Prøv avisen

Hippie på pilgrimsrejse til Mekka

– Jeg konverterede, fordi jeg havde muligheden for det, og fordi jeg gerne vil lære muslimer bedre at kende, siger 65-årige Nina Aisha Rasmussen, der i en ny bog fortæller om sin rejse fra hippie- til halal-kultur. – Privatfoto.

OMVENDELSE: Rødvin, flæskesteg og ateisme røg på hylden, da forfatter og globe­trotter Nina Aisha Rasmussen konverterede til islam og dermed fik adgang til ­muslimernes helligste byer

Det lugter lidt af en globetrotters umættelige lyst til nye eventyr.

I sit 65-årige liv har Nina Aisha Rasmussen rejst alene gennem Iran, kørt til Kurdistan i en rød 2CV og krydset Sydamerika på motorcykel med to små børn siddende bagpå. Blot for at nævne nogle eksempler.

Men en rejse til Mekka og Medina, islams to helligste byer, som ligger i Saudi-Arabien, kræver mere end pas og billet. Den kræver faktisk en konvertering til islam med trosbekendelse, bøn fem gange om dagen og slør om hovedet. Det skulle ikke være nogen hindring for Nina Aisha Rasmussen, som læste Koranen, gentog trosbekendelsen hundredvis af gange og tog det muslimske navn Aisha navnet på Muhammeds yngste og sidste kone. I december sidste år gik turen til Saudi-Arabien. Det er der netop kommet en bog ud af. Selv siger hun, at konverteringen ikke var nogen dramatisk handling. Det havde det måske været, hvis hun skulle forlade en anden tro. Men eventyreren, som i 1969 dannede den anarkistiske teatergruppe Solvognen, røg i karambolage med ordensmagten og det borgerlige Danmark og siden vandt international berømmelse for sin rejsebog om Iran, er erklæret ateist. Eller rettere var. I dag bekender hun sig til islam.

Det var en ven med rødder i Mellemøsten, der for et par år siden foreslog hende at konvertere, når længslen efter et kig ind til det allerhelligste nu var så stor. Rejsen handlede dog lige så meget om at få større forståelse for muslimsk kultur.

Jeg konverterede, fordi jeg havde muligheden for det, og fordi jeg gerne vil lære muslimer bedre at kende. Man må gå efter hjertet for at forstå en anden kultur, og Mekka må betragtes som islams hjerte, siger hun.

Den årlige pilgrimsrejse til den hellige moské, Kabaen, i Mekka er en af islams fem søjler, og alle raske muslimer skal besøge moskéen en gang i livet.

Nina Aisha Rasmussen har været syv gange rundt om Kabaen, hun har besøgt profeten Muhammeds grav og kastet sten efter en 10 meter bred bærepille under en motorvej, som symboliserer Djævelen.

Alle ceremonierne foregik på bestemte datoer, og de daglige bønner på slaget, så programmet var stramt. Turen bød på slem forkølelse og søvnløse nætter i ophedede busser og støjende hoteller.

Når arabiske kvinder stiller vækkeuret til at ringe klokken to om morgenen og begynder at knevre løs, kan jeg ikke følge med længere. Flere gange førte mine ben mig til moskéen, men jeg glemte både bedetæppe og trøje, siger hun.

Trods strabadserne er det det fredfyldte møde med muslimer fra hele verden, som står stærkest i hendes erindring.

Det er fantastisk at opleve tre millioner muslimer, som mødes i fred og enighed. Det er ofte muslimer, der kaster bomber efter andre muslimer, men på pilgrimsrejsen var der ingen slagsmål eller ulykker. Islam viste sig fra sin bedste side, og det har forandret mit billede af muslimerne, siger hun.

Nina Aisha Rasmussen har fremsagt trosbekendelsen over for en imam og prist Allah fem gange om dagen. Hun har gjort alt det rigtige, men hvad med den personlige tro tror hun på det, hun sagde?

Det kan jeg ikke sige nej til, men jeg vil ikke uddybe det, for det er en privatsag for mig.

Du er tidligere fritænker. Hvordan er det at tilhøre en religion, som praktiseres i lande med kvindeundertrykkelse og barbariske straffe?

Jeg har lært, at det at være muslim kan være mange ting. Jeg har mødt intellektuelle og liberale muslimer, og mange muslimer, som er ikke-troende, på samme måde som mange danskere er kristne.

Jeg går stadig ind for demokrati og kvinders rettigheder, og jeg blev da vred, når mændene masede for at komme foran i moskéerne, men jeg måtte holde mig i skindet, og følelsen gik hurtigt over.

Hvordan forholder du dig til Koranen?

Der er meget, der skal tolkes ind i vores tid, og jeg kan ikke stå inde for at hugge hånden af en tyv eller stene en person for utroskab. Der er jo heller ingen muslimer, der lever, som man gjorde på Muhammeds tid. Masser af muslimer ser fjernsyn, og selv de største fundamentalister snakker i mobiltelefon.

Er der nogen muslimer, der har set skævt til dine motiver for at konvertere?

Nej, på pilgrimsrejsen var de tværtimod imødekommende og hjalp mig med at gøre ritualerne rigtigt. Jeg har bedt bønnerne med oprigtighed og inderlighed, så jeg synes ikke, jeg har noget at frygte, siger Nina Aisha Rasmussen.

Hun vil være muslim resten af sit liv men på sin egen måde. Det sorte tørklæde, som var bundet om hovedet under rejsen, ligger i dag omkring hendes hals og værner mod den fugtige danske vinterkulde. Hun beder ikke længere fem gange om dagen blot engang imellem.

Jeg påstår ikke, at jeg bliver belønnet af øvre magter, men det føles godt. Det er ligesom meditation, man koncentrerer sig om det, der er vigtigt i livet, og så føler jeg mig heldig og lykkelig.

kirke@kristeligt-dagblad.dk