Troens udtryk kan man støde på, hvor end man bevæger sig hen. Det fremgår af de 10 finalebilleder i årets fotokonkurrence ”Med troen på ferie” i avisen i dag, hvoraf vinderbilledet kan ses i toppen af denne artikel.
Troen ses for eksempel, når hverdag og religion mødes i form af en græsk-ortodoks præst omgivet af rengøringsmidler og indkøbsposer. Den ses, når generationer på tværs tænder stearinlys i et dunkelt kapel. Og den ses i blomsterbelagte gader en sommerdag i Polen.
Vi fotograferer ofte spontant situationer, vi oplever, når vi holder ferie, siger freelancefotograf og idémand bag fotoprojektet ”Dead and Alive”, Klaus Bo, der har kastet sine kyndige øjne på årets finalefotos. Men vi gør de af forskellige årsager.
”Der er to primære grunde, som oftest driver os til at fotografere. Der er det smukke motiv eller minde, og så er der vores egen nysgerrighed. Når vi møder noget, der er anderledes, så trækker det altid i os, hvad enten vi befinder os herhjemme eller ude i verden. Lige dér giver kameraet adgang til nogle verdener og nogle rum, vi ellers ikke ville træde ind i,” fortæller han.
Der er dog ikke meget, som motivmæssigt går igen i de 10 finalefotos, der skildrer troen på meget forskellig vis, fortsætter han. Men de fleste af billederne bærer præg af den spontanitet, der følger med at tage billeder på ferien.
”Når vi tager billeder på farten, kan der godt mangle noget fordybelse i motivet. Men det kan til gengæld give noget spontanitet i billedet, og netop spontaniteten er meget vigtig at holde fast i, når man fotograferer. Den ser man blandt andet på fotoet af kvinden og pigen, der sammen tænder et lys i et kapel. Der er ikke mange sekunder til at indfange netop dét øjeblik.”
Samme spontanitet ses også på billedet af den danske præst i lyskrydset samt den græsk-ortodokse præst, der læser avisen i det lokale supermarked. Netop disse to fotos indeholder en fortællemæssig kontrast, der får dem til at skille sig ud fra resten, forklarer Klaus Bo.
”Her har vi faktisk to billeder af samme situation, der dog foregår to vidt forskellige steder i verden. På begge billeder bliver religionen bragt helt ud i hverdagen. Det er der noget pudsigt over, og noget, man ikke lige forventer at se, da det er to verdener, der mødes.”
Begge disse billeder kræver samtidig, at man som fotograf tør overskride sin egen blufærdighedsgrænse, når man stiller sig op for at fotografere andre og ofte fremmede mennesker. Det kan være noget af det sværeste at gøre som fotograf, siger Klaus Bo.
”Den største udfordring, man møder som fotograf, er faktisk sin egen blufærdighedsgrænse. Men det er ofte nødvendigt at overskride den, for alfa og omega for et godt billede er nærværet i det.”