Prøv avisen

Her er danmarks dyreste kirker

Køer på mark i morgendis. I baggrunden ses en landsbykirke. Foto: Miriam Hinman Nielsen/ Denmark

Det koster næsten dobbelt så meget at drive kirke på Lolland og Falster som i hovedstaden. Gamle kirker på landet må tages ud af drift, mener lektor

Selvom folkekirken stort set løser de samme opgaver landet over, er der markante forskelle på udgifterne, alt efter hvor man bor.

Lolland-Falsters Stift er næsten dobbelt så dyrt som Københavns Stift, hvis man ser på, hvor mange penge det enkelte stift bruger og holder det op mod, hvor mange folkekirkemedlemmer der er i stiftet.

Også Viborg Stift skiller sig ud ved at være væsentligt dyrere end især Københavns og Helsingør Stift. (Se grafik nederst i artiklen).

Forklaringen på de høje udgifter er primært, at stifterne har mange små sogne med færre medlemmer pr. kirke end andre steder i landet, lyder det både fra Karsten Nissen, biskop over Viborg Stift, og Steen Skovsgaard, biskop over Lolland-Falsters Stift.

LÆS OGSÅ: Forslag: Kirker skal kunne overdrages til staten

Der er en række udgifter ved at drive kirke, som er lige store, om der er 5000 eller 200 mennesker i et sogn. Personalet skal aflønnes, og bygningerne vedligeholdes. Derfor vil det selvsagt være billigere at drive kirken i de større byer end her på landet, siger Karsten Nissen.

Steen Skovsgaard mener, at udgiftsniveauet i stifterne afspejler den generelle udkantsproblematik, hvor yderområder koster mere for samfundet end de større byer.

Men de høje udgifter i landområderne bør være en løftet pegefinger til folkekirken om, at noget skal ændres. Det mener lektor på Aalborg Universitet Jørgen Møller, der beskæftiger sig med udkantsproblematikker:

Det bør få nogen til at indse, at det er uholdbart i længden med så stor en forskel på udgifterne. Det koster mange penge at holde kirkerne i drift i landområder med få medlemmer. Vi bliver nødt til at tage bestik af situationen, for den er ikke som for 100 år siden.

Jørgen Møller påpeger, at folkekirken allerede har lagt mange sogne sammen i store pastorater, så fire-fem kirker betjenes af en enkelt præst.

Men der må man træffe en beslutning og vælge, hvilken en af de landsbykirker man vil satse på, siger han og fortsætter:

De kirker, der bliver til overs, kunne man tage ud af drift til bedre tider, for måske kommer der en ny bølge af tilflyttere senere. Man kunne også lade kirkerne ruinere, lade dem stå og langsomt gå i forfald. Der går mindst 40 år, inden murene begynder at skride, og soklerne synker, og de bliver farlige. Så kan man i mellemtiden bruge dem til sommerkirker. Det kræver ingen opvarmning.

Biskop Karsten Nissen synes, det er urimeligt at vurdere stifterne ud fra, hvor høje udgifterne er pr. medlem:

Hvis vi indretter alt efter økonomiske parametre, bliver det et fattigt samfund. Meget fattigt. Folkekirken har en forpligtigelse til at være til stede overalt og sikre, at medlemmer ikke skal køre meget langt for at komme i kirke. Ellers gør vi det endnu vanskeligere for de små samfund, hvor kirken ofte er det sidste, der er tilbage.

Desuden understreger Karsten Nissen, at landsognene i høj grad selv betaler for de højere udgifter og kun i beskedent omfang ligger kirker i andre dele af landet til økonomisk last.

Marie Vejrup Nielsen er lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet. Hun forklarer, at det danske samfund generelt er i gang med at gennemgå sine institutioner for at rationalisere økonomisk.

Den bølge vil også ramme folkekirken, så der er ingen vej udenom. Vi kommer til at diskutere, hvor meget man bør bruge på drift i kirken, siger hun.

<b></b><br /> Foto: WER