Når man træder ind på Lygten Skole i Københavns nordvestkvarter, bliver man som det første mødt af et skilt, der byder velkommen på over 30 sprog. Dermed er den kristne friskole dækket godt ind hos de mange nationaliteter i bygningen. Samtidig siger skiltet noget om skolens ståsted, synes Anas Azzourij, som går i 9. klasse.
”Skiltet gør opmærksom på, at alle er velkomne her. Både dem, der taler dansk og arabisk og noget helt tredje. Jeg føler mig i hvert fald meget velkommen, også selvom jeg har muslimsk baggrund,” siger han.
De andre elever i Anas Azzourijs klasse giver ham ret. De har kort taget en pause fra morgenens fysiktime for at tale om det, der gør Lygten Skole en anelse speciel.
For i en tid med stort fokus på muslimske friskoler og på problematikken ved at lade for mange elever med anden etnisk baggrund gå på samme skole, fremstår Lygten Skole som et eksempel på, at debatten i virkeligheden ikke er så sort-hvid. Når Socialdemokratiet eksempelvis taler om at fjerne støtten fra friskoler med over 50 procent elever med udenlandsk baggrund, så føler den kristne friskole sig også truet, siger skoleleder Malene Funch Sørensen.
”Afhængig af, hvordan politikerne vil tælle, så er der en risiko for, at et sådan forslag vil ramme os. Vi har 40 procent elever, hvor begge forældre har udenlandsk baggrund, og dertil kommer 20 procent, hvor den ene forælder har det. Så selvom jeg forstår politikernes bekymring, tror jeg, at de risikerer at ramme de forkerte.”
Lygten Skole, som ligger oven på pinsekirken Københavns Kulturcenter, har i år 25-årsjubilæum, men det er først de seneste 15 år, at den har udviklet sig til en ”multikulturel kristen friskole” i et område, der i medierne mest er kendt for at være ”indvandrer-tungt” og for tiden også præget af bandekonflikter. Af de 150 elever på skolen, vurderer Malene Funch Sørensen, at 30 procent har muslimsk baggrund, og i alt er der 37 nationaliteter repræsenteret i elevflokken. De seneste uger har skolen også modtaget nye elever fra den nærtliggende muslimske Nord-Vest Privatskole, som efter en del debat lukkede i denne uge. Blandt de nye elever er Hamza Kharssan, som også går i 9. klasse og begyndte på skolen for et par uger siden. Springet fra en muslimsk til en kristen friskole har ifølge ham ikke været stort.
”Jeg synes, jeg er blevet modtaget som enhver anden elev. Og jeg tror ikke, jeg kommer til at føle mig anderledes. Hvis der er problemer, har min skole jo pligt til at tage sig af mig og min fremtid,” siger han.
Spørgsmålet er, hvorfor muslimske forældre sender deres børn til en kristen friskole, når der ligger en håndfuld muslimske friskoler lige i nærheden.
”Det, der måske adskiller os fra andre skoler, er vores tilgang til det at tro. Hos os er religion ikke et tabu. Der er mere forståelse for, at det at praktisere religion og være religiøs er vigtigt for en. Når de muslimske forældre vælger os, skyldes det også et ønske om, at børnene lærer om danske traditioner og det danske sprog,” siger Malene Funch Sørensen og tilføjer, at de mange kulturer er godt for integrationen.
Pladsen til forskellighed er også noget, 12-årige Hanna Jacobsen er glad for ved skolen, som hun begyndte på efter sommerferien. Hun har levet meget af sit liv i Afrika med sine forældre, og da hun kom tilbage til en dansk folkeskole, fandt hun det svært at falde til.
”Jeg følte mig anderledes, fordi jeg gjorde ting anderledes. Her føler jeg, at jeg kan være mig selv,” siger hun.
Trods pladsen til forskellige religioner har Lygten Skole dog faste kristne traditioner, som alle elever skal deltage i. Det indebærer gudstjenester ved højtider og fællessamling hver onsdag, hvor der bedes bøn, synges salmer og fortælles bibelhistorier.