Prøv avisen

Historiens vingesus i 26 meters højde

POSTKORT FRA DANMARK: En tur op i Gåsetårnet i Vordingborg bringer sveden frem på panden, men byder også på en helt forrygende udsigt over det sydligste Sjælland og nordligste Falster

Meget kan der siges, og meget er gennem tiderne blevet sagt om Gåsetårnet i Vordingborg, dette historiske mindesmærke om en middelaldertid, da den sydsjællandske provinsby var centrum for Danmarks udenrigspolitik, men nok en detalje kan så tilføjes her: Det er ikke for folk med dårlig kondition og gangbesvær at kravle op til toppen af tårnet - i hvert fald ikke uden pauser undervejs. 26 meter er der op, og de tilbagelægges ad næsten vinkelrette, stejle trappetrin. Fem stokværk eller etager skal passeres undervejs. Fra femte stokværk fører en lille trappe op til taget af tårnet, hvor der så efter alle anstrengelserne venter en helt forrygende udsigt. Mod syd de to broer, der forbinder Sjælland med Falster, den gamle Storstrømsbro og den nye Farøbro, mod vest, nord og øst de tre skove Rosenfeldt, Iselingen og Marienlyst med tilhørende godser af samme navn og nedenfor, rundt omkring tårnet, byen Vordingborg, der unægtelig tager sig noget bedre ud her fra toppen af dens vartegn end fra almindelig øjenhøjde. Det var Valdemar den Store, der omkring 1160 grundlagde borgen, og 200 år frem i tiden var byen i centrum for Danmarkshistorien. På et rigsmøde på Vordingborg den 28. marts 1241 underskrev Valdemar Sejr Jyske Lov. »Med lov skal man land bygge« og Jyske Lov, der forblev gældende lov frem til 1683, har for altid sat sig spor i retssystemet. Det, at der i strafudmålingen skelnes mellem, om man »kom til det«, eller om man handlede groft uagtsomt eller med forsæt, stammer fra Jyske Lov. Valdemar Sejr var den Stores søn, men det var faktisk en meget senere efterkommer, nemlig Valdemar Atterdag, der byggede Gåsetårnet. Han blev konge i 1340 og rev det meste af den gamle borg ned og byggede en ny og langt større. Gåsetårnet er formentlig opført omkring 1364. Det var kun et ud af i alt ni tårne, som Valdemar Atterdag fik rejst, og tårnet er i dag den eneste fuldt bevarede bygning fra den gamle borg. Skræppende gæs Det var også Atterdag, der fandt på det med gåsen. Gåsen var for Atterdag et sindbillede på hovedfjenden, Hansestæderne. Han omtalte dem som en flok farligt skræppende, men ellers ufarlige gæs. Derfor kronede han tårnet med noget, der skulle ligne en gås af guld. Guldet stammede ifølge historien fra en løsesum, som Hansestæderne betalte for at få frigivet krigsfanger efter en mislykket belejring af Helsingør i 1362. Den oprindelige gås er dog forlængst forsvundet. Den model, der i dag pryder Gåsetårnet, er sat op i 1871. Fra samme år stammer kobberspiret. Formentlig har tårnet fra starten øverst haft en flad platform, så man bag de 11 skydeskår har kunnet operere frit med for eksempel armbrøster. Efter Valdemar Atterdag går det tilbage for Vordingborg. Kongemagten etablerer sig i København, men op gennem årene sker der stadig dramatiske ting i og ved Gåsetårnet. Næsten op til midten af 1800-tallet bruges tårnet som fængsel. En udstilling på fjerde og femte stokværk i tårnet i dag beretter således om en dramatisk fangeflugt, hvor fem forbrydere undslap, og så er der det frygtelige »Mordet i Gåsetårnet«, som forbrydelsen kom til at hedde i folkemunde. Det fandt sted i begyndelsen af 1900-tallet, og Julius Strandberg forfattede en vise om misgerningen. Første vers lyder: »Det var en mandag aften - og på en markedsdag/hvor der gik dans i lunden i ly af løvets tag/man fandt ved Gåsetårnet, hist på den bløde vold/en kvinde ligge henslængt - og hun var død og kold.« Visens syv vers afsynges selvfølgelig på melodien »Det var en lørdag aften«. Så drama har der været nok af i og omkring Gåsetårnet. I dag er det mest ophidsende de udgravninger, som arkæologer for tiden laver på voldterrænet lige ved tårnet. Her kan turister og andre interesserede hver dag klokken 13 overvære en forelæsning om, hvad det er, arkæologerne foretager sig, og hvad man håber at finde ud af. Og får man så mere blod på tanden, så er der lejlighed til selvstudier på Sydsjællands Museum, der ligger et stenkast fra Gåsetårnet. Lægeurter og giftplanter Er man mere til det udendørs, er en tur i den lille botaniske have bag ved museet anbefalelsesværdig. Aldersmæssigt kan denne lille oase ikke måle sig med hverken tårn, øvrige ruiner eller museum. Den botaniske have er anlagt i 1921, men dens forbillede er renæssancehaven, som den bl.a. er beskrevet i den ældste danske havebog fra 1647, Hans Raszmussøn (og ja, z'et skal være der) Block: Horticultura Danica. Det er et fredfyldt, smukt lille sted med buksbomhave og lavendelhave. Men der er også områder med køkkenurter, krydder- og lægeplanter, vilde og forvildede spise- og lægeurter, og så et spændende område med giftplanter. De har gennem årene fundet anvendelse i såvel læge- som trolddomskunst, nogle af dem virker så kraftigt, at de ved forkert anvendelse faktisk kan medføre døden. Her er bulmeurt og skarntyde, alrune og bittersød natskygge og mange andre. Og er man heldig, møder man gartneren Annie, der kan fortælle meget om urter og planter i den botaniske have. Og her i august har hun stadigvæk sår efter den voldsomme »forbrænding«, hun tilegnede sig på sin venstre arm, da hun tidligere på sommeren kom for tæt på den giftige galdebær. Man skal altså ikke komme i nærkontakt med de giftige planter, der dog også på behørig vis er afmærket på kortet over haven, som man kan studere ved indgangen. Det er gratis at besøge den botaniske have. En tur op i Gåsetårnet koster 20 kroner og fem kroner for børn. Billetten købes i museet, hvortil den også giver adgang.