Da Kristeligt Dagblad fik hul igennem til Guds stemme

Den amerikanske skuespiller Morgan Freeman står bag tv-serie om Gud

Morgan Freeman er vært for ny tv-serie om Gud. Her ses han i rollen som Gud i filmen ”Bruce The Almighty”.
Morgan Freeman er vært for ny tv-serie om Gud. Her ses han i rollen som Gud i filmen ”Bruce The Almighty”. . Foto: Capital Pictures.

Guds stemme bliver han kaldt. Morgan Freeman, den 78-årige amerikanske skuespiller, der er blandt de mest succesfulde i sit fag. Ikke bare fordi han i filmen ”Bruce The Almighty” spillede rollen som Gud, men også fordi han med sin karakteristiske og ifølge mange næsten guddommelige stemme ofte bliver brugt som fortæller i tv- og filmsammenhæng.

Nu står han som producer og vært i spidsen for en tv-satsning om det guddommeliges oprindelse og betydning i dag over seks afsnit på National Geographic Channel med titlen ”The Story of God”. Det er i den anledning, at Kristeligt Dagblad har fået mulighed for at tale med verdensstjernen.

Men man får ikke uden videre Guds stemme i tale. Forud for interviewet er der grundige instrukser fra National Geographic Channels pressefolk i USA og Danmark. Der er afsat i alt 30 minutter til interviewet, der skal foregå som et såkaldt conference call sammen med en pulje af internationale journalister. Vi vil på skift få lejlighed til at stille ét spørgsmål. Seancen finder sted en onsdag aften klokken 22.30 dansk tid, hvor Kristeligt Dagblads udsendte, eller snarere hjemsendte, i privaten foran computeren først bliver ringet op af en operatør fra AT&T.

Efter 10 minutter byder en moderator gruppen af journalister velkommen og introducerer Freeman. Hun giver ordet videre til Kristeligt Dagblad, som får mulighed for at stille det første spørgsmål. Jeg er igennem. Til Morgan Freeman. Guds stemme.

Det første spørgsmål fra blokken, der fremføres på skoleengelsk, går på, hvad der slog ham mest under arbejdet med tv-serien? Var det lighederne eller forskellene mellem religionerne?

”Et rigtig godt spørgsmål,” lyder det venligt fra Freeman.

”Det, der slog os mest, og jeg siger 'os', fordi mange af disse overvejelser var nogle, vi nåede frem til i fællesskab undervejs, hvad der slog os mest var lighederne.”

Fint nok, tænker jeg, inden jeg i al hast beder ham uddybe med nogle eksempler, selvom det vist nok er et brud på reglerne. Det gør han så, inden journalister fra Holland, Norge, Spanien, Portugal, Rusland, England og flere andre lande tager over med nye spørgsmål. Selvom interviewet foregår på engelsk, bidrager de mange accenter indimellem til en nærmest babelsk sprogforvirring, hvor Morgan Freeman og de to medproducere nok svarer velvilligt og professionelt, men de overraskende og substantielle perspektiver på religionens rolle historisk og aktuelt udebliver.

Har du tænkt over forholdet mellem den menneskelige bevidstheds evolution og Gud og guddommelig praksis? lyder et spørgsmål.

”Det er et dybt spørgsmål, og jeg er for at være ærlig ikke nogen dyb tænker,” svarer Freeman. Grundlæggende mener han ikke, at vores forestilling om Gud har ændret sig.

Tror du selv på Gud? vil en anden journalist vide.

”Jeg tænker, at jeg har et meget tæt forhold til Gud, men jeg er ikke et religiøst menneske,” svarer Freeman.

Sådan fortsatte interviewet i endnu 20 minutter. Turen kom aldrig tilbage til Kristeligt Dagblads udsendte, som måtte leve med at brænde inde med en håndfuld spørgsmål til superstjernen. Men tilbage til det første spørgsmål og de konkrete eksempler på forskelle og ligheder mellem verdens store religioner.

”Jo altså, i de tre store verdensreligioner - kristendom, jødedom og islam - taler vi om Himmel og Helvede. De to andre store religioner, hinduisme og buddhisme, har ikke den forestilling. I hvert fald kun sådan forstået, at vores tilværelse nu og her betragtes som en slags helvede. Hinduerne ser frem til den ultimative søgen, den totale transcendens ved at blive ren energi, som er Gud. Det er den forestilling, der ligger i reinkarnation. Hinduer har en stærk tro på, at du skal leve igen og igen, til du når denne tilstand. Ideelt set skulle man kun være nødt til at gøre det en enkelt gang, så man slap for at komme tilbage og gå gennem dette rod.”

Helt tæt på svarene om det guddommelige oprindelse og betydning i dag kom vi aldrig i i det Hollywood-orkestrerede pr-apparat. Men måske kommer ”The Story of God” nærmere, når serien får premiere til april.