Prøv avisen

Ny bog: Homoseksuelle har bedst af at være seksuelt afholdende

Forfatter Jacob Munk argumenterer i ny bog for, at sex hører til i det monogame, heteroseksuelle ægteskab. Men den holdning udfordres af Sex & Samfund-medlem, der skal debattere med ham i næste uge på Menighedsfakultetet

Den seksuelle frigørelse har forlængst holdt sit indtog i Danmark. Det samme har den opfattelse, at køn ikke udelukkende er et biologisk spørgsmål. Men der findes et alternativ, påpeger Jacob Munk, der er teologistuderende og forfatter til den netop udkomne bog ”En langt bedre vej” med undertitlen ”en ny retning for debatten om køn og seksualitet”.

Hans udgangspunkt er, at alle mennesker uanset seksuel observans er elsket af Gud. Og han vil gerne gøre op med forestillingen om, at kristendommen er fordømmende og uden plads til afvigelser.

”Siden 1968 har vores syn på sex handlet om behovstilfredsstillelse. Det tror jeg, grundlæggende er forkert. Dertil kommer, at det har haft enorme negative konsekvenser i form af skilsmisser og børn, der undfanges i forhold, hvor forældrene ikke har sagt ja til hinanden. Min retning er at forsvare det monogame, heteroseksuelle ægteskab, hvor parterne er seksuelt afholdende indtil brylluppet. Homoseksuelle har for deres egen skyld bedst af at være afholdende, og transkønnede har bedst af at leve i overensstemmelse med deres fødekøn,” siger Jacob Munk. Han er selv for en uge siden blevet gift i Sct. Pauls Kirke i Aarhus.

Men det er der ikke meget nyt i, siger Maria Lehmann, aktiv i Sex & Samfunds frivillighedsgruppe, som også er inviteret til debat på Menighedsfakultetet om bogen den 4. september.

”Kønssynet i bogen er heteronormativt. Der er mænd, og der er kvinder, som Adam og Eva. Alt, hvad der falder uden for den norm, betegnes som patologisk og som noget forkert. I det sidste kapitel gør han meget ud af, at alle mennesker er omfattet af Guds kærlighed. Det synes jeg bare ikke, jeg kan se i resten af bogen. Hvis der var tale om en ny vej, skulle han have koblet Guds ukritiske kærlighed til menneskers forskellighed,” siger Maria Lehmann, der er heteroseksuelt gift og nybagt mor.

Ifølge Jacob Munk bliver begrebet køn meningsløst, hvis det løsrives fra det biologiske køn: Der er den, der befrugter, og den, der befrugtes.

”Jeg har forståelse for, at der findes mennesker, hvor deres oplevede køn ikke svarer til deres biologiske køn. Mit svar til dem er, at man opnår den bedste menneskelige trivsel ved at udtrykke sig som sit eget biologiske køn. Hvad angår homoseksualitet, er det måske det punkt, hvor der er allermest på spil. Der oplever jeg, især i kirkelige miljøer, at mange er frustrerede. For homoseksuelle vil det i mine øjne være en bedre vej at indgå i livslange forpligtende forhold, uden sex naturligvis, end at indgå ægteskab. Seksuel afholdenhed behøver ikke at være dårligt. Der er masser af mennesker, der af forskellige årsager har et godt liv uden sex,” siger Jacob Munk.

Men seksuel afholdenhed er ikke vejen frem, mener Maria Lehmann.

”Bogens forfatter gør det til et individuelt problem at føle sig uværdig og skamfuld. Det bør være en fælles opgave at afmontere den kulturelt pålagte skam i forhold til minoritetsgrupper. Med sit forslag om afholdenhed fastholder han en ulighed, som gør de mennesker endnu mere skamfulde.”8