Flere er blevet skudt, huse er blevet plyndret, og to personer er brændt levende. Det er den brutale virkelighed for kristne på den egyptiske Sinai-halvø den seneste måned, efter den ekstremistiske terrorbevægelse Islamisk Stat (IS) har intensiveret sine angreb mod landets kristne.
De egyptiske myndigheder har opgjort, at omkring 260 kristne familier siden midten af februar er flygtet alene fra byen al-Arish på Sinai-halvøen, der grænser op til Israel og Gaza. Striben af angreb kommer efter, at den egyptiske forgrening af IS i midten af februar offentliggjorde en video, hvor den opfordrede sine tilhængere til at angribe kristne og ødelægge deres liv.
”I er vores vigtigste mål og yndlingsbytte,” lød det med henvisning til kristne i videoen ifølge den amerikanske nyhedsstation CNN.
At IS udnævner kristne til hovedmålet kan være et tegn på, at bevægelsen er presset, siger Jakob Skovgaard-Petersen, professor ved Københavns Universitet og tidligere leder af Det Dansk-Egyptiske Dialogcenter i Kairo.
”Kristne er blevet en indirekte måde at ramme regimet i Egypten på. Islamisterne på Sinai angriber også politiet og militæret, men det er langt sværere mål for dem. Vi har før set, at når militante, islamiske grupper bliver svækkede, vælger de i stedet den nemmere løsning ved at angribe forsvarsløse kristne,” siger han.
IS har siden sommeren 2014 siddet på magten over et større område på tværs af Syrien og Irak og har desuden haft stærke baser i blandt andet Libyen og på Sinai-halvøen. Men bevægelsen har siden sidste år været under pres og har mistet vigtige landområder og byer ikke mindst i Irak. Befolkningens støtte til den egyptiske præsident, Abdel Fattah al-Sisi, hviler på, at han kan skabe sikkerhed i landet. Det forklarer Jakob Skovgaard-Petersen. Derfor er det et hårdt slag for præsidenten, hvis det kan lykkes IS at få landets kristne til at føle sig usikre.
”Samtidig er angreb mod kristne noget, der vækker stor opsigt i Vesten. Det kan også spille ind på, hvorfor IS intensiverer deres angreb,” siger han.
Da Sisi kom til magten lovede han blandt andet at forbedre forholdene for landets kristne, der i årene inden havde været plaget af voldelige angreb og kirkeafbrændinger. I første omgang lykkedes det Sisi at forbedre kristnes sikkerhed blandt andet ved at slå hårdt ned på islamister. Den koptiske kirke, der er Egyptens største kirkeretning, kvitterede med at bakke loyalt op om Sisis styre.
Men i løbet af det seneste år er problemerne vendt tilbage for kristne med stadig flere religiøst motiverede angreb. Blandt andet blev 29 dræbt i december ved et bombeangreb i en kirke i Kairo. Et angreb, som IS senere tog skylden for.
Ifølge Lise Paulsen Galal, forsker i Mellemøstens religiøse minoriteter ved Roskilde Universitet, kan den eskalerede vold få betydning for de kristnes opbakning og tiltro til Sisi.
”For kopterne er de seneste angreb i Sinai endnu en bekræftelse på, at når det kommer til stykket, er der reelt ikke politisk vilje til at gøre noget for deres sikkerhed. Der kommer mange flotte politiske udmeldinger til fordel for kristne, men i sidste ende fører de ikke til noget,” siger hun.