Prøv avisen

Honorar er udbredt i menighedsråd

Der findes ikke centrale opgørelser over, hvor mange menighedsråd, der vælger at udbetale honorar, og på hvilket niveau beløbene ligger. Foto: Christian Lindgren

Kendere af folkekirken finder det rimeligt, at stort arbejde i et menighedsråd belønnes med honorarer

Mange menighedsrådsmedlemmer får ikke kun deres løn i himlen. En række menighedsrådsmedlemmer modtager hver måned et beløb for de mange ekstra timer de bruger, efter bestemte satser, som er vedtaget af deres provstiudvalg. Det drejer sig typisk om formænd, kontaktpersoner, kirkeværger og kasserere.

Men det varierer, hvordan man vælger at honorere for eksempel formanden, som gerne er den tillidsperson, der modtager den største godtgørelse. Beløbene kan svinge fra 3700 skattefrie kroner om året til skattepligtige 53.773.

Beløbene begrundes i den øgede arbejdsindsats i forhold til et almindeligt medlem, der er nødvendig for at bestride posten, og beløbene kan have forskellig størrelse, alt efter hvor mange mennesker, der bor i sognet, og hvor mange ansatte kirken har. Det er op til det enkelte menighedsråd at beslutte, om der skal udbetales honorar.

Der findes ikke centrale opgørelser over, hvor mange menighedsråd, der vælger at udbetale honorar, og på hvilket niveau beløbene ligger.

”Jeg kender ikke til nogen opgørelse over, hvor mange og hvem der udbetaler honorar, men i byerne er det normalen,” siger kirkekonsulent Poul Langagergaard, der arbejder med ledelse, visioner og mål i landets menighedsråd og selv er menighedsrådsmedlem og provstiudvalgsmedlem.

Han mener, at menighedsrådsmedlemmer på de særlige tillidsposter skal honoreres, så det afspejler det ansvar, man påtager sig i det frivillige arbejde i menighedsrådet.

”Forvaltningsansvaret ligger efterhånden på niveau med for eksempel kommunale forhold, så det er helt rimeligt at udbetale en økonomisk godtgørelse til de mennesker, som vælger at bruge både fritid og arbejdstid på menighedsrådsarbejde,” siger Poul Langagergaard, der dog også understreger, at det er ildsjælene, som fortsat skal drive værket.

Leder af Center for Kirkeforskning ved Københavns Universitet Hans Raun Iversen har i en årrække fulgt menighedsrådenes arbejde. Han mener, at økonomisk honorering er en ret udbredt standard, men er forsigtig med at vurdere det konkrete omfang, fordi der ikke findes opgørelser.

Han understreger, at der, i takt med at samfundet bliver stadig mere kompliceret i sin forvaltning, sker det samme for den kirkelige administration uanset sognets størrelse, og derfor finder mange menighedsråd det rimeligt at honorere en øget arbejdsindsats.

I Salling Provsti ved Limfjorden, hvor der er mange små sogne, siger provst Susan Aaen, at honorering af for eksempel formænd ikke er voldsomt udbredt. Når det sker, kan menighedsrådet udbetale vedkommende et skattefrit beløb på 3700 kroner om året.

”Jeg tror, det er et spørgsmål om forskel i kultur og tradition fra by til land. Her på landet er vi stadig vant til at gøre det meste frivilligt i menighedsrådet, men muligheden for at give et fast honorar til menighedsrådsformanden og andre vil nok med tiden også blive brugt mere hos os. Det er ikke min opfattelse, at man skal have betaling for at sidde i et menighedsråd, men arbejdsbyrden er efterhånden en udfordring for eksempel for formand og kontaktperson. I vores samfund er det på mange måder blevet sådan, at en økonomisk honorering er lig med en anerkendelse af ens arbejdsindsats,” siger Susan Aaen.

Formand for Danmarks Provsteforening Jette Marie Bundgaard-Nielsen mener, at de fleste menighedsråd vælger at udbetale honorar til formænd, kirkeværger, kontaktpersoner og kasserere.

”I et stort sogn kan for eksempel funktionen som kontaktperson mindst være et halvtidsjob, som nærmest kun kan løses af en person på efterløn. Arbejdsbyrden og ansvaret i et menighedsråd er vokset markant i de seneste 10 år. Hvis ikke man får en anerkendelse for det ansvar og store arbejde, man påtager sig i et menighedsråd, i form af et passende honorar, får vi ikke folk til at stille op til menighedsrådsvalget,” siger Jette Marie Bundgaard-Nielsen.