Himmelfarten er svær at tro på

På Kristi himmelfartsdag mindes man Jesu opstigning til Himlen, hvor han farer op til sin himmelske fader for at sidde ved hans højre hånd. Men det kan være svært at tro på begivenhedernes gang med sin forstand, siger sognepræst Else Hviid Af Nathalie Ostrynski

Sognepræst Else Hviid fra Himmelev Sogn, der er medforfatter til bogen ”Hvad skal man tro?”, skal fejre Kristi himmelfartsdag i sit  sommerhus.  –
Sognepræst Else Hviid fra Himmelev Sogn, der er medforfatter til bogen ”Hvad skal man tro?”, skal fejre Kristi himmelfartsdag i sit sommerhus. –. Foto: Leif Tuxen.

Historien om Jesu himmelfart udgør en væsentlig linje i trosbekendelsen, men for det dannede menneske er selve himmelfarten på en sky en af de sværeste ting at tro på. Det mener sognepræst Else Hviid fra Himmelev Sogn, der jævnligt oplever sognebørn sætte spørgsmålstegn ved historien.

Hvilket budskab ligger der i Kristi himmelfartsdag?

For mig handler det dybest set om at fare op og ud. Fortællingen i Bibelen går på, at lige inden Jesus opstiger til Himlen, siger han til sine disciple, at de skal gå ud at prædike. Han er ikke egentligt til stede, men er et andet sted. Det betyder, at Jesus pludselig er blevet tilgængelig for alle mennesker og ikke kun for disciplene i hans nærhed. Han er til stede i kraft af ordet. Og ordet kalder på os. Kristus farer op, men vi skal fare ud, siger Else Hviid.

Nu farer danskerne generelt ret meget ud på udlandsrejser, men det er vel ikke sådan, budskabet om at fare ud skal fortolkes?

Det handler ikke om, at vi skal fare ud på flere charterrejser. Meningen er, at vi skal fare ud i forhold til, at vi skal dele vores tro med andre mennesker.

Kan man få folk til at tro på historien om, at Jesus bliver løftet op på en sky og farer fysisk til himmels?

Nej, det er svært at få folk til at tro på den del med skyen. For man kan ikke få det til at passe med ens forstand. Men de ord i trosbekendelsen, som omhandler opstigningen og Jesus siddende ved sin faders højre hånd, skal ikke gribes med forstanden. Det er ord, man skal reflektere over. De fleste vil spørge sig selv om, hvordan der ser ud, hvor han sidder, og hvordan han helt præcist er kommet derop. Men man kan også spørge sig selv, hvad det betyder, at han er faret op. For mig er det ensbetydende med, at Jesus er lige tilgængelig for alle.

Kan man ligefrem tale om, at det var den dag, hvor Jesus blev demokratisk?

Ja, det kan man godt i den forstand, at hans ord ikke længere er forbeholdt en udvalgt skare, men at alle mennesker har adgang til ham.

Hvad betyder Kristi himmelfartsdag for danskerne i dag?

Den betyder konfirmation og miniferie. Hvis man er til gudstjeneste, vil budskabet være, at disciplene ikke fik lov til at beholde Jesus for sig selv. Det er det, man skal prædike.

Hvad betyder dagen for dig?

I min verden som præst er det en gudstjenestedag. Det er en af de dage, hvor man tager livtag med en af de sværeste trossætninger. For det er svært at forstå, hvordan han farede til himmels. Jeg havde engang en aften for konfirmationsforældre, hvor en far stillede spørgsmålet om, hvorfor Jesus sidder ved netop den højre hånd. Og sådan et spørgsmål er ikke unormalt. Trosbekendelsen er den stramme form, som man skal reflektere over som troende. Den skal ikke tages for pålydende. Den forbliver et skelet, hvis den ikke bliver fyldt med kød og blod i form af den personlige tro. Kristi himmelfartsdag er derfor dagen, hvor man passende kan reflektere over én af de svære trossætninger.

Har du selv skullet kæmpe for ikke at gribe fortællingen om himmelfarten med forstanden men med refleksionen?

I forhold til trosbekendelsen er jeg et forholdsvis uanfægtet menneske, og jeg er vant til de ord i Bibelen, der ligner vanvittige påstande for andre. Jeg giver ordene mening for mig selv.

Hvad skal du selv bruge dagen på?

Jeg skal i sommerhus med mine bedste venner. Det glæder jeg mig meget til. På den måde er jeg en gennemsnitsdansker i forhold til, hvordan man bruger dagen. Hvis der er en kirke i nærheden, vil jeg muligvis gå til gudstjeneste. Men jeg kan ikke love det.

ostrynski@kristeligt-dagblad.dk