Biskoppers udmeldinger trækker grænse mellem kirke og stat

På det seneste er landets biskopper kommet med flere kontante udfald mod regeringen. Det er bemærkelsesværdigt, mener eksperter, og det er både sigende for regeringens syn på kirken og for biskoppernes opfattelse af sig selv

"De minder om, hvad der hører til kirkens indre anliggender, ligesom de minder ministre og administration om deres opgave i forhold til at beskytte religiøse mindretal,” siger Peter Lodberg.
"De minder om, hvad der hører til kirkens indre anliggender, ligesom de minder ministre og administration om deres opgave i forhold til at beskytte religiøse mindretal,” siger Peter Lodberg. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

Drop forslaget om tvangsoversættelse af prædikener. Glem ikke folkekirken i en kommende epidemikommission. Nedlæg ikke det arbejde, der skal bygge bro mellem folkekirken og migranter.

På det seneste har det ikke skortet på klare udmeldinger fra landets biskopper til regeringen, og ovenstående eksempler er endda ikke de eneste. Biskopper har også kritiseret regeringen for sin håndtering af forløbet frem mod aflysningen af julens gudstjenester, og senest har de efter et bispemøde i samlet flok advaret regeringen mod at gå for vidt i bestræbelserne på at fremme den grønne omstilling i folkekirken.

Den måde at markere sig på er usædvanlig for bispekollegiet. Det siger Rasmus Dreyer, der er ph.d. i kirkehistorie og sognepræst på Omø og Agersø ved Sydvestsjællands kyst.

Han opfatter de mange udmeldinger på den korte tid som udtryk for, at biskopperne i højere grad end tidligere opfatter sig selv som et talerør for folkekirken. Og det handler nok også om, at der lige netop nu er brug for, at kirken markerer sig tydeligt over for politikerne.

”Det er blevet tydeligt under coronakrisen, at den nuværende regering langt hen ad vejen slår folkekirken i hartkorn med andre trossamfund og behandler den som en forening eller et kulturtilbud. Der mangler forståelse for, at folkekirken har en særlig position, og at det er statens opgave at understøtte den,” siger han og fortsætter:

”I modsætning til tidligere, hvor der i Socialdemokratiet var en opfattelse af, at kirken skulle være en del af velfærdssamfundet – det var ikke mindst Bodil Koch, der stod for den linje – virker det nu, som om folkekirken ikke længere er en del af det socialdemokratiske projekt, og det er egentlig overraskende taget i betragtning af regeringens og Mette Frederiksens ellers temmelig konservative værdipolitik.”

Peter Lodberg, der er professor mso i teologi ved Aarhus Universitet, kalder den seneste tids mange klare meldinger fra biskopperne markante og historiske. Han er dog ikke så sikker på, de er udtryk for, at lige netop den nuværende regering har mindre blik for folkekirkens særlige position i samfundet end foregående regeringer. Han peger på, at der i de seneste 20 år generelt har været en bevægelse mod, at folkekirken af politikere og den statslige administration betragtes mere som en statskirke, man kan bestemme over, og det er blandt andet det, biskopperne reagerer på nu, siger han.

”De er i færd med at markere grænsen mellem stat og kirke. Dermed driver de med deres udmeldinger heller ikke politik eller forsøger at kirkeliggøre politikken. De minder om, hvad der hører til kirkens indre anliggender, ligesom de minder ministre og administration om deres opgave i forhold til at beskytte religiøse mindretal,” siger Peter Lodberg.

Henrik Stubkjær, biskop over Viborg Stift, udtaler, at der ikke ligger en større strategi bag den usædvanligt store mængde fælles udmeldinger fra biskopperne på det seneste.

Han kalder det tilfældigt og afviser, at biskopperne skulle have et særligt anstrengt forhold til den nuværende regering.

”På nogle punkter kunne vi godt tænke os en tættere dialog, og så er der tydeligvis noget, vi er uenige om, og det er det, vi giver udtryk for lige nu,” siger Henrik Stubkjær og fortsætter:

”Generelt er det nok også sådan, at der i dag er mindre forståelse for det særlige forhold mellem kirke og stat, end der var tidligere. Men jeg fornemmer også, at regeringen, ved at holde kirken åben i denne tid, lytter til os, og at der er sket en ændring på det punkt siden foråret, hvor kirkerne var helt lukkede.”