Sigurd Barrett: Hurtigere salmesang er mere inkluderende

Salmer bliver mere indbydende og friske, hvis man synger dem lidt hurtigere, mener entertainer og kirke-musikant Sigurd Barrett om den seneste kritik af det forøgede tempo i kirkernes sang

"Jeg oplever en fornyet friskhed og en revitalisering af de gamle salmer, hvis man tør spille og synge dem på en mere nutidig måde," siger Sigurd Barrett,
"Jeg oplever en fornyet friskhed og en revitalisering af de gamle salmer, hvis man tør spille og synge dem på en mere nutidig måde," siger Sigurd Barrett,. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix.

Når Sigurd Barrett som barn var til julegudstjenester i den lokale kirke, kommenterede hans onkel altid på tempoet i salmen ”Dejlig er jorden”.

”Nå,” sagde han, ”organisten havde godt nok travlt. Han skulle nok skynde sig hjem og have andesteg”.

Ligesom sin onkel dengang sætter pianist og entertainer Sigurd Barrett pris på at høre ”Dejlig er jorden” fremført i et roligt tempo af en dygtig sanger. Den kan faktisk næsten ikke blive langsom nok, siger han. Men hvis salmen skal synges af en hel menighed, har han det lige omvendt.

”Hvis nogen kan finde ud af at synge og udtrykke salmerne langsommere, er der ingen, der bliver mere melankolsk og glad end mig. Men ved fællessang er det slet ikke til at holde ud, hvis det går for langsomt. Så bliver vejrtrækningerne og fraseringerne for lange, og det bliver mindre friskt. Derfor må salmer gerne synges mindre langsomt ved fællessang. De skal ikke laves om til rockmusik eller synges forhastet, men gerne på en mere nutidig måde,” siger han.

I Kristeligt Dagblad kunne man fredag læse, hvordan salmetempoet ifølge professor i orgelspil Ulrik Spang-Hanssen er løbet løbsk. En større undersøgelse af udviklingen på området viser, at salmer i dag spilles mange gange hurtigere end i midten af 1700-tallet, og at tempoet særligt er røget i vejret inden for de seneste 50 år. Ifølge professoren forsømmer man derved at tage hensyn til både rygere, ældre og børn, som ikke nødvendigvis kan følge med.

Sigurd Barrett, der lige nu turnerer rundt i landet med ”Sigurd synger salmer for store og små”, kender godt til det at sidde i en kirke og tænke, at der synges for hurtigt. Men generelt vil han ikke sige, at salmetempoet har bevæget sig i en dårlig retning eller er blevet ekskluderende for visse grupper. Tværtimod.

”Jeg synes ikke, det er forkert at spille salmer i et langsommere tempo, men jeg tror, at man risikerer at tabe nogen ved at gøre det. Omvendt kan man invitere flere med ved at spille salmer på en mere nutidig og sangbar måde. Så kan de kirkefremmede også følge med. Jeg siger ikke, at salmerne bliver bedre af at blive spillet hurtigere, men de bliver mere indbydende,” siger han og tilføjer, at han desuden sagtens kan forestille sig, at unge, der i dag er vokset op med rapmusik, kan følge med sangtempoet i kirkerne.

At salmerne synges hurtigere, ser Sigurd Barrett som en naturlig konsekvens af den samfundsudvikling.

”Bare på de år, jeg har optrådt og lavet fjernsyn, har jeg kunnet mærke, hvordan koncentrationsniveauet har ændret sig, hvilket jeg tror hænger sammen med globaliseringen og digitaliseringen. Vi er blevet bange for at kede os, og det er begrædeligt. Men derfor er det stadig godt, at salmetempoet kommer i overensstemmelse med samfundet. Ligesom man af og til gendigter gamle salmer, er det også vigtigt at reformere deres musikalske niveau,” siger han og tilføjer, at hovedærindet må være at invitere flest muligt ind i kirken.

”Det er vel netop fællesskabet, det handler om, når vi synger salmer. Vi synger, fordi vi er sammen om at udtrykke et budskab. Derfor må vi også have respekt for tidsånden, og hvordan vi får flest muligt med. Det er ved at forholde os til tiden, vi lever i.”

Det er dog ikke, fordi alle salmer skal have et hurtigere tempo, tilføjer Sigurd Barrett. Hvor ”et rart, moderne tempo” ifølge ham passer godt til ”Nu falmer skoven trindt om land”, synes han for eksempel, at de mere højtidelige salmer fra den danske komponist Thomas Laub er blandt dem, der ikke bør spilles hurtigere. Melodierne tager ifølge ham heller ikke skade af et temposkift.

”De er slidstærke, og mange har holdt i flere hundrede år. Samtidig kan det hjælpe på forståelsen af teksten at sætte tempoet lidt op. For hvis man synger meget langsomt, kan man næsten ikke huske, hvordan sætningen startede, når man når til punktum.”

De, der synger salmer i kirkerne, er ikke primært unge, der er vokset op med digitaliseringen og rapmusik. Så kan man ikke argumentere for, at kirken skal være det rum, hvor de ældre generationer kan få lov til at synge lidt langsommere?

”Enhver kirkemusiker må selv vælge, og jeg har dyb respekt for dem, der spiller langsomt. Men vi skal huske, at det er omkring 60 år siden, at Beatles blev dannet. De, der var unge dengang, er også vant til et hurtigere tempo,” siger han.