Høns i kirken og demonstranter på prædikestolen: Her er tre mindeværdige tv-julegudstjenester

Julegudstjenesten på DR er blandt de mest besøgte gudstjenester, og den kan få endnu flere seere i år på grund af coronarestriktioner i kirkerne. Kristeligt Dagblad har i den anledning fundet tre særlige tv-julegudstjenester gennem tiden

I år er det 95 år siden, at DR begyndte at transmittere gudstjenester, hvilket først skete på radio og fra julen 1954 også i tv. Billedet her er fra en højmessetransmission fra Rødovre Kirke i 2013. Arkivfoto: Leif Tuxen
I år er det 95 år siden, at DR begyndte at transmittere gudstjenester, hvilket først skete på radio og fra julen 1954 også i tv. Billedet her er fra en højmessetransmission fra Rødovre Kirke i 2013. Arkivfoto: Leif Tuxen.

1. Den første gudstjeneste på tv

Domprovsten i Roskilde Einar Ege havde aldrig set fjernsyn. Alligevel svarede han hurtigt ja, da Danmarks Radio i 1954 bad ham være prædikant ved den første fjernsynsgudstjeneste herhjemme.

Denne artikel er en del af dette tema:
Julens traditioner

Knap 30 år tidligere havde DR for første gang transmitteret en gudstjeneste i radioen, og nu var det tid til at tage det nye fjernsynsmedie til sig, lød det dengang i Kristeligt Dagblad, hvor begivenheden blev kaldt en ”historiske dag for Danmarks fjernsyn”. Hos DR frygtede man dog, at udsendelsen kunne mangle gode billedmuligheder, da folkekirken var kendt for at have fokus på ordet. Derfor blev det arrangeret, at statsradiofoniens drengekor skulle deltage, og at der undervejs skulle vises billeder af domkirkens kongegrave.

Også biskop over Aalborg Stift Erik Jensen, der var DR’s kirkelige konsulent, så det som en udfordring, at lutherske gudstjenester ikke havde meget, der appellerede til øjet. Men det var vigtigt ikke at ændre på traditionerne for fjernsynets skyld, sagde han dengang til Kristeligt Dagblad, som også spurgte, om biskoppen selv kunne tænke sig at prædike i fjernsynet.

”Principielt har jeg intet mod det, men der skal ansigt til — og det har Ege. Han er en smuk mand.”

Gudstjenesten fandt sted den 24. december klokken 16, og i Kristeligt Dagblad kunne man læse, at den blev en stor oplevelse, der beviste, at kirken og menigheden fortjente plads i fjernsynet. Alle var dog ikke begejstrede. Kristeligt Dagblad trykte blandt andet et indlæg fra teologen Johs. Nygaard, der påpegede, at en gudstjeneste ikke var nogen teaterforestilling.

DR’s gudstjenester på tv har været et samlingspunkt i mange år for danskere, der ikke kunne komme i kirke. På billedet ses en transmitteret situation fra Randers Klosterkirke i 2012. Prædikant var Flemming Kloster Poulsen, som i dag er præst i den danske kirke i London. – Foto: Bo Amstrup.
DR’s gudstjenester på tv har været et samlingspunkt i mange år for danskere, der ikke kunne komme i kirke. På billedet ses en transmitteret situation fra Randers Klosterkirke i 2012. Prædikant var Flemming Kloster Poulsen, som i dag er præst i den danske kirke i London. – Foto: Bo Amstrup.

2. Høns i kirken

I 1977 blev tv-gudstjenesten den første søndag i advent forstyrret af en happening. Gudstjenesten fandt sted i Ravnsbjergkirken i Aarhus, hvor sognepræst Aage Andersen var midt i sin prædiken, da tre kirkegængere pludselig rejste sig og lukkede ni høns ud foran alteret. De ni høns havde været gemt i sportstasker og løb forvirrede rundt i kirkerummet.

Kirkegængerne hjemme i stuerne lagde dog ikke meget mærke til det postyr, det skabte i kirken. For mens kirkens anden præst Christian Højlund indfangede hønsene og låste dem inde i et tilstødende lokale, valgte Aage Andersen at fortsætte sin prædiken, som om intet var hændt. Den daværende tv-chef på DR, Ole Andreasen, har tidligere fortalt Kristeligt Dagblad, hvordan kamerafolkene også sørgede for, at så få seere som muligt opdagede hønsejagten i kirken:

”Vi viste billeder af loftet og alteret, og koret sang og sang, alt imens man fik fanget hønsene og tørret hønselort af alterskranken,” forklarede han og tilføjede, at gudstjenesten endte med at blive forlænget med fem til ti minutter.

Bag aktionen i kirken stod Teatergruppen Solvognen, som blev etableret i 1972 og havde base på Christiania. Gruppen blev kendt for sine mange aktioner og særligt for sin ”julmandshær”, der i 1974 protesterede i København mod julens store fokus på forbrug.

Hvad der blev protesteret imod i Ravnsbjergkirken i 1977, har Kristeligt Dagblad ikke kunnet finde frem til. Men efter gudstjenesten delte gruppens aktører også løbesedler ud og fyrede kanonslag af i våbenhuset.

3. Protest fra prædikestolen

Det er sket før, at tv-gudstjenesten er blevet afbrudt af demonstranter, som har forsøgt at udnytte de direkte gudstjenestetransmissioner til at få deres budskab i tv. Og i 1997 var det tæt på at lykkes under juleaftensgudstjenesten i Helligåndskirken i Aarhus.

Omkring 10 minutter inde i gudstjenesten gik en gruppe på syv kvinder fra kredsen bag tidsskriftet Faklen op på prædikestolen for at sprede et noget anderledes julebudskab. I en tale advarede de imod den højredrejning og det fremmedhad, som de blandt andet oplevede i Dansk Folkeparti, og imod overgreb mod svage og udstødte minoritetsgrupper.

”Hvorfor sidder vi her på bænkene og bag skærmene og plejer vores pseudosamvittighed – blot fordi det er jul –, mens forståelse og gæstfrihed nedbrydes af fed, dansk overflod og selvtilstrækkelig egoisme hele året rundt?”, lød det blandt andet i talen, som blev delt ud på løbesedler efter gudstjenesten.

I begyndelsen troede de ansatte fra DR, at gruppen var et led i gudstjenesten, som de bare ikke havde hørt om, og demonstranterne nåede derfor halvvejs igennem deres tale, inden de blev fjernet.

Faklen blev udgivet for første gang i 1996 af en kreds af mennesker fra universitetsmiljøet i Aarhus som et oprør imod universitetet og flere af dets undervisere. De var blandt andet kritiske over for den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992, hvor Det Gamle Testamente ifølge dem ikke blev oversat ud fra rent videnskabelige kriterier.