”Kære dig. Bliv stille. Træk vejret dybt. Mærk vinden på din kind. Gud er lige så tæt på som vinden. Her kan du være dig selv.” Sådan lød velkomstordene på et stykke A4-ark i den minikirke, som kirkelig iværksætter i Fyns Valgmenighed ved Odense Kamilla Maria Jakobsen var med til at bygge, da kirkerne lukkede ned på grund af corona tidligere på året. Hun mente, at der manglede et rum, hvor ung som gammel kunne søge trøst og tryghed i en svær tid.
”Idéen var at skabe lys i mørket. Nedlukningen gjorde mange bange. Jeg havde lyst til at skabe et sted, hvor man kunne gå hen for at tænde et lys eller bede en bøn,” fortæller Kamilla Maria Jakobsen.
Den hvide hjemmelavede trækirke blev sat op på Glamsbjerg Torv, hvor iværksætteren bor. Her stod den synligt, for torvet er samlingssted for byens borgere. Hensigten var, at forbipasserende skulle kunne benytte sig af den og bemærke, at kirken kunne komme til dem, selvom kirken var lukket.
Minikirken tronede på lang afstand med sit sorte tegltag og brune trækors plantet på facaden. Indvendigt var der sat tre hylder op, hvor der på den ene hang en hvid postkasse. Forbipasserende havde mulighed for at tage et stykke papir, skrive en anonym bøn og lægge bønnen i postkassen. Bønnen ville efterfølgende blive læst op til sognets online-gudstjenester, der kunne streames via Facebook.
”Vi kunne ikke mødes og læse bønnen sammen, men de kunne få en fornemmelse af at bede sammen, når de blev læst op. I bønnerne kunne der stå: ’Jeg er ikke kristen, jeg ved ikke, om jeg tror på Gud, men nu skriver jeg alligevel.’ Det blev i det tilfælde en meget ærlig bøn. Mange skrev om corona, og de bad for nogle bestemte mennesker. Men jeg blev overrasket over, hvor sårbare bønnerne var. De kom fra et håb om, at der var en gud,” siger Kamilla Maria Jakobsen.
Ud over at kunne skrive en bøn, havde man også mulighed for at tage en bibel eller Det Nye Testamente med hjem. I hver bibel havde initiativtageren lagt en seddel med et tilbud om at kunne læse i Bibelen sammen med andre. Hun tilbød også, at man kunne tage en personlig snak med hende, hvis man havde brug for at snakke med en anden person i en svær tid. Den lokale sognepræst havde placeret en kasse, hvor børn og konfirmander kunne hente kirkeligt materiale, nu hvor hun ikke kunne undervise dem selv. Ellers kunne man også bare tage et bibelvers til at tygge på.
Foran minikirken blomstrede en rød hortensia, og ved siden af stod en bakke med sand. På bakken placerede flere borgere levende lys for at mindes en person, de havde kær, eller bare for at skabe lys og håb i en mørk tid.
”Der var en dame, der skrev til mig, at hun havde været der med sit barnebarn og tændt et lys. Der var en mand, der skrev, at det var trygt, at der var en minikirke til rådighed. Han kunne godt lide, at når han gik forbi, så var den der bare. Det var dejligt at få at vide,” siger Kamilla Maria Jakobsen.
Det var i april måned, minikirken blev sat op, og den stod der frem til den 29. juni. Der skal være nogle til at passe den, så i øjebliket holder initiativtagerne en pause med minikirken.
”Men jeg har lyst til at bruge den igen også ved andre arrangementer i byen,” fortæller den kirkelige iværksætter.
