Historien om Lourdes

Der er intens tro, men også handel med religiøst tingeltangel i pilgrimscentret og helligstedet Lourdes 150 år efter, at den da 12-årige Bernadette Soubirous havde sine visioner af den hellige jomfru netop her

En kvinde beder foran statue af Jomfru Maria ved det vigtige franske pilgrimssted Lourdes. –
En kvinde beder foran statue af Jomfru Maria ved det vigtige franske pilgrimssted Lourdes. – Foto: .

Den fattige Bernadette Soubirous var 12 år, da hun den 11. februar 1858 gik hen til Massabielle-grotten ved Gave-floden uden for Lourdes for at samle træ. Da hun løftede op i sit skørt for at vade over floden, så hun pludselig en kvindeskikkelse i grotten overfor.

Jeg så en dame klædt i hvidt med et blåt skærf og en gul rose på hver fod, sagde Bernadette bagefter.

I alt så Bernadette den hellige jomfru 15 gange.

Jeg er den ubesmittede undfangelse, sagde skikkelsen blandt andet til Bernadette, som også fik besked på at sige til præsterne, at de skal bygge en kirke og gå i procession.

Det gør op mod seks millioner mennesker nu hvert år. Massabielle-grotten er blevet centrum i et kompleks af kirker og helligdomme, hvor pilgrimmene blandt andet kommer for at øse af den hellige kilde, som Maria ifølge legenden lod springe frem. Rygtet spredte sig hurtigt, at kilden skulle have helbredende kraft, og kort efter flokkedes i hundredevis af mennesker om grotten, som den 1. marts 1858 var rammen om den første af de i alt 67 mirakuløse helbredelser, som er blevet officielt anerkendt som mirakler af Vatikanet.

Knap 400.000 mennesker lader sig hvert år sænke ned i badekarrene med kildevand i håb om fysisk og åndelig frelse, og pilgrimmene tapper 10.000 kubikmeter Lourdes-vand, som de tager med sig hjem i små flasker eller store dunke. To modtagecentre med i alt godt 1000 senge tilbyder sjælesorg og medicinsk pleje til de 60.000 syge, som hvert år besøger Lourdes.

Hver pilgrim lægger i gennemsnit mellem 250 og 450 kroner blandt andet i de souvenirbutikker med religiøst tingeltangel, som ligger side om side i de smalle gader i hele den nedre del af Lourdes.

Vi sælger ikke mirakler. De mirakler, jeg er vidne til her, er mennesker, som opdager, at de er enestående og værdifulde, både for Gud og for de frivillige, som tager sig af dem, siger søster Jacqueline Mouchnino fra Nevers-ordenen, som leder modtagecentret Notre Dame de Lourdes.

Bernadette Soubirous blev netop nonne i ordenen Soeurs de la Charité de Nevers. Hun blev helgenkåret i 1933.

kirke@kristeligt-dagblad.dk