Homoseksuel sognepræst: Kirken taler om os, ikke med os, i lgbt-debat

Folkekirken har alt for længe talt om de homoseksuelle som et problem, mener den bogaktuelle sognepræst Viggo Julsgaard Jensen

Viggo Julsgaard Jensen.
Viggo Julsgaard Jensen. Foto: Jonas Kim Jakobsen/Folkekirken Vesterbro

Der er blevet talt meget om homoseksuelle i folkekirken, rigtig meget endda. Da folkekirken i 2012 indførte et vielsesritual for to af samme køn, var det den vel nok mest diskuterede kirkelige sag i årtier.

På trods af at homoseksualitet igen og igen har været et stort debatemne i folkekirken, har man ikke hørt meget til dem, det hele drejer sig om, de homoseksuelle selv. Den kirkelige debat har hovedsageligt været præget af heteroseksuelle teologer og præster. Men de homoseksuelle bør også selv være med til at sætte rammerne for, hvordan man diskuterer køn og seksualitet i folkekirken. Det mener forfatterne til en ny antologi ”Vi er også kirken. Skitser til en regnbueteologi”. Bogen er skrevet af en række præster og teologer, der alle er homoseksuelle.

”Vi har alle haft den oplevelse, at os lgbt-personer er nogen, man har talt meget om i folkekirken, men at meget få har talt med os. Debatten er foregået hen over hovedet på os om, hvorvidt kirken kan rumme os. Der vil vi gerne komme med et opråb og sige, at vi faktisk allerede er en del af kirken,” siger Viggo Julsgaard Jensen, sognepræst på Vesterbro i København og medforfatter og medredaktør af bogen.

Bogen indeholder en stribe tekster, der handler om forfatternes egne erfaringer med og teologiske overvejelser om at være præst eller teolog og samtidig homoseksuel, og hvordan kirken kan blive mere inkluderende over for mennesker med en anden seksualitet eller kønsidentitet end flertallets.

Bogen er udkommet i denne uge, hvor årets pride også er begyndt. Igen i år kan man se adskillige sognekirker rundt om i landet markere den farverige parade.

Efterhånden virker modstanden mod homoseksualitet i folkekirken meget marginaliseret. Sparker I ikke en allerede åben dør ind med jeres bog?

”Tingene er i hvert fald gået vores vej de seneste år. Modstanden er uden tvivl blevet mindre, men vi møder hele tiden personer, der er kommet i klemme og ikke er blevet omfavnet af deres kirke. Problemerne er ikke længere strukturelle, som de var, før vielsesritualet blev indført. Men i nogle kirker er der stadig en mentalitet, der gør, at det kan være svært for lgbt-personer at føle sig hjemme,” siger han.

I sin artikel i bogen kritiserer Viggo Julsgaard Jensen blandt andet folkekirken for at idealisere det monogame, heteroseksuelle ægteskab som en gudsgiven norm. I modsætning hertil bliver homoseksuelles forhold i kirken typisk omtalt som et etisk og teologisk problem, der skal diskuteres.

”Alene det, at en præst kan blive fritaget for at vie et par af samme køn, men ikke et heteroseksuelt par, viser, at kirken ser det heteroseksuelle forhold som idealet. Men spørgsmålet er, om der overhovedet er teologisk belæg for at favorisere en bestemt samlivsform. Det fører i hvert fald til et meget ensidigt teologisk blik på køn og teologi, hvilket igen gør, at de, der lever på en anden måde, nemt føler sig fremmedgjort,” siger han.

Hvis kirken idealiserer det heteroseksuelle ægteskab, bunder det så ikke i, at mange bibeltekster er ret normative om det heteroseksuelle forhold?

”Der er ingen tvivl om, at flere bibeltekster afspejler, at de er skrevet på en meget patriarkalsk tid. Men jeg er ikke enig i, at man uproblematisk kan udlede af Bibelen, at det heteroseksuelle, monogame forhold er det bedste. Man kan lige så vel sige, at Jesus kommer med en kritik af ægteskabet og familielivet ved at sige, at enhver, der forlader hjem og familie for hans skyld, vil få det hundreddobbelt igen. Man kan altid finde bibelcitater, der underbygger den holdning, man nu engang har,” siger han.

Det drejer sig blandt andet om Skabelsesberetningen og andre af Bibelens første skrifter. Så grundlæggende tekster kan man vel ikke helt ignorere?

”Vi skal selvfølgelig ikke fjerne dem. Men der er over årene brugt for meget energi på at tolke lige netop de tekster. Nu er det efterhånden tid til også at se på nogle af de andre. Man kan selvfølgelig finde opbakning til en konservativ teologi i Bibelen, og mange steder rummer den et andet syn på for eksempel kvinder og ligestilling, end vi har i dag. Men der er også tekster, der viser noget helt andet, for eksempel i evangeliefortællingernes kvindeskikkelser, som også bliver gennemgået i vores bog,” siger han.

Viggo Julsgaard Jensen mener, at det vil være gavnligt for folkekirken, hvis man gav mere plads til en regnbueteologi. Det er en teologi, der skal favne mangfoldigheden, hvor folk med forskellige seksualiteter og kønsidentiteter leverer deres tolkning af, hvordan man kan forstå evangelierne.

Viggo Julsgaard Jensen mener, at det vil være gavnligt for folkekirken, hvis man gav mere plads til en regnbueteologi. Det er en teologi, der skal favne mangfoldigheden, hvor folk med forskellige seksualiteter og kønsidentiteter kommer med deres tolkning af, hvordan man kan forstå evangelierne.