Huguenotter fejrer jubilæum

I dag fejrer Det danske Huguenotsamfund 50-årsjubilæum. En stor del af foreningens medlemmer har rødder i franske huguenot-familier, og de samles for at blive klogere på den kulturelle og historiske arv

Ina Dupont Riber fik ikke meget af vide om sine rødder som barn, men hendes far fortalte dog, at hun har franske forfædre. Den oplysning tændte en længsel i hende efter at forstå, hvor hun kom fra. Interessen for slægtsforskning voksede, og på et tidspunkt fandt hun ud af, at hendes farmor var efterkommer af de franske reformerte protestanter, der går under navnet huguenotter.

Siden meldte hun sig ind i Det Danske Huguenotsamfund, som i dag har 50-årsjubilæum, og i den anledning udkommer foreningens første bog om Københavns fransk-reformerte historie. Selvom det er mere end 300 år siden, de første huguenotter kom til Danmark, var det først i 1968, at danske efterkommere dannede en forening.

Før i tiden opsøgte efterkommere hinanden indbyrdes i slægterne, men i 1968 tog Hugues de Cabrol, der var præst i den franskreformerte menighed i København, initiativ til at stifte foreningen på tværs af slægtsfamilierne. I dag er Johanne Louison Thorup Koudal formand, og hun oplever, at de fleste melder sig ind, fordi de er efterkommere af huguenotslægter og derfor interesserer sig for deres historie.

”Faktisk er de fleste i foreningen meldt ind i folkekirken, mens kun fåtallet er indmeldt i en reformert kirke. Det er altså ikke et religiøst bånd, der binder os sammen. Vores interesse for tro er historisk og kulturel,” forklarer formanden.

Hun tilføjer, at især slægtsforskning optager en stor del af medlemmerne, og hun oplever, at mulighederne for at få foretaget gentests og undersøge sit ophav gennem navnedatabaser også har betydning. Det Danske Huguenotsamfund bliver fra tid til anden kontaktet af danskere, der mener at bære et huguenotnavn, og det hjælper de gerne med at afklare.

”Der er ingen særlige krav til, om man er efterkommer eller ej. Foreningen optager også medlemmer, som ønsker en nærmere forbindelse med fransk kultur og fransk protestantisme,” siger Johanne Louison Thorup Koudal, der selv har mellemnavnet Louison fra en huguenotfamilie.

Huguenotterne var franske protestanter og medlemmer af den reformerte kirke, der opstod som konsekvens af den reformation, der udgik fra teologen Jean Calvin. Som religiøst mindretal i et land, der var domineret af katolikker, blev gruppen af calvinister forfulgt og chikaneret. Fra 1598 havde de reformerte med Nantesediktet ellers haft frihed til at dyrke deres religion, men da det blev ophævet i 1685, var det eneste værn mod forfølgelse at flygte fra landet. Det lykkedes for en række huguenotter, hvoraf en stor del drog til lande som Schweiz, Tyskland og England.

”I Danmark kom der også forfulgte huguenotter til i perioden. Der kom primært en del til København, men der kom også nogle til herregårde rundtom i landet, hvor de blev ansat på grund af deres kvalifikationer. De egnede sig blandt andet som gartnere eller lakajer og kunne bistå med at forbedre samfundet med deres store viden blandt andet om tobaksindustri og grøntsager,” fortæller Johanne Louison Thorup Koudal.

Martin Schwarz Lausten, der er professor emeritus i kirkehistorie ved Københavns Universitet, fortæller, at de første huguenotter, der kom til København, måtte dyrke deres tro hjemme i privaten. Dog var det til deres fordel, at den daværende dronning af Norge og Danmark Charlotte Amalie stammede fra en reformert familie i tyske Hessen. Hun sikrede huguenotterne særlige privilegier, da Kong Christian V i 1685 gav tilladelse til, at de reformerte kunne bosætte sig i hele landet. I årene op til dette gennembrud havde kun havnebyen Fredericia været åben for huguenotterne og deres tro.

”Især sjællandske biskopper stod under tiden i stærk opposition til de reformerte, og selv efter religionsfriheden blev indført med Grundloven i 1849, var de teologiske modsætninger mellem de lutherske protestanter og calvinisterne synlige,” siger Martin Schwarz Lausten.

Huguenotternes påvirkning på det danske kirkeliv har dog ikke været markant.

”Huguenotternes tilstedeværelse i landet har blot vist folkekirkens medlemmer, at der findes andre protestanter i verden end de lutherske,” siger professoren og tilføjer, at erhvervslivet fik stor gavn af de franske reformerte, der var dygtige handelsfolk.