Højdepunkter fra Himmelske Dage

Selvom ingen af de tusindvis af deltagere under Himmelske Dage kunne nå alle festivalens mere end 400 arrangementer, var det muligt at komme godt omkring i det alsidige program. Vi har samlet tre højdepunkter

Åbning af Himmelske Dage på Nytorv i København.
Åbning af Himmelske Dage på Nytorv i København. . Foto: Petra Theibel Jacobsen.

To centrale aktører fra det seneste års mest markante teologiske debat om opstandelsen, lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Lars Sandbeck og sognepræst i Løsning Henrik Højlund, tørnede sammen i Jupiter-teltet lørdag formiddag. Og mens forsoning og tværreligiøs dialog prægede mange arrangementer på festivalen, blev der ikke lagt fingre imellem i debatten om opstandelsens virkelighed.

Evangelisk Luthersk Netværk, hvor Henrik Højlund er formand, var vært for debatten, og selvom Lars Sandbeck udrullede alle argumenter for sin tolkning af Kristi opstandelse, var det tydeligt, at han var på udebane. ”Var graven tom?” ville ordstyrer Brian Christensen, landssekretær i Evangelisk Luthersk Netværk, vide.

”Tja, hvad ved jeg,” svarede Sandbeck. ”Historisk er det mest sandsynligt, at Jesus blev smidt i en massegrav af romerske soldater sammen med andre korsfæstede.”

En tilhører ville vide, hvad de to vil svare en kvinde, som gerne vil vide, hvordan hun skal møde sin afdøde mand i himlen.

”Du skal møde ham, som du kender ham,” svarede Henrik Højlund. ”Som Kristus opstod, opstår vi”.

Sandbeck lagde vægt på, at vi ikke kan sige noget meningsfuldt om, hvilken form og fysik, vi opstår med. Men at vi kan have tillid til, at Gud lader os opstå på en måde, så vi genkender vores elskede.

Højlund sluttede med at konstatere, at Sandbeck med sit syn på opstandelsen, uden troen på en fysisk opstandelse og den tomme grav, står uden for det evangelisk-lutherske grundlag og dermed ikke hører hjemme i folkekirken. Sandbeck replicerede, at hvis Højlund ikke mente at kunne være del af samme kirke som Sandbeck, kunne han jo tage konsekvensen af det synspunkt.

Såvidt dén samtale om opstandelsen. Sandsynligvis fortsætter debatten om opstandelsen også efter Himmelske Dage.

Er mennesket skabt i Guds billede eller er Gud skabt i menneskets billede? Det var spørgsmålet som dannede afsæt for en performance af billedkunstner Bjørn Nørgaard i Københavns Domkirke lørdag eftermiddag. 12 personligheder, inklusive ham selv, fra kunstens, kulturens og videnskabens verden var bænket som disciplene omkring et halvbuet nadverbord foran tilhørerne med brød og vin i kirkens kor.

Disciplenes opgave var på tre minutter og ud fra hver deres faglige felt at give deres besvarelse af spørgsmålet, eller måske rejse et nyt.

Tilhørerne, som fyldte den øverste del af domkirken pænt, blev taget med på en rejse så at sige fra universets skabelse for 4,6 milliarder år siden, over homo sapiens som rejste sig for sølle 200.000 år siden, over middelalder, oplysningstid og frem til vore dages gymnasiereform, til udsatte mennesker, klodens bevarelse og dannelsesdebatten.

Kirkerummets særlige akustiske udfordring gjorde, at panelets deltagere måtte tale så tilpas langsomt for at imødekomme rummets efterklang, at indlæggene nærmest fik karakter af bøn eller prædiken.

Tilhørerne kunne blandt andet høre musikeren Peter Bastian tale så langsomt, som han nok aldrig før har gjort, men ligeså mystiskt. Eller filosoffen Søren Gajvig Olesen som sagde: Problemet er ikke troen eller religionerne, men deres form i dag, når de tager karakter af menneskefjendsk ortodoksi eller fundamentalisme. Eller professor emeritus Steen Hildebrandt, som mente, at det er på tide, at også religionerne tager klodens alvorlige tilstand i deres hænder, for vi er ved at splitte den ad. Som han sagde: ”Kloden er ikke længere i Guds hænder, men i menneskets.”

Ingen i panelet svarede entydigt på Bjørn Nørgaards spørgsmål, men indtrykket man fik af at lytte til de 12 nutidige disciples formfuldendte indlæg var, at Gud er en relevant størrelse, som man i hvert fald må forholde sig til.

Himmelske Dages mest centrale placering havde forlaget Eksistensen, som med et ambitiøst program inviterede til foredrag og fællessang fra fredag morgen til lørdag aften.

Fredag formiddag blandede tonerne fra Johannes Johansens ”Det dufter lysegrønt af græs” sig med lugten af restauranter, vejarbejde og tusindvis af passerende strøggæster, inden Louise Winther fortalte om bogen ”Sagt om sorg”.

Lørdag talte teologilektor Søren Holst over spørgsmålet ”Er det Gamle testamente for gammelt?”, mens de fremmødte sang Lars Busk Sørensens salme ”Uberørt af byens travlhed”. Det er næppe sandsynligt, at Eksistensen har fristet mange forbipasserende turister og shoppere, men mange af kirke- dagenes deltagere kom forbi teltet, hvor der i to dage stort set uden ophør var kloge ord og fællessang.

En udfordring var lydforholdene, som gjorde det vanskeligt at høre foredragsholderne med mindre man fik siddeplads inde i det lille telt. Der skal råbes højt, hvis man skal have ørenlyd på en af de mest centrale og befolkede pladser i København. Ikke mindst når emnerne er andægtigheder, de syv dødssynder og dåbsteologi.