Prøv avisen
Levende kristendom

Her finder hjemløse fornemmelsen af hjem

Gårdprojektet er alt sliddet værd, siger daglig leder Annemette Andersen. - Foto: Henning Bagger

Omkring 150 personer kommer hvert år på Kirkens Korshærs gårdprojekt for udsatte borgere i Aalborg

At åbne døren på den gamle gård ved Skarup uden for Aalborg er som at åbne døren til et varmt og kærligt hjem. En duft af kaffe, klirren med kopper, lystig snak og en høj skraldlatter kommer den besøgende i møde, og var det ikke for Kirkens Korshærs skilt på døren, skulle man tro, de 18 personer ved langbordet var én stor familie. Det er de dog ikke. Faktisk har de mange fremmødte ikke ret meget andet tilfælles, end at de har problemer - og det lige fra misbrug af alkohol eller stoffer, sociale problemer eller hjemløshed.

”Men vi er som en slags familie, for her er man altid velkommen. Her er så dejligt, og der er ingen, der skændes. Det er simpelthen den rene idyl,” fortæller Michael i 40'erne med et glimt i øjet, mens han smører sig et stykke franskbrød mere.

Michael - som på grund af Kirkens Korshærs politik om anonymitet ikke omtales ved sit rigtige navn - er en af dem, der ofte er at finde på gårdprojektet i Skarup. Han har været arbejdsløs længe og har de seneste 10 år i flere perioder taget turen til gården.

”Her kan man få tiden til at gå. Og man bliver holdt ude af et dårligt miljø,” forklarer han ærligt.

I løbet af et år kommer omkring 150 forskellige personer forbi gårdprojektet. De fleste stiger på en af Kirkens Korshærs to busser om morgenen i Aalborg og køres herefter direkte til gården, ligesom de køres hjem igen, når arbejdsdagen slutter klokken 15. En populær ordning, fortæller daglig leder Annemette Andersen og henvender sig derefter med et smil til Michael:

”Det passer nu altså ikke, at der ikke er nogen skænderier,” siger hun hen over morgenbordet og fortsætter:

”Men mens man på andre væresteder bare kan gå sin vej, hvis man kommer op at skændes, er det ikke så nemt at komme herfra. Derfor hjælper vi i stedet de personer, det drejer sig om, med at sætte sig ned og finde en løsning på problemet,” fortæller Annemette Andersen.

Og bare det at lære at tackle en konflikt kan være et fremskridt for deltagerne. Kirkens Korshærs gårdprojekt er til for de mennesker, som livet har været hårdt imod. Rigtig hårdt. For hvem det at bruge dagen i et af gårdens mange værksteder, i haven eller blandt dyrene kan være med til at gøre dagen lige lidt bedre end i går. Hvilket netop er formålet med stedet, siger lederen med energi i stemmen.

”Vi fortæller deltagerne, at vi tror på dem, og gang på gang ser vi, at de får små succesoplevelser med de ting, de kaster sig ud i på vores værksteder. Modsat almindelige væresteder forlanger vi, at deltagerne her selv skal lave noget, ellers kan de ikke være her. Som mennesker har vi alle godt af at lave noget og forholde os til verden. Og så holder vi selvfølgelig pauser sammen, hygger os og drikker kaffe - men pauserne er jo kun sjove, hvis man har noget at holde pause fra,” siger Annemette Andersen.

Hun viser glad og stolt rundt på gården, der ud over en stor spisestue og køkken også rummer en række værksteder, hvor alt fra lysstøbning til snedkerarbejde og glaskunst tilbydes brugerne. Derudover går geder og ænder rundt på udendørsarealet, hvor en stor køkkenhave også inviterer til gøremål. De cirka 60 frivillige, hvoraf to-tre er på arbejde hver dag, er uvurderlige til at opretholde stedets mange aktiviteter, fortæller Annemette Andersen.

Selv bruger den daglige leder meget af sin tid på at søge penge forskellige steder, hvilket bestemt ikke er nemt, lader hun forstå. Ikke at hun klager. Gårdprojektet er alt sliddet værd, fornemmes det.

På glasværkstedet, der i dag er lavet om til juleværksted, er en kvinde med mørkt hår og lidt trætte, indsunkne øjne i gang med at lave en juledekoration.

”Hvis ikke jeg kunne komme her, havde jeg ikke rigtig noget sted at være. Det betyder alt. Og hvis man har det dårligt, er der nogen at snakke med. Særligt Annemette er god til at se, hvis der er noget galt,” fortæller hun taknemmeligt.

At gården drives af Kirkens Korshær og dermed bygger på det kristne menneskesyn, gør en reel forskel for deltagerne, fortæller Annemette Andersen.

”Folk ved, hvad vi står for, og har en stor åbenhed om det at tro. Forleden dag, da jeg sad og skrællede kartofler sammen med en kvinde, fortalte hun mig pludselig, at hun var begyndt at tro. For hende var det helt naturligt at fortælle mig det.”

Langt de fleste af stedets brugere deltager gerne i den daglige andagt med læsning og sang.

Her synges alt lige fra ”Ølhunden glammer” til salmer, men især én bliver igen og igen foreslået af stedets brogede sangflok: Hans Anker Jørgensens ”Du satte dig selv i de nederstes sted,” afslutter Annemette Andersen med et smil.