Holmens Kirkegård i København, er den ældste af de kirkegårde, som stadig er i brug i hovedstaden. Det bliver den folkekære politiker Svend Aukens sidste hvilested.
Ikke landets største kirkegård, Vestre Kirkegård i den københavnske Sydhavn omkring den lille kirkegårdssø, hvor socialdemokraterne traditionelt begraver deres store lederskikkelser. Ikke på den lille, lokale Frederiksberg Kirkegård, hvor søsteren Margrete Auken er sognepræst og forældrene Kirsten og Gunnar Auken er begravet.
Socialdemokraternes partisekretær Lars Midtiby oplyser, at det er familiens beslutning, at Svend Aukens urne skal nedsættes på den historiske Holmens Kirkegård, som ligger mellem Øster Farimagsgade og Dag Hammerskjölds Allé, tæt ved søerne – og få meter fra Svend Aukens sidste bopæl.
Svend Auken selv var derfor godt bekendt med stedet. Kirkegårdspersonalet har flere gange set ham spadsere på alleen under lindetræerne, som fører ned tværs gennem kirkegården. Nu skal han selv have sin mindeplads her blandt de andre kendte og ukendte danskere, som siden 1666 er stedt til hvile på Holmens Kirkegård. I dag er kirkegården desuden en af byens oaser, som også bruges til rekreative formål, uden at man selv nødvendigvis har en slægtning begravet her.
På en varm sommerdag som i går nyder spadserende københavnere og turister det gode vejr under kirkegårdens skyggefulde lindetræer, to unge kvinder får sig en sludder og en frokost på en bænk, og mange familier foretrækker helt klart en spadseretur her med barnevognen eller klapvognen.
Selvom trafikstøj og vejarbejde fra de to store færdselsårer på begge sider af kirkegården indimellem trænger igennem, så er Holmens Kirkegård stadig et yndet sted for mange af byens fugle, som pipper rundt i træer og buske. Sommerfuglebuskene tiltrækker masser af sommerfugle, som flagrer i sollyset.
Mange af dem, der i tidens løb er begravet på Holmens Kirkegård, var lige så folkekære som Svend Auken – eller deres kunst eller arbejde var. På kirkegården kan man se journalisten Gunner "Nu" Hansens beskedne gravsten med hans underskrift, forfatter og billedkunstner Dea Trier Mørchs afsidesliggende grav, skuespiller Karen Lykkehus' familiegravsted, komponist H.C. Lumbyes ophøjede buste, kapelmester og organist Mogens Wöldikes lille gravplade og digteren Christian Winthers høje søjle med den poetiske lyre.
Før den nuværende Holmens Kirkegård havde Holmens Sogn ikke mindre end fem forskellige kirkegårde, som dels lå lige op ad Holmens Kirke, dels på andre lokaliteter i København. Det var i forbindelse med fæstningsværket Kastellets opførelse, at der blev udlagt to arealer til kirkegårde. Den ene skulle være til hæren, og den ligger der den dag i dag lige ovre på den anden side af Dag Hammeskjölds Allé. To minutter fra den kirkegård, som i dag er Holmens Kirkegård og som var beregnet til flådens folk.
I årenes løb er mange notabiliteter blevet begravet på kirkegården. Men det var ikke meningen i begyndelsen. Skibskirkegården, som den også er blevet kaldt, var anlagt som fattigkirkegård til begravelse af de uniformerede matroser, som stod i kongens tjeneste, men som ingen penge havde til en begravelse. Det blev oven i købet understreget få år efter kirkegårdens indvielse, at de højerestående folk fra flåden, som havde penge nok, skulle begraves på en anden kirkegård, for eksempel uden for Østerport.
Som så mange andre kirkegårde i København blev Holmens Kirkegård stærkt belastet under pesten med dobbelt så mange begravelser frem til 1711. Efter pesten begyndte man at lempe på Holmens Kirkegårds status som fattigkirkegård, fordi der stort set ikke var flere begravelsespladser tilbage inden for voldene. Derfor begyndte officerer og skibsførere også at få plads på kirkegården. Efterhånden som det blev mere almindeligt, blev også forbuddet mod gravmonumenter ophævet, og i dag kan man se datidens imponerende, sommetider op til to meter høje gravminder sat over admiraler, grosserere og billedhuggere.