En skole bør ikke kunne tvinge elever til at underlægge sig religiøse krav om påklædning. Det mener i hvert Vibeke Christensen fra Holbæk, som i begyndelsen af skoleåret valgte at blive væk fra en udflugt til den lokale moské med sin HF-klasse. Årsagen til hendes fravær var, at en lærer fra skolen på forhånd havde sendt en mail ud til eleverne med en instruks om ikke at have shorts, nederdel eller trøjer uden ærmer på.
Det ville 24-årige Vibeke Christensen ikke være med til på dagen for udflugten, hvor temperaturen nærmede sig 30 grader.
”Jeg vil ikke påduttes en bestemt påklædning eller ligge under for mærkelige krav om tøj, som ikke passer ind i vores samfund. Vi har ret til at gå klædt, som vi lyster i Danmark, og derfor mener jeg ikke, at en skole skal gøre sådan en tur obligatorisk,” siger hun og tilføjer, at hun har et kritisk blik på islam og religion generelt, men at det ikke er årsagen til protesten.
Først blev Vibeke Christensen skrevet på fraværslisten, men nogle uger senere fik hun muligheden for at skrive en opgave og derved få slettet sit fravær. Det har hun afvist med den begrundelse, at muligheden først kom to uger senere og ikke på dagen, hvor hun egentlig var mødt op til de første lektioner på skolen og blev registreret som tilstedeværende.
Ifølge eleven er det et indgreb i hendes personlige frihed, men Menneskerettighedsdomstolen ville formentlig ikke mene, at der er tale om et usagligt indgreb, vurderer Eva Maria Lassen, der er seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder med særligt fokus på tros- og religionsfrihed.
”Det er som sådan ikke problematisk, at en lærer arrangerer udflugter, hvor der er krav til påklædning. Det vil der i nogen grad også være i en kirke eller ved en domstol, hvor man formentlig heller ikke kan møde op i shorts. Det er ikke sådan, at hun påduttes en religiøs handling eller religiøs forkyndelse ved at dække benene til, så jeg vil mene, at det ikke er problematisk menneskeretligt,” siger hun og tilføjer, at skolen desuden har forsøgt at komme hende i møde:
”Det er interessant, at skolen har forsøgt at finde en pragmatisk løsning ved at give hende muligheden for at skrive en opgave i stedet for at tage med på udflugten. Det viser, at man har forsøgt at tage hensyn,” siger hun
Men det hensyn skulle være kommet noget før, mener advokat med speciale i ytringsfrihed og menneskeret Tyge Trier. Skolen skulle gerne kunne forudse, at nogen kunne tage anstød af at blive underlagt et krav om påklædning.
”Et lignende tilfælde ville det være, hvis en skole arrangerede en udflugt til et slagteri, og en veganer og dyreværnsaktivist nægtede at deltage. I det tilfælde bør skole vise en vis rummelighed og komme den pågældende elev i møde. Det burde man også have gjort til at begynde med her, selvom mange måske umiddelbart vil tænke, at det nærmer sig hysteri,” siger han og tilføjer, at det også er et spørgsmål om at sikre ytringsfrihed:
”Tøj er også en ytring. Det viser retspraksis. Jeg har for eksempel klienter, der er konvertitter fra Afghanistan, for hvem det er en væsentlig ytring ikke at gå med tørklæde og gå med korte ærmer. For eleven fra Holbæk er det tilsyneladende også en reel og genuin ytring ikke at gå tildækket, og jeg fremhæver, at eleven er over 18 år. VUC må vise rummelighed og værne om hendes ytringsfrihed, samtidig med at det sikres, at undervisningen kan foregå.”
Spørger man imam ved Mariam Moskéen i København Sherin Khankan, er det en unødvendig straf at give eleven fravær for at følge sine principper. Men hun mener samtidig, at Vibeke Christensen er gået glip af en oplevelse og en mulighed for at få indsigt i en anden kultur og religion ved ikke at være fleksibel i forhold til kravet om påklædning.
”I Mariam Moskéen har vi ikke noget påklædningskodeks, og vi får ofte besøg af gymnasieelever, der kommer, som de er. Vi har en spirituel forståelse af religion og går mere op i det indre end det ydre. Men jeg har forståelse for, at mange kirker, moskéer og synagoger i hele verden har krav om påklædning, hvad enten de er direkte eller indirekte formuleret. Jeg elsker at besøge kirker i udlandet, og der er jeg altid meget bevidst om at være dækket til, hvis der er en forventning om det. Det gør jeg for at respektere, at jeg træder ind i et religiøst rum. Det er selvfølgelig op til eleven fra Holbæk selv, om hun vil,” siger hun.
Kristeligt Dagblad forsøgte uden held at få en kommentar fra Nordvestsjællands HF og VUC.