Prøv avisen
Jubilæum

Holmens Kirke fylder 400 år og fejres med bogudgivelse

Holmens Kirke er både almindelig sognekirke og kirke for søværnet, hvilket hænger fint sammen med bygningens placering ud til Københavns kanaler. – Foto: Ritzau Scanpix

I dag er det 400 år siden, at Holmens Kirke i København blev indviet. Jubilæet fejres med en bog, som historiker Michael Bregnsbo har bidraget til. Han kalder kirken et vigtigt nationalt monument, der afspejler samfundsudviklingen fra Christian IV’s tid til vor tid

Når turister i tusindvis går rundt i København, kommer mange af dem forbi både Rosenborg Slot, Rundetaarn og Børsen, og undervejs kan de i deres guidebøger læse om Christian IV og hans store betydning for udviklingen i København i 1600-tallet. En del turister kommer også forbi Holmens Kirke, og den er bestemt værd at lægge mærke til, når man skal forstå udviklingen i Danmark i 1600-tallet, understreger lektor i historie ved Syddansk Universitet Michael Bregnsbo:

”Christian IV’s valgsprog var ’regna firmat pietas’: Fromhed styrker rigerne. Hans mål var at styrke konge- og statsmagten, forsvaret og den økonomiske udvikling – med fromheden som en uundværlig ramme om det hele. Da han udvidede flåden betydeligt, var det oplagt at bygge en kirke, så flådens folk kunne blive styrket ikke kun materielt, men også åndeligt,” forklarer historikeren.

I 1617 sørgede Christian IV derfor for, at der blev indrettet en interimistisk kirke på det nye orlogsværft til de søofficerer og embedsmænd, som boede i kvarteret omkring værftet. Et par år efter gav han ordre til, at den gamle ankersmedje fra 1562-63 blev udvidet og ombygget til en ny kirke, den nuværende Holmens Kirke. Kirken blev indviet den 5. september 1619 som sognekirke for de ansatte i flåden og deres familier og kan i dag fejre 400-årsjubilæum. Det markerer kirken med en bogudgivelse, der fortæller om kirkens historie, arkitektur, kunst og menighedsliv. I bogen kan man blandt andet læse om organist og billedhugger Abel Schrøders prædikestol fra 1662 og altertavle fra 1661, begge i udskåret egetræ, og om musiklivet, som har båret præg af, at komponister som Niels W. Gade og Thomas Laub har været kirkens organister. Også i dag er kirken berømt for et musikliv på højt plan, ligesom den er kendt for sine dygtige prædikanter, som tiltrækker mange udensogns kirkegængere.

Historiker Michael Bregnsbo, der har bidraget til bogen med flere kapitler, er også indimellem at finde på kirkebænken i Holmens Kirke, selvom han bor og arbejder i Odense.

”Det er en spændende kirke, fordi den afspejler Christian IV’s store projekt med at udvikle Danmark og bedre økonomien for også at styrke riget militært. Desuden er den en af ret få bevarede kirker i København, som er opført kort efter Reformationen og derfor i sin opbygning afspejler den lutherske teologi med stor vægt på prædikenen. Prædikestolen er placeret midt i den korsformede kirke, så stort set alle kirkegængere har godt udsyn til den. Mange andre kirker overlevede ikke de store brande i København og det britiske bombardement i 1807. Men Holmens Kirke kom stort set uskadt igennem disse begivenheder og også Anden Verdenskrig,” siger han.

Michael Bregnsbos forhold til Holmens Kirke går 20 år tilbage, da han som nyuddannet kandidat i historie blev ansat til at udrede, hvem der ligger begravet i krypten under kirkens begravelseskapel, og hvornår gravstederne må sløjfes.

”Selvom kirken fra begyndelsen har været kirke for alle flådens ansatte, har der aldrig været en politik om, at flådens folk skulle have store gravmæler her, eller at der skulle være et panteon for alle store danske søhelte. Men man besluttede i slutningen af 1700-tallet at opføre et begravelseskapel, fordi mange dengang gerne ville begraves standsmæssigt, og man så fra kirkens side mulighed for at tjene gode penge på det. Kapellet blev bygget som en pengemaskine, og det var dem, der ville betale, snarere end dem, der havde speciel tilknytning til kirken og flåden, der blev begravet der,” fortæller Michael Bregnsbo.

De to nationale søhelte Niels Juel og Peter Wessel Tordenskiold er dog begge begravet i kirken. Tordenskiolds kiste blev i første omgang blot stillet i kapelkælderen, da han var død i en duel, hvilket dengang diskvalificerede en fra at blive kirkeligt begravet. Men i 1817 fik han en ny marmorkiste, og der blev opsat en mindeplade.

Mens Michael Bregnsbo har arbejdet på sine kapitler til jubilæumsbogen, har det slået ham, hvordan udviklingen i begravelserne afspejler samfundsudviklingen.

”Udviklingen i begravelserne afspejler, hvordan den samfundsmæssige elite har forandret sig. I 1700-tallet var det især adelsmænd og søofficerer, der blev begravet i kapellet. I 1800-tallet var der stadig nogle søofficerer og embedsmænd, men meget få adelsmænd og til gengæld flere folk fra erhvervslivet – grosserere, fabrikanter, slagtermestre og så videre. I 1900-tallet gled embedsmændene ud, og det var primært erhvervsdrivende af forskellig art, der blev begravet i kapellet,” siger han.

Også udviklingen i menigheden afspejler byens og samfundets udvikling, påpeger han.

Holmens Kirke var fra begyndelsen flådens kirke, men i løbet af 1700- og 1800-tallet kom en egentlig sognemenighed til, bestående af beboere fra nogle af de nærliggende gader, hvoraf nogle kom til at høre under Holmens Kirke, da Nikolaj Sogn blev nedlagt i 1804, og andre, da området mellem Holmens Kirke og Kongens Nytorv blev bebygget med etageejendomme efter 1860. Også i dag er der en sognemenighed til kirken, men antallet er sognemedlemmer er faldet betydeligt.

”Sekulariseringen betyder, at færre er medlem af folkekirken, og desuden er Indre By i stor grad blevet affolket, fordi beboelse er blevet afløst af kontorer og forretninger. Så på den måde er Holmens Kirke blevet en citykirke, dog med den forskel fra andre citykirker, at man har søværnets ansatte at falde tilbage på som menighed,” siger Michael Bregnsbo.

Ulla Kjær, Michael Bregnsbo, Eva de la Fuente Pedersen, Claus Røllum-Larsen og Peter Thyssen: Holmens Kirke. Fotograf: Roberto Fortuana. Gads Forlag. 256 sider. Udkom den 29. august.

HUSK INDSÆT FOTO https://bogmarkedet.dk/img/article/400/411740fb2901de9d7bee6fea4fe3579846615bdf.jpg

Dronning Margrethe er både døbt og viet i Holmens Kirke, som hendes far, Frederik den 9., havde et særligt forhold til, fordi han var søofficer. – Foto: Ritzau Scanpix