Prøv avisen

Hjemløse romaer sover og besørger udenfor kirker

Ved Vor Frue Kirke, som er Københavns Domkirke, ligger der ofte personer og sover om natten. Det skaber etiske dilemmaer og giver de ansatte samvittighedskonflikter, siger Susanne Torgard, der er kirke- og kulturmedarbejder i kirken. – Foto: Maud Lervik/ Ritzau Foto

I København er der problemer med romaer, der bruger kirkens område som soveplads og toilet. Det er svært at finde den rette balance mellem åbenhed og grænser i spørgsmålet om at favne hjemløse, lyder det fra flere kirker

Når kirketjenerne i Trinitatis Kirke i København møder ind, starter dagen efter en snart fast procedure. Her vækker man de hjemløse romaer, der har slået lejr foran kirken, og efterfølgende starter et større rengøringsarbejde af flasker, madrasser, afføring og urin.

For i kirken oplever man stadig større udfordringer med de hjemløse romaer, der bruger kirkens område til at sove og opholde sig på i løbet af dagen og natten. Senest har menighedsrådet måttet givet en vaccination mod sygdommen hepatitis til kirkens medarbejdere for at undgå smittefare grundet en stor mængde efterladenskaber på kirkens grund.

I april trådte en lov i kraft, der giver politiet beføjelse til at opløse lejre, hvor hjemløse sover. I torsdags oplyste politiet til TV 2 Lorry, at man i samme måned havde oplevet et rekordstort antal anmeldelser af gener fra hjemløse udlændinge, og man frygter derfor, at problemerne kan blive endnu større end sidste år. Det mærker man hos Trinitatis Kirke, fortæller Kresten Erik Dahl, der er kirketjener i kirken.

”Der bliver larmet, drukket og besørget på kirkens grund. Det er det hårde liv, de lever på vores plads, og det er et stort problem. Nu er det blevet så slemt, at vi er nødt til at reagere på det,” siger han.

Derfor har man blandt andet hængt skilte op og er i gang med at få lås på naboejendommens lyskasser ved kældervinduerne, som romaer har brugt til opbevaring, for at understrege, at kirken og dens område ikke skal bruges som hjem. Men Kresten Erik Dahl er bekymret for, at det med tiden ikke vil være nok.

”Vi kan mærke, at det hjælper, men spørgsmålet er, om de ikke med tidens løb bliver ligeglade med skilte og løftede pegefingre,” siger han.

Ved domkirken i København oplever man også problemer med folk, der overtræder kirkens regler. Her vil man ikke specifikt udpege romaer som hovedudfordringen, men der er afsat personale til at holde opsyn med kirken og dens grund. Dilemmaet ligger i, at man på den ene side tager udgangspunkt i det kristne budskab om at favne alle, men på den anden side også bliver nødt til at sætte grænser.

”Vi er hele tiden i intern dialog. Vi kommer ofte i konflikt med vores egen medmenneskelighed, men det er faktisk i orden at sige, at kirken ikke er et herberg eller et badeværelse. Det er dog en rigtig svær balance,” siger Susanne Torgard, der er kirke- og kulturmedarbejder i Københavns Domkirke.

Myndighederne skaber problemer for sig selv ved at nedlægge steder, hvor hjemløse kan sove, og det er en af grundene til, at kirken bliver opsøgt som refugium, mener Susanne Torgaard.

”Men derfor skal vi ikke finde os i alt,” siger hun.

Det synspunkt bakker Kresten Erik Dahl op om.

”Kirkeområdet skal være et rart sted at være for alle. Vi løber ikke rundt og skræmmer dem væk, men vi mener, at det er i orden at vække dem og sige, at her kan de altså ikke sove, og at de skal opføre sig ordentligt.”

Men det er både et politisk og kirkeligt ansvar at løse problemet, mener Hans Henrik Lund, der er leder af Kirkernes Integrationstjeneste. Han finder det bekymrende, at politikerne laver små love som beføjelse til at opløse hjemløselejre.

”Jeg kan godt følge dilemmaet. Kirken skal være kirke og kan vise barmhjertighed og hjælp i form af eksempelvis mad. Men spørgsmålet er, hvor grænsen går. Når folk ligger og sover foran kirken, er det et politisk ansvar. Når man opløser lejrene, søger hjemløse andre steder hen, i dette tilfælde til kirken.”