Prøv avisen

Himmelfarten omdanner moské til kirke

Moskéen i udkanten af Jerusalem omdannes hvert år til en kirke på Kristi himmelfartsdag. Det siges nemlig, at det er fra moskéens kapel, Jesus steg til himmels. Foto: Nikolaj Krak

I snart 900 år har en af kristendommens hellige steder i Jerusalem været omkranset af en moské. Men hvert år ved Kristi himmelfart vandrer kristne ind i moskéen og omdanner den til en kirke

”Hvad? Koster det penge at komme ind?”.

En ung, britisk turist kigger mistroisk på vagten ved indgangen til moskéen på toppen af Oliebjerget i udkanten af Jerusalem. Turisten vil ikke ind i moskéen, men i det lille kapel ved siden af, som traditionen siger er bygget over den sten, hvorfra Jesus for til himmels for godt 2000 år siden.

Alligevel skal hun af med fem shekel (knap ni kroner) til moskéens vagtmand. Det får hende til at vende om og vandre den stejle vej ned ad Oliebjerget igen.

Det lille kapel danner de ydmyge rammer om en sten, hvor man ifølge traditionen kan se Jesu højre fodspor fra dengang, han steg til himmels. Det er under muslimsk kontrol. Alle ikke-muslimer skal betale entré for at komme ind.

Kapellet blev bygget i det fjerde århundrede og fungerede som kirke, indtil den muslimske hærfører Saladin i 1187 erobrede Jerusalem og omdannede stedet til en moské.

Siden da har kristne pilgrimme skullet forbi muslimske vagtmænd for at besøge den sidste sten, Jesus skulle have rørt her på jorden.

Én gang om året sker det dog, at moskéen bliver forvandlet til en kirke igen, og kristne lukkes gratis ind.

Det sker i dag, hvor den katolske kirke får lov til at indtage Himmelfartskapellet og bruge det som kirke i 24 timer for at fejre dagen med bønner, sang og gudstjeneste.

I næste uge får de ortodokse kirker på samme måde adgang til kapellet, når det ifølge deres kalender er dagen for himmelfarten.

”For os har stedet været en kirke hele tiden. Det var det, før det faldt i muslimernes hænder, og det er det stadig,” siger kustodevikaren for Franciskanerordenen i Det Hellige Land, Dobromir Jasztal, som skal lede den katolske ceremoni på Kristi Himmelfartsdag.

Derfor kan katolikkerne også holde gudstjenesten i kapellet i moskéen uden at skulle til at indvie det igen, som praksis ellers er, når en ny kirke tages i brug.

Som den britiske turists reaktion antyder, har kristne ofte været frustrerede over, at et af kristendommens centrale hellige steder er under muslimsk kontrol. Ifølge Dobromir Jasztal har der gennem tiden været mange forsøg på at få kapellet overdraget til kirken igen, men da kapellet er erklæret en moské, er det en næsten umulig opgave, siger han.

”Kun Gud ved, om det kommer til at ske. Alt er muligt for ham, og gennem historien er det sket, at muslimer har overdraget helligsteder her i byen til kristne. Men det er vanskeligt, og i øjeblikket er der ingen diskussioner eller forhandlinger om det,” siger han.

Da Jesus ifølge islam er en profet, bliver stedet også anset som helligt for muslimer. Islam anerkender dog ikke Jesus som Guds søn. Og spørgsmålet om, hvorvidt muslimer deltager i fejring af himmelfartsdagen, får ligefrem Dobromir Jasztal til at grine.

”Vi kontrollerer ikke, hvem der kommer ind i kapellet. Men det virker utænkeligt, at muslimer skulle have lyst til at være med. For dem er kapellet ikke et sted for bøn,” siger han.

Inde i det lille kapel er der en sten i gulvet med en fordybning, der angiveligt skulle være Jesu sidste fodspor på jorden. Foto: Nikolaj Krak