Homoseksuelle velsignelser skærper modsætninger mellem katolikker

Spændingerne er tydelige i den katolske kirke efter velsignelser af homoseksuelle i protest mod Vatikanet. Det kan føre til splittelse, siger leder af bispekonference

Nini og Juliana Weinmeister var blandt de homoseksuelle par, der blev velsignet i en katolsk kirke i Cologne i Tyskland.
Nini og Juliana Weinmeister var blandt de homoseksuelle par, der blev velsignet i en katolsk kirke i Cologne i Tyskland. Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix.

De to kvinder Christine Waltner og Almut Münster blev velsignet i den katolske St. Benedikt-kirke i München i mandags. Kirken var en af de 110 kirker, der demonstrerede imod Vatikanets holdning til homoseksualitet ved at holde gudstjenester og velsigne homoseksuelle par.

”Det var et meget bevægende øjeblik. Vores kærlighed skal ikke betegnes som en synd, og vi vil ikke længere finde os i at blive holdt udenfor,” sagde Christine Waltner efter gudstjenesten til avisen Süddeutsche Zeitung.

Aktionen var en reaktion på Vatikanets forbud mod velsignelse af homoseksuelle parforhold, der var blevet offentliggjort i et dekret i marts.

Ikke alene homoseksuelle, men også nogle ugifte par og fraskilte, der har giftet sig igen, lever efter Vatikanets opfattelse i synd, og disse par kunne også samme dag blive velsignet i kirkerne.

Nogle præster var før aktionen blevet truet anonymt på livet, og forskellige steder i landet måtte politiet holde øje med kirkerne, fordi man frygtede uroligheder. Men dagen forløb uden problemer, og i Wuppertal demonstrerede katolikker for eksempel roligt foran basilikaen St. Laurentius med plakater, hvorpå der stod budskaber som ”ingen velsignelse til synden”.

Teolog Burkhard Hose, en af personerne bag aktionen, håber, at så mange kirker deltog i aktionen, at det vil være umuligt for Vatikanet og biskopperne at straffe hver enkelt præst.

I de kredse, der støtter Vatikanets holdning, forlanger flere stemmer derimod, at præsterne ekskommunikeres, og på internettet er der blevet oprettet klageformularer, hvor man kun behøver at indføje præstens navn, før dokumentet kan sendes til enten den ansvarlige biskop eller direkte til Vatikanet.

I stiftet Köln har kardinal Rainer Maria Woelki, der støtter Vatikanets holdning, meddelt, at han vil føre samtaler med de præster, der deltog i aktionen, mens andre biskopper har ladet forstå, at de ikke vil foretage sig noget.

I udlandet følges udviklingen i Tyskland med stor interesse, og for eksempel den australske kardinal George Pell betegner ifølge det katolske medie Domradio situationen i den tyske katolske kirke som yderst farlig. Det samme mener lederen af Italiens bispekonference, Camillo Ruini.

”Jeg håber ikke, at situationen fører til et skisma, men denne fare er meget reel,” siger han til den italienske avis Il Foglio.

I Tyskland ser ligeledes mange katolikker med bekymring på udviklingen, og for eksempel jesuiterpræsten Bernd Hagenkord opfordrer parterne til at gennemføre en ”verbal nedrustning”.

”Nerverne er tyndslidte, tonen bliver mere og mere rå, og i stedet for at debattere tørner ubevægelige holdninger sammen,” siger han ifølge Domradio.

Den katolske politolog Erik Flügge, der uddanner kirkelige kommunikationsrådgivere på universitet i Bochum, opfordrer nu til at stoppe protesterne, der drives af gruppen ”Kærlighed vinder”, som blandt andre består af præster, teologer og ordensfolk i den katolske kirke.

”Aktionen har jo allerede givet de biskopper medvind, der arbejder for en ændring af kirkens holdning, men vel at mærke kun så længe konflikten ikke eskalerer,” siger han til den katolske nyhedstjeneste Katholisch.de og mener, at aktionen har skabt så meget plads, at kirken nu kan rumme begge holdninger.

”Rom ser igennem fingrene med aktionen, og de tyske katolikker kan nu fortsætte deres synodale vej og søge efter løsninger, som kan holde kirken sammen. Netop derfor er det vigtigt, at man ikke fortsætter aktionerne, for det vil kun tvinge Vatikanet til at gribe ind,” siger han.

”Den synodale vej” er navnet på en bred bevægelse blandt tyske katolikker, som vil modernisere kirken, blandt andet når det gælder kvinders og seksuelle minoriteters rolle.