Den unge kvinde sidder i morgenmadscafeen på Hotel Marriott i København med et krus te mellem de lange, slanke hænder, mens hun fortæller sin historie. På bordet foran hende ligger et lidt slidt eksemplar af Bibelen på tysk og en hvid iPhone i et rødt laketui. Den 30-årige pakistansk-østrigske forfatter Sabatina James er en moderne kvinde med stort udslået hår og alvorlige sorte øjne. Den åbenmundede kritiker af islam har taget navneforandring af sikkerhedsmæssige grunde. I dag lever hun under politibeskyttelse i Tyskland, fordi hun har modtaget dødstrusler fra både sin familie og islamiske fundamentalister.
Sabatina James er forfatter til fire bøger om sit liv og truslen mod ytringsfrihed. I weekenden fortalte hun om sit forfatterskab og sit liv på et møde arrangeret af Trykkefrihedsselskabet.
Sabatina James brød med sin familie i 2001, fordi forældrene ville gifte hende bort til en fætter fra Pakistan. Samtidig blev hun dybt optaget af kristendommen, og i 2003 konverterede hun til katolicismen, selvom hendes familie truede med at dræbe hende.
Siden har hun levet under jorden og er flyttet mindst 16 gange. I dag er det ikke så meget familien som islamiske fundamentalister, der sender hende hadefulde e-mail. Politiet undersøger al hendes post. Hun kan ikke bevæge sig alene rundt og er altid beskyttet af ordensmagten, når hun holder taler.
Nogle gange bliver jeg vred. Jeg bor i Tyskland, hvor der er ytringsfrihed. Alligevel er det sådan, at når jeg kritiserer islam, får det de samme konsekvenser, som hvis jeg levede i Pakistan. Jeg oplever, at der er censur, når det gælder kritik af islam. I Tyskland viser en undersøgelse, at mere end 3000 kvinder er ofre for tvangsægteskab hvert år. De fleste af disse kvinder er vokset op i muslimske familier. Da en af de tyske ministre nævnte dette problem, blev hun kaldt islamforskrækket. Hvorfor er det så svært at diskutere islam kritisk? Nogle af de yderligtgående muslimer ønsker en situation som i Pakistan, hvor blasfemiloven betyder, at man risikerer dødsstraf, hvis man kritiserer islam. Hvis man på den anden side laver sjov med Jesus, er det morsomt og et udtryk for ytringsfrihed. Det er da absurd, siger Sabatina James.
Ud over at være forfatter har hun oprettet en humanitær organisation, Sabatina, der hjælper kvinder, som gør oprør mod tvangsægteskab. Sabatina tilbyder kvinderne husly samt juridisk og psykologisk rådgivning.
Når indvandrerkvinder flygter fra deres familie for at undgå et tvangsægteskab, mister de ofte hele deres familie og netværk. De har ingenting og kender ingen mennesker. I foreningen hjælper vi kvinderne med at få nye venner i den by, de slår sig ned i. Samtidig laver vi humanitære projekter for fattige kristne kvinder i Pakistan, fortæller Sabatina James.
Sabatina James blev født i en landsby i skyggen af Kashmir-bjergene. Familien flyttede til Østrig, da hun var 10 år. Hendes far, der oprindelig er uddannet bibliotekar, fik job som kranfører. Sabatina James understreger, at hendes forældre ikke er fundamentalister. Begge hendes brødre er universitetsuddannede, og hendes søster bærer ikke tørklæde. Alligevel er familien styret af meget traditionelle pakistanske normer.
I gymnasiet begyndte Sabatina James at gøre oprør. Hun ville have lov til selv at bestemme sit tøj og sin makeup. Da hun fandt en kæreste, slog hendes mor hende gul og blå, fordi hun var blevet lovet væk til en fætter i Pakistan. Truslen om det arrangerede ægteskab fik hende til at flygte til et krisecenter, men centrets socialrådgivere fik et møde i stand med forældrene, og de lovede bod og bedring.
I 1999 tog Sabatina James med sin familie på ferie til Pakistan. Hun frygtede, at forældrene ville tvinge hende ind i ægteskabet. Og frygten viste sig at være velbegrundet. Det hjalp ikke, at hun tryglede sine forældre om at droppe ægteskabsplanerne. Tværtimod valgte de at efterlade hende i Pakistan. Her blev hun sendt på genopdragelse på en streng sunnimuslimsk koranskole.
30 piger sad sammenstuvet på beskidte måtter i et varmt rum uden ventilation og studerede Koranen dagen lang. Den mandlige lærer befandt sig bag et gardin, fordi mænds og kvinders blikke ikke måtte mødes. Det var som et fængsel. Vi måtte ikke gå uden for en dør. Der var fluer overalt, og toilettet var et hul i jorden. Efter tre måneder holdt jeg op med at spise, og jeg blev smidt ud, fortæller Sabatina James.
LÆS OGSÅ: Religiøst pres på ytringsfriheden vokser i Europa
Hun så ingen anden udvej end at acceptere ægteskabet med sin fætter. Derefter hentede hendes far hende tilbage til Østrig. Her fik hun tilladelse til at gå i skole, mens hun ventede på, at den kommende ægtemand kunne få visum.
Hun var ulykkelig og begyndte at betro sig til en kristen skolekammerat. De kom til at tale om religion, og Sabatina James fortalte, at hun bad til Gud fem gange hver dag. Kammeraten mente, at det måske var den forkerte Gud, hun bad til, og en dag inviterede han hende på café, hvor han forærede hende en bibel, som hun smuglede med hjem og læste, når resten af familien sov.
Jeg kunne knap nok tro det, jeg læste. Jesus var en person, der gengældte ondt med godt, og som viste kvinder respekt. Især et sted i Johannesevangeliet fascinerede mig. Det er det sted, hvor Jesus redder en kvinde, der er anklaget for utroskab ved at sige til kvinden: Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå og synd fra nu af ikke mere.
Jeg spurgte mig selv, hvad profeten Muhammed ville have gjort i en tilsvarende situation, og jeg fandt svaret. I Koranen Sura 24,2 hedder det: Hvis en kvinde og en mand bedriver utugt, skal I give dem hundrede piskeslag hver. Lad ikke medfølelse med dem gribe jer. Selvfølgelig har der igennem historien været krigeriske kristne, men når man læser det, Jesus har sagt, er kristendommen som udgangspunkt en fredelig religion, mener Sabatina James.
I 2001 brød hun definitivt med familien. Katolske venner hjalp hende med at få en lejlighed, og hun fik ro til at skrive sin første bog, som udkom i 2003 samme år som hun konverterede til katolicismen.
I dag tror Sabatina James ikke, at hun som kristen konvertit kan blive genforenet med sine forældre.
Min familie tilhører en af de indflydelsesrige klaner i Pakistan. De vil ikke acceptere en kristen. Jeg opfatter deres afvisning af kristendommen som et udtryk for den intolerance, der præger islam, og som oprindelig udgik fra profeten Muhammed. I Koranen hedder det, at de vantro skal dræbes. Mine forældre er dybt præget af disse normer og deres tilhørsforhold til klanen. Samtidig har mit oprør været en kilde til stor skam.
Men skærer du ikke islam over en kam? Der er også moderate muslimer, som ikke tager Koranens ord så bogstaveligt?
Man må selvfølgelig skelne mellem islam som tro og de enkelte muslimer. Jeg kender flere moderate muslimer. Men problemet er, at de kun udtrykker deres kritik af dødsstraf, når de er i vestlige lande. I hjemlandet kritiserer de ikke længere dødsstraf, siger Sabatina James.
Politiet har rådet Sabatina James til ikke at tage tilbage til Pakistan. Det er for farligt. Men på trods af politiets advarsler og de jævnlige trusler er hun ikke bange. Forleden mødte hun den danske islam-kritiker og forfatter Lars Hedegaard, der i begyndelsen af februar blev udsat for et attentat, hvis motiv endnu er uopklaret. Heller ikke det gør hende bange.
Jeg kæmper mod den særlige gift dig eller dø-tradition og for de kristnes rettigheder. Jeg prøver at være klog og følge politiets råd, men jeg vil ikke lade frygten styre mit liv.