Humanistisk Samfund: Vi skal anerkendes, fordi vi har værdigrundlag og ceremonier

Den sekulære forening Humanistisk Samfund har stigende efterspørgsel på ceremonier ved livets store overgange. Og ceremonier er netop, hvad der adskiller humanisterne fra andre organisationer som Ældre Sagen, siger forperson

Lone Ree Milkær, forperson for Humanistisk Samfund.
Lone Ree Milkær, forperson for Humanistisk Samfund. Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Foreningen Humanistisk Samfund får støt og roligt flere medlemmer. På fire år har organisationen mere end fordoblet sit medlemstal, og i dag er det 1458. Ligesom folkekirken og andre trossamfund har man ritualer ved livets overgange som begravelser og konfirmationer, og foreningens ceremonier benyttes ligeledes i stigende grad.

Alligevel er Humanistisk Samfund, der betegner sig selv som et livssynssamfund, ikke ligestillet med trossamfund, når det kommer til rettigheder som skattemæssige fordele og vielsesbemyndigelse. Det er ifølge Lone Ree Milkær, forperson i Humanistisk Samfund, en fejl.

Hvorfor er netop Humanistisk Samfund berettiget til at blive ligestillet med trossamfund, når andre foreninger eller politiske organisationer ikke er?

”Fordi vi ikke bare er en forening, som samles om en bestemt aktivitet. Vi har et værdigrundlag, som vi bygger vores fælles livssyn på. Derudover har vi ceremonier ved for eksempel konfirmation og begravelse, som anerkendte trossamfund også har, så den rolle, vores forening udfylder for vores medlemmer, er at sammenligne med den, disse trossamfund udfylder for sine.”

Artiklen fortsætter under annoncen

Dansk Folkepartis Christian Langballe sagde i Kristeligt Dagblad i sidste uge: ”Der er i forvejen tilskud og alt muligt andet at hente for foreninger som eksempelvis Humanistisk Samfund.” Hvorfor kan I ikke nøjes med de fordele, som det giver jer at være en forening?

”For os handler det ikke om økonomi. Det handler først og fremmest om, at dét at have et sekulært, humanistisk livssyn vægtes lige så højt, som hvis man har et religiøst. For at blive anerkendt giver vi også gerne afkald på de skattefordele, som anerkendte trossamfund har i dag.”

Så I giver gerne afkald på skattefordelene. Er der andre rettigheder for anerkendte trossamfund, som I vil kunne give afkald på for at blive et anerkendt livssynssamfund?

”Nej, jeg kan umiddelbart ikke komme i tanker om nogen.”

Vil du mene, at I er undertrykt som livssynssamfund, når I ikke har samme rettigheder som trossamfund?

”Så langt vil jeg ikke gå, for i dag løfter ingen et øjenbryn, når vi siger, vi er sekulære humanister. Det er ikke så meget de generelle frihedsrettigheder, som er i spil her, men i stedet ligebehandlingsrettigheder. Juridisk bør vi derfor lade os inspirere af formuleringen om religionsfrihed FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder, som dækker mere end bare religiøs overbevisning. Det har de gjort i Skotland, Island og Norge, hvor man regner ateister og humanister som grupper, der skal have samme beskyttelse og eventuelt samme rettigheder som trossamfund. I Danmark har vi ikke tradition for at inkludere foreninger som Humanistisk Samfund, og derfor eksisterer begrebet livssynssamfund heller ikke i dansk lovgivning i dag.”

Bekymringen fra flere sider er, at man ikke kan udforme en entydig definition på et livssynssamfund. Har I i Humanistisk Samfund en definition?

”Nej, det har vi ikke. Men I Norge har man løst det problem ved at definere livssynssamfund ud fra, hvad det ikke er. Det er for eksempel ikke en forening, som ønsker at latterliggøre religion. Det er heller ikke en forening med et udelukkende filosofisk eller økonomisk formål,” forklarer hun.

Med udgangspunkt i den definition: Hvorfor er for eksempel Ældre Sagen så ikke et livssynssamfund?

”Fordi de ikke har et værdigrundlag at bygge deres livssyn på. De kæmper for at få nogle politiske sager gennemført. Det gør vi ikke. Derudover forestår Humanistisk Samfund ceremonier, som knytter sig til den måde, vi ser verden på. Sådan nogle ceremonier står Ældre Sagen ikke for. For os er ceremonier en essentiel del af vores praksis, og man kunne godt forestille sig, at det indgik i definitionen,” siger Lone Ree Milkær.