Prøv avisen

Hjemløse migranter og unge er Kirkens Korshærs nye udfordring

De radikales leder Margrethe Vestager(arkiv). Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

Endnu et underskud hos Kirkens Korshær får nu konsekvenser for varmestuer i København. Men trods de røde tal, der præsenteres på organisationens årsmøde i dag, åbner den stadig nye steder. For der et stort behov for hjælp til hjemløse og stofmisbrugere, påpeger korshærschefen

Unge hjemløse og hjemløse migranter bliver i den grad et samtaleemne, når Kirkens Korshær i dag slår dørene op for sit årsmøde. For ifølge korshærschef Helle Christiansen har korshæren oplevet en stor øget ulighed i samfundet. En ulighed, som særligt kommer til udtryk, når man vender blikket mod de mange hjemløse migranter og unge.

Vi har her på det seneste set en voldsom vækst af unge hjemløse eller unge, der er på vej til at blive hjemløse. Der er et øget pres på vores hjælp med at udlevere mad, rent tøj og tilbyde dem et bad. Behovet er voksende, og det tror jeg også, at andre, der beskæftiger sig med hjemløseområdet, kan bekræfte. På årsmødet kommer vi med en direkte appel til politikerne om hjælp der må sættes midler af til at vende denne udvikling.

LÆS OGSÅ: Hjælp Syrien: Millioner er på flugt i den værste humanitære katastrofe i nyere tid

De mange hjemløse migranter, som også kommer på dagsordenen på Hotel Nyborg Strand i weekenden, har ikke noget cpr-nummer eller udlændingenummer. Og derfor har de ikke adgang til den offentlige hjælp, andre udsatte og hjemløse får. De må klare sig selv. Eller rettere sagt, de måtte klare sig selv, lige indtil Kirkens Korshær sidste år åbnede rådgivningsstedet Kompasset på Frederiksberg i København. Stedet hjælper hjemløse migranter i København, så de bedre kan navigere i det danske samfund.

Ifølge korshærschef Helle Christiansen viser erfaringen nemlig, at mange migranter har svært ved at finde rundt i det danske samfund, særligt når det kommer til deres adgang til arbejdsmarkedet. Hun nævner selv Kompasset på spørgsmålet om, hvad der har været af nye nævneværdige tiltag i årets løb:

Mange EU-borgere vil gerne finde et arbejde, så de kan få bedre vilkår. Men for at få det har de behov for vejledning og rådgivning. Deres behov bliver ikke tilgodeset andre steder, og derfor er Kompasset allerede meget besøgt. Det er oprettet for egne midler. De har nogle elendige forhold, og der bliver slet ikke taget hånd om dem fra det offentliges side. Pengene til den her hjælp kommer fra overskuddet fra vores 245 genbrugsbutikker, der gør et kæmpe stykke arbejde. Vi har oprettet Kompasset med inspiration fra vores svenske kollegaer, hvor de har et lignende sted, men med støtte fra offentlige midler, siger Helle Christiansen og fortsætter:

Vi hjælper de hjemløse EU-borgere med rådgivning om, hvordan de søger et arbejde og finder et job. For at få et job skal de oprette en bankkonto. Men for at få den skal de have en fast adresse. Det har de ikke, så vi kan for eksempel tilbyde dem, at de kan få en poste restante i Kompasset.

Kirkens Korshærhar ikke haft det bedste år, når man ser på de tørre tal, som vidner om et samlet underskud på 2,8 millioner kroner i 2012. Det hænger ifølge Lene Andreasen, administrationschef i Kirkens Korshær, sammen med, at indtægter fra testamenter og gaver svinger meget. Sidste år kom der for eksempel 9,2 millioner kroner færre i arv og gaver end året før.

Det kan medføre nedskæringer eller begrænsninger i vort arbejde, når vi mangler penge. Så det tager vi alvorligt.

Inden for en periode på 10 år har Kirkens Korshær haft underskud tre gange og de underskud lå alle gange inden for de seneste fire års regnskaber. Samtidig med de færre indtægter har forbruget også været 15 millioner kroner højere i 2012 end året før. Det skyldes blandt andet et nyt herberg i Sønderborg og udvidet arbejde i herberget i København, men det er, ifølge Helle Christiansen, dækket ind af kroner fra kommunerne.

Alligevel har vi har måttet se et underskud i øjnene. Det havde vi ikke forventet. Det kommer fra mindre underskud i lokale byer. Vi arbejder på, at det underskud kommer i nul, men vi kan ikke komme uden om, at der har været et stigende behov for endnu flere basale ting.

De seneste 10 år har I haft overskud bortset fra 2009, 2010 og 2012, hvor et gennemsnitligt underskud har været på fem millioner. Hvilke konsekvenser får det, at I igen har underskud?

Det tager vi bestik af næste år, hvor vi har en besparelse i udsigt inden for de københavnske varmestuer. De skal spare 10 procent, omkring 1,9 millioner, og det er ret meget. Det er for tidligt at sige, om der kommer fyringer. Det ser ikke ud til, at nogen projekter skal nedlægges, men det er ikke ligegyldigt for os, når vi har underskud. Det er muligt, at vi kommer til at arbejde mere tværgående, så vi for eksempel kan lette på udgifterne ved at have et fælles suppekøkken i stedet for flere.

Ifølge ekspert i regnskabsanalyse Ole Sørensen, som også er ph.d. og lektor ved Copenhagen Business School i København, er en tilpasning af udgifterne den rigtige vej at gå:

Der er sidste år færre indtægter fra gaver og testamentariske gaver. Hvis udgifterne ikke tilsvarende er faldet, kommer der røde tal i bogen. Og de samlede udgifter viser sig pludselig at stige med mere end 15 millioner kroner fra 2011 til 2012. Så får man altså en cocktail af faldende indtægter fra gaver og stigende udgifter. Og det giver røde tal på bundlinjen. Styringsmæssigt gælder det derfor om at prøve at tilpasse udgifterne, siger Ole Sørensen.

Han vurderer, at faldet i arv og gaver kan hænge sammen med finanskrisen:

Vi prøver alle at få det til at løbe rundt i de her år, hvor vi har lidt svært ved at komme til lommerne det er tidens tand. Manden med hatten får ikke så mange penge længere. Samtidig hænger det sammen med tilfældigheder. For nogle af indtægterne fra testamentariske gaver og til dels også fra gaver generelt vil svinge år fra år.

Nok om København. Og nok om økonomi. På spørgsmålet om, hvilke tiltag i løbet af året Helle Christiansen ellers vil fremhæve, nævner korshærschefen projekter på den anden side af Lillebælt og Storebælt:

Vi skal ikke glemme, at Kirkens Korshær forgrener sig ud over 29 byer i Danmark. I årets løb har vi i Odense åbnet et rum, hvor misbrugere kan indtage deres stoffer, og der er endnu et på vej i Aarhus i samarbejde med Aarhus Kommune. Huset i Nørre Allé sættes nu i stand ved hjælp af fondsdonationer. Med de rum kan meget sårbare og svage mennesker indtage deres stoffer under ordentlige forhold i stedet for at skulle sidde i en tilfældig baggård. Vores stof-rum har allerede forhindret indtil flere meget alvorlige situationer, fordi personalet kunne hjælpe og gribe ind situationer, der kunne have ført til dødsfald.

Men er det forsvarligt at åbne nye steder, når økonomien ser ud, som den gør?

Det hele går ikke bare i stå på grund af et lille underskud. Der skal være mulighed for at lave en lokal aftale med kommunen om at åbne et nyt sted, hvis der er et behov, siger Helle Christiansen.

Hvad bliver næste års store udfordring?

Det er fortsat at holde fokus på de mest udsatte i samfundet og iagttage, hvordan tingene udvikler sig. Det med de unge hjemløse kom bag på rigtig mange. Pludselig har vi en situation, der ligner 1980erne, hvor der var mange sårbare unge og en stor arbejdsløshed blandt unge.