Hjemvendte jøder på vagt over for antisemitisme

Spanien har ikke altid behandlet sine jøder godt. I dag er det dog ikke specielt vanskeligt at tilhøre det mosaiske trossamfund i det sydeuropæiske land, men det er hele tiden på vagt.

– Spanien er ikke et antisemitisk land, men der har været en lille stigning i antallet af uheldige episoder de senere år, hovedsagelig med henvisning til situationen i Mellemøsten. Især i nogle avisers vignetter er der sket et skred. Det bekymrer os, selvom der ikke er tale om voldelige episoder, og vi arbejder på at imødegå denne tendens, siger Antonio José Chinchetru, der er talsmand for Foreningen af Israelitiske Trossamfund i Spanien (FCIE).

Foreningen, der repræsenterer størstedelen af de knap 45.000 jøder i Spanien, har således for nylig præsenteret den spanske regering for en række krav, der blandt andet skal øge sikkerheden for jøderne i landet. Derudover kræver den opfyldelsen af aftalerne indgået i 1992 mellem staten og de mindre trossamfund, især om statens religiøse neutralitet og økonomisk ligestilling.

– Forhandlingerne med den socialistiske regering går langsomt, men vi har generelt et bedre forhold til staten nu, efter at den er kommet til, siger Chinchetru.

Samtidig med den svagt voksende antisemitisme i Spanien kan der dog også spores en stigende interesse for jødernes kultur og historie. Det ses både inden for forskning, i afholdelsen af jødiske festivaler rundt omkring i landet og opblomstringen af grupper, der for eksempel spiller jødisk musik.

– Det er godt. På den måde kan folk se, at selv om vi har en anden tro og kultur, er vi bare de naboer og medborgere, de går op og ned ad i hverdagen uden problemer, siger Chinchetru.

Historisk er der ikke nogen, der har lidt så meget under katolicismens befæstelse i Spanien, som jøderne. Indtil 1492 var den store gruppe sefardiske jøder en integreret og vigtig del af samfundet, men med den endelige generobring af Den Iberiske Halvø fra maurerne, blev de smidt ud. Den spanske inkvisition blev i første omgang oprettet for at finde frem til konverterede jøder, der stadig holdt fast i jødedommen i det skjulte. De forviste sefarder bosatte sig hele vejen rundt om middelhavet, men især på Balkan, i Istanbul og i Marokko.

Det jødiske samfunds historie i Spanien begynder således først igen i midten af det 20. århundrede, hvor en stor gruppe af de udvandrede marokkanske sefarder vender tilbage på grund af den anspændte situation for jøder i den arabiske verden. Da de hele tiden har holdt fast i den sefardiske kultur og det judaeo-spanske sprog, "sefardernes jiddisch", har der ikke været de store problemer med integrationen. Det samme gælder for den anselige gruppe, der de seneste 10 år er kommet til fra Argentina. Her er tale om efterkommere af jøder, der flygtede fra holocaust, som nu vender tilbage til Europa på grund af den økonomiske krise i Sydamerika.

troenseuropa@kristeligt-dagblad.dk