I de samtaler, som hospicepræst Inge Pilegaard Thomsen fører med patienterne og pårørende på Sct. Maria Hospice i Vejle, bliver der ofte talt om sorg, tvivl og taknemmelighed. Men i marts måned var samtalerne mere fokuserede på ensomhed og stilhed, fordi flere arrangementer måtte aflyses grundet corona.
”Man kan ikke bare udskyde et arrangement på et hospice til om lang tid. For så er de her ikke mere,” forklarer Inge Pilegaard Thomsen.
Hospicepræsten måtte gøre noget med det samme. Der skulle ske noget nu. Derfor fik hun hjælp fra sin datter til at lave et Facebook-opslag, hvor hun efterspurgte musikere, der havde lyst til at give udendørskoncert på hospicet. I løbet af et halvt døgn måtte de fjerne opslaget, fordi der var så mange henvendelser.
”Det gav bevidsthed om, at folk tænker på, at patienternes tid er kostbar. Vi havde en koncert hver eneste eftermiddag fra marts til påske på vores terrasse i haven. Vi kørte patienterne ud i deres senge under taget i al slags vejr, mens deres pårørende kunne sidde ved siden af,” fortæller præsten stolt.
Unge og gamle, professionelle og amatører, lokale og folk udefra, de meldte sig alle til at synge, spille på horn, guitar eller kontrabas. Alene eller med et lille orkester. For de patienter, der var ekstra sårbare, gik de frivillige musikanter rundt ved deres individuelle terrasser og spillede for åben terrassedør.
”Det er noget af det, der er hospicets styrke og tanke: At holde liv i livet lige til det sidste,” understreger Inge Pilegaard Thomsen.
Udendørskoncerterne blev højdepunktet på dagen for patienter og pårørende. Rikke Egeberg mistede sin kæreste i maj. Han var patient på Sct. Maria Hospice i tre måneder, men da coronaen kom i marts, begrænsede det parrets mulighed for at røre hinanden. Tunge samtaler fyldte nu deres dagligdag, da alt det liv, der normalt var på hospicet, forsvandt med corona.
”Koncerterne gjorde, at vi kunne opleve noget sammen, som normale kærester gør. Få nogle oplevelser, hvor vi for en stund lod som om, vi var almindelige. For en stund kunne vi holde pause fra ordene for bare at være og nyde,” fortæller Rikke Egeberg.
Hospicepræst Inge Pilegaard Thomsen mærkede også noget andet i det udendørs rum.
”Det udendørs kunne noget helt specielt. Jeg holder normalt gudstjenesten i dagligstuen på hospicet, men det begyndte vi at gøre udenfor, og der kom mange flere. Uderummet kan noget – måske fordi der er højere til loftet,” siger præsten.
Hanne Kaaberbøl er frivilligkoordinator på Sct. Maria Hospice og var med til at hjælpe med det praktiske.
”Vi ville sørge for, at der var noget lækkert fra køkkenet som varm kakao med flødeskum og flotte kager. Midt i en coronatid lykkedes det at skabe en smuk og hyggelig stemning patienter og pårørende i mellem. For en stund skabte vi øjeblikke, hvor det ikke handlede om sygdom,” fortæller Hanne Kaaberbøl.
Under corona måtte hospicet undvære de 48 frivillige, der til dagligt er med til at stå for arrangementer for patienter og pårørende på hospice, såsom blomsterbinding, koncerter og småkagebagning.
I dag fortsætter Sct. Maria Hospice med at holde udendørsarrangementer hver uge.