”Et sikkert og miljøvenligt alternativ til at blive kremeret.”
Sådan beskrev det hollandske sundhedsråd i en rapport sidste år såkaldt vandkremering, og det har fået landets indenrigsminister, Kasja Ollongren, til at bebude, at Holland i år i forbindelse med et generelt service-eftersyn af landets begravelseslovgivning vil tillade metoden som et alternativ til kremering og jordbegravelse.
I det hele taget har vandkremering på det seneste vundet frem i flere dele af USA og Canada, men møder også etisk og kirkelig modstand. Blandt andet har det katolske bispedømme i den amerikanske delstat New Hampshire i en udtalelse kaldt processen for ”uværdig” i forhold til behandling af døde, ligesom katolske grupper har blokeret for lovgivning på området i flere andre amerikanske delstater.
Vandkremering – eller resomation, som det også kaldes – er baseret på en kemisk proces, hvor kroppen af afdøde placeres i et trykkammer, som fyldes med en blanding af vand og kaliumhydroxid og opvarmes til op mod 160 grader. Det øgede tryk sikrer, at kroppen ikke koger, men i stedet over en periode på fire til seks timer nedbrydes kemisk, således at kroppens væv og organer bliver del af en tyktflydende væske, der drænes fra kammeret. Tilbage er knoglerne, der skylles, inden de fjernes og tørres. Bagefter pulveriseres knoglerne til et fint, hvidt pulver, som udleveres til de pårørende.
Caitlin Doughty, der er bedemand i Californien, anerkender over for den amerikanske avis Deseret News, at det faktum, at en stor del af den menneskelige krop i princippet bliver til spildevand frastøder mange, men hun fremhæver, at vandkremering er en langt mere bæredygtig og grøn proces end andre metoder.
”Der bruges godt 1000 liter vand til processen. Det lyder måske af meget, men et studie fra Las Vegas viser, at bare til at vedligeholde en enkelt grav på en almindelig kirkegård bruges der over 8000 liter vand om året,” siger Caitlin Doughty til avisen og fortsætter:
”Der findes omfattende studier af processen, og der er absolut ingen grund til, at den ikke skal være lovlig overalt.”
I Holland er det netop det mere bæredygtige aspekt ved vandkremering, der ifølge avisen Trouw har fået regeringspartiet D66, som indenrigsminister Kasja Ollongren repræsenterer, til at presse på for at lovliggøre metoden. Ministeren forventede tidligere, at revisionen af landets begravelseslovgivning kunne være vedtaget inden sommeren, men processen står lige nu stille op til landets parlamentsvalg den 17. marts.
I Danmark er Kirkeministeriet ikke bekendt med, at der skulle ligge nogle ansøgninger om vandkremering. Det samme gælder for brancheorganisationen Danske Bedemænd. I en mail skriver branchedirektør Ole Roed Jakobsen om vandkremering:
”Vi har hørt om det og følger det selvfølgelig med interesse. Det er dog ikke noget, vi overhovedet har taget stilling til i organisationen. Vi har medlemmer, der følger den slags nøje, men det meget væsentlige for os er hele tiden det etiske aspekt, herunder at det altid foregår værdigt og med respekt for både afdøde og de pårørende.”