Prøv avisen

Himmelske Dage åbner med politiske ambitioner

Foto: Mads Claus Rasmussen/ Reuters/ Ritzau/ Scanpix

Når Himmelske Dage torsdag begynder i Herning er det med ønsket om at sætte dagsorden for den politiske debat, siger den lokale biskop. Men hvis kirken bliver politisk, mister den sit tag i befolkningen, mener formand for teologisk tænketank

Det er med tårnhøje ambitioner, at den fælleskirkelige festival Himmelske Dage torsdag begynder i Herning. Ifølge den lokale biskop, Henrik Stubkjær, skal Himmelske Dage nemlig sætte dagsorden for den politiske debat gennem festivalens over 300 arrangementer. Modsat den tyske pendant, de tyske kirkedage, har Himmelske Dage endnu ikke formået for alvor at have politisk gennemslagskraft. Men det kan ændre sig nu, har biskoppen over Viborg Stift sagt i et interview i Kristeligt Dagblad tidligere i denne måned.

Den udtalelse læste sognepræst og formand for den teologiske tænketank Eksistensen Carsten Mulnæs og var forundret. For han mener ikke, at folkekirken bør bestræbe sig på at sætte en konkret politisk dagsorden. Og hvis den gør, vil det være på bekostning af den folkelige opbakning.

”Der er forskel på at give politikere argumenter som kristen ballast og på at søge politisk gennemslagskraft. Folkekirken fortsætter ikke med at rumme 75 procent af befolkningen, hvis den er at finde på et politisk hold. Man kan gøre kirken politisk gennem tydeligere profil. Men så bliver den også for de færre. Det er simpel logik,” siger han og nævner som eksempel klimadebatten, som tænketanken Eksistensen for nylig har behandlet i en udgivelse.

”En konsensus om, at man for at være en god kristen skal anskue verden på en særlig grøn måde, vil sætte tilhængere af en mere afdæmpet tilgang til klimaspørgsmålet på det sorte hold. Eller med en anden farvekode: Hvis en rød politik i indvandringsspørgsmålet er kirkens holdning, er det så stadig de blå, der slider kirkebænkene?”, spørger han.

Folkekirkens position i Danmark og dens store opbakning i befolkningen hviler på, at den så vidt muligt forsøger at holde sig ude af politik, mener Carsten Mulnæs. Og forklaringen på, at de tyske kirkedage kan sætte en politisk dagsorden, ligger netop i, at kirkerne i Tyskland ikke skal repræsentere en lige så stor del af befolkningen.

”De tyske kirker er ikke i nærheden af folkekirkens medlemstal. Tyske kirkedage kan sætte en politisk dagsorden, netop fordi kirken ikke samler en lige så stor del af befolkningen og derfor er ét ståsted blandt andre. Det samme gælder England,” siger han.

Men sådan behøver det ikke være, mener Jonas Adelin Jørgensen, der er generalsekretær i Dansk Missionsråd.

Jonas Adelin Jørgensen mener, at kirkerne bør være politiske, men afholde sig fra at være partipolitiske.

”Kirkerne bør tage ved lære af de bibelske profeter. De var optagede af uretfærdighed i samfundet. De påpegede det, hvis de faderløse ikke blev behandlet ordentligt, eller hvis der var anden uretfærdighed. På samme måde skal kirken tale ind i fælles samfundsanliggender uden at blive partipolitisk. Og det tror jeg godt, man kan,” siger han og nævner fordelingspolitik og integration som emner, hvor kirken kan markere sig.

Jonas Adelin Jørgensen har ligesom Henrik Stubkjær lagt mærke til, at de danske kirkedage ikke har kunnet hamle op med de tyske kirkedage, hvad angår politisk gennemslagskraft. Men han tror, at det vil ændre sig i takt med, at samfundet bliver mere sekulariseret.

”Traditionelt har folkekirken været meget tilbageholdende i politiske spørgsmål, blandt andet fordi den repræsenterede en stor del af befolkningen. Mange gik i kirke, og man affandt sig med, at der blev diskuteret politik uden for kirken. Men i mellemtiden er der er kommet pluralisme i samfundet på grund af indvandring og en sekularisering, der har ændret folks forhold til folkekirken. Nu bruger de fleste danskere blot kirken ved højtider. Enten affinder kirken sig med det, eller også kommer den på banen og bliver en stemme i samfundet. Det synes jeg, den burde,” siger han.

Der er forskel på at give politikere argumenter som kristen ballast og på at søge politisk gennemslagskraft. Folkekirken fortsætter ikke med at rumme 75 procent af befolkningen, hvis den er at finde på et politisk hold.

Carsten Mulnæs, sognepræst og formand for den teologiske tænketank Eksistensen