgensen, kalder i artiklen prinsens beslutning en protest og en provokation målrettet den danske offentlighed, og han siger også, at prins Henriks valg vil kaste en skygge over det royale ægteskab. Senere på året kom det frem, at prinsen lider af demens, men det får ingen betydning for hans beslutning, meddelte hoffet ved den lejlighed.

Udover prins Henrik var Kristeligt Dagblads online-læsere særligt optaget af islam, men også både Kronprinsen og statsministerens syn på kristendommen og dens rolle i samfundet blev læst flittigt.

1. Historiker: Nej til fælles grav er uhørt provokation

Årets hyppigst læste kirkehistorie omhandlede som nævnt prins Henriks beslutning om ikke at blive begravet sammen med dronning Margrethe, når han dør. Lektor i historie, Sebastian Olden-Jørgensen, vurderer, hvilken betydning prinsens beslutning vil få.

2. Blasfemi eller blotteri: Kvindes onani-video fra Marmorkirken

Er det blasfemi, hvis man onanerer i en kirke, eller er der “blot” tale om blotteri? Porno-modellen Misse Jensen spillede i begyndelsen af året hovedrollen i en pornofilm, hvor hun onanerede i Marmorkirken i København. Efter sigende mens der var besøgende til stede i kirken.

Den historie blev årets næstmest læste kirkehistorie her på siden.

3. Prædikant: Vestens skyld at muslimer opsøger bander

Landets hovedstad har været slemt plaget af bandeskyderier i årets løb med flere dødsfald til følge. Konflikten, som DR tidligere på måneden kunne oplyse er lagt på hylden, udsprang af flere års rivalisering mellem indvandrerbander på Nørrebro.

I en prædiken i august måned i den kontroversielle Nørrebro-moské Masjid Al-Faruq gav prædikanten Molay Jaw vestlig kultur, amerikanske film og kritik af islam skylden for, at unge mænd med indvandrerbaggrund søger mod banderne.

Artiklens om Molay Jaws opsigtsvækkende prædiken blev årets tredje mest læste kirkehistorie.

4. Uenighed får imam til at forlade kvindemoské

Vi bliver i de københavnske moskéer. Miriam Moskeen i København, der er en moské for kvinder, hvor også prædikenerne udelukkende ledes af det feminine køn, mistede i august måned en af dens imamer.

Saliha Marie Fetteh forlod moskéen, da hun syntes, moskéens linje var blevet for progressiv og ikke harmonerede med hendes mere konservative syn på islam.

Den historie ligger nummer fire på listen.

5. Imam skal prædike i Aarhus Domkirke

Saliha Marie Fettehs tidligere kollega fra Miriam Moskeen, Sherin Khankan, er hovedpersonen i den næste artikel på listen. Hun prædikede i Århus Domkrike i februar måned som led i et projekt kaldet “Befri Gudstjenesten”.

Den beslutning blev kritiseret fra flere fronter, blandt andet af sognepræst Sørine Gotfredsen, og artiklen blev årets femte mest læste kirkehistorie.

6. Ingen må bære kister ind i kirkerne til begravelse

Hvem skal bære kisten ind i kirken, når bedemanden ankommer til en begravelse? I hvert fald ikke de ansatte i kirken.

Efter en konference for kirke- og kirkegårdsansatte og menighedsrådsmedlemmer kom det i november måned frem, at ingen ansatte i hverken kirken eller på kirkegården må bære kisterne ind i kirken inden en begravelse.

Men de er ikke de eneste, der ikke må, for Arbejdstilsynet har ligeledes givet bedemændene besked på, at det heller ikke er tilladt for dem.

Dilemmaet blev årets sjette mest læst kirkehistorie.

7. Ekspert: Kronprinsens syn på kristendom virker ualmindeligt normalt

Vi ved en del om Dronningens tro. Men hvad med Kronprinsens? Op til udgivelsen af en ny biografi om kronprins Frederik spurgte Kristeligt Dagblad lektor i historie, Sebastian Olden-Jørgensen, der har speciale i kongehusets historie, om vores kommende konges trosforhold.

Han sagde dengang, at Kronprinsen har et ualmindeligt normalt forhold til kristendommen. Efter biografien udkom 1. november, skrev vi om den her.

8. Vagabond: I kirken mødte jeg ingen næstekærlighed

Flemming Bach Laursen levede 38 år som vagabond. I alle årene havde han Bibelen liggende i den barnevogn, han hver dag skubbede foran sig.

Men når han mødte op til gudstjenester, var det ikke det kristne budskab om næstekærlighed, han blev mødt af, siger han.

Flemming Bach Laursens historie om livet på landevejen og mødet med kirken er nummer otte på listen over årets mest læste kirkehistorier.

9. Statsminister: Vi lider under for lidt kristendom

I juni måned deltog statsminister Lars Løkke Rasmussen som led i fejringen af 500-året for Reformationen i en af årets vigtigste reformationsgudstjenester.

Ved den lejlighed sagde han, at “landet ikke lider under for meget islam, men under for lidt kristendom”.

Reportagen fra gudstjenesten, der også havde deltagelse af dronning Margrethe, blev årets niende mest læste artikel fra kirkeredaktionen.

10. Professor: Kristendommen er lige så voldelig som islam

Det kan virke som et kontroversielt synspunkt efter endnu et år, hvor Europa gentagne gange blev ramt af islamistisk terror.

Ikke desto mindre argumenterer professor i religionsvidenskab, Anders Klostergaard Petersen, for, at kristendommen indeholder et lige så stort voldspotentialesom islam.

Artiklen, der blev årets tiende mest læste artikel om kirke og tro, afrunder listen over de mest læste artikler fra kirkeredaktionen i 2017.