Skal man tro Det Nye Testamente, blev mennesker i et større område omkring Jerusalem døbt, da Johannes Døberen gik rundt iført kamelhår og læderbælte i ørkenen og råbte ”Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær”.
Senere i Det Nye Testamente kan man læse, at Jesus kommer med præcis samme opfordring til omvendelse og sender sine disciple ud for at døbe og gøre folk til hans disciple.
I det hele taget fylder opfordringer til omvendelse meget hos en lang række af de centrale personer i Bibelen i kristendommens første år. Men kigger man på den danske folkekirke i dag, er det de færreste, der vil tage ordet i deres mund.
”I dag er der opstået en ny og bred enighed blandt præster om, at de har en missionsopgave. Men det er et syn på mission, hvor de færreste vil sige, at det i sidste ende handler om omvendelse,” siger Viggo Mortensen, der i mange år har været professor i teologi på Aarhus Universitet.
Folkekirkens syn på omvendelse er blevet et aktuelt emne, efter at flere de seneste uger har efterlyst et øget fokus på mission blandt nydanskere. Baggrunden er, at nye tal over folkekirkens medlemstal har vist, at den nedadgående medlemsprocent kun til en vis grad handler om udmeldelser. Den vigtigste forklaring er derimod indvandringen.
Men som Kristeligt Dagblad tidligere kunne beskrive, ser flere præster i områder med mange nydanskere det ikke som deres opgave at missionere blandt muslimer med det formål, at de skal omvendes og døbes.
Hele debatten viser, at folkekirken i dag står midt i et nybrud i forhold til, hvordan man ser på mission og omvendelse, siger Viggo Mortensen.
”Når vi går tilbage til den pietistiske periode (luthersk fromhedsbevægelse, der begyndte i 1600-tallet, red.), var der et meget direkte syn på mission og omvendelse. Her var der klare regler for, hvordan det sande kristenliv skulle leves, og det indebar en omvendelse. Det har historisk set præget forståelsen af kirkens syn på mission,” siger han.
At kirken havde en direkte missionsopgave med det formål at omvende ikke-troende var et udbredt synspunkt helt frem til midten af 1900-tallet, hvor Tidehvervsbevægelsen havde vundet så stor indflydelse, at den kunne forme den toneangivende tankegang i folkekirken om mission. Den formåede at udbrede en eksistentialistisk kristendomsforståelse, hvor den enkelte havde ansvaret for sin egen tro, og hvor man ikke skulle forsøge at pådutte andre noget. Siden har mission været et negativt belastet ord i folkekirken, forklarer Kurt E. Larsen, professor ved Menighedsfakultetet i Aarhus.
”I flere generationer har mission været set som en form for bedrevidenhed og selvretfærdighed i folkekirken. Indre Mission og lignende missionsselskaber blev ved med at insistere på mission og omvendelse. Men i den brede kirke har det i årtier ikke været noget, man beskæftigede sig med,” siger han.
Missionsbevægelsernes syn på mission er også en del af forklaringen på, at resten af kirken forkastede den. Det forklarer Peter Lodberg, professor i teologi ved Aarhus Universitet.
”Missionsarbejde var noget, der blev knyttet meget direkte til Indre Mission. Det betød, at ens syn på mission også blev en slags markering af ens kirkelige tilhørsforhold. Mission blev til symbolpolitik,” siger han.
Ved at understrege, at man syntes, det var upassende at prøve at omvende andre mennesker, fik man samtidig understreget, at man ikke tilhørte de missionske. På den måde blev det til en slags midterkirkelig identitetsmarkering at afvise missionsarbejde.
Derudover har frygten for at blive kulturimperialister længe lagt en dæmper på meget af kirkens motivation for at tale om mission og omvendelse, siger Peter Lodberg. Det var en kritik, der opstod i 1960’erne og 1970’erne, hvor mission i fattige lande blev beskyldt for at være et overgreb mod lokalbefolkningen.
Der findes ifølge Peter Lodberg også en mere strukturel forklaring på, at folkekirken længe ikke har beskæftiget sig med omvendelse. Den handler om, at kirken er en majoritetskirke, hvor hovedfokus er på, at man skal servicere medlemmerne.
”Folkekirken er i hele sin selvforståelse en kirke for medlemmerne. Det kan man se langt ind i kirkens struktur, hvor antal præstestillinger for eksempel er afgjort efter, hvor mange medlemmer der er,” siger han.
Den selvforståelse hænger sammen med, at der længe har været et næsten totalt sammenfald mellem kirkens medlemmer og antallet af indbyggere i sognene. Når næsten hele befolkningen har været medlem af kirken, har missionsovervejelserne ikke været presserende, siger han.
Men den folkekirkelige selvforståelse er i disse år ved at blive udfordret af det nedadgående medlemstal. I dag er en fjerdedel af befolkningen ikke medlem af kirken, og indvandringen gør, at andre religioner fylder stadigt mere i samfundet. Det har betydet, at mission over de seneste få år har fået sin renæssance i kirken, siger Viggo Mortensen.
”Det multireligiøse samfund har gjort, at en meget bred del af kirken nu har indset, at det ikke går uden mission,” siger han.
Men til forskel fra tidligere vil de færreste præster i dag sige, at målet med mission er at omvende folk:
”Man har fundet en minimal definition af mission i folkekirken. Den siger, at mission er at præsentere og repræsentere kristendommen over for mennesker af anden eller ingen tro. Det er en definition, der er stor konsensus om i hele det kirkelige spektrum. Men den siger ikke noget om, hvad frugten skal være af missionen,” siger Viggo Mortensen.
Når omvendelse ikke længere er det egentlige mål for missionsarbejdet, bunder det ifølge Peter Lodberg i, at der er sket et større skifte i kirkens syn på andre religioner. Det var et skifte, der først fandt sted i den katolske kirke og senere smittede af på folkekirken. Tidligere herskede der et meget dogmatisk syn på, at Kristus var den eneste vej til frelse. Derfor blev missionsarbejdet en presserende sag, da det i sidste ende handlede om at redde andre folk fra evig fortabelse. Men under Andet Vatikanerkoncil i 1960’erne lagde den katolske kirke en ny kurs, hvor den anerkendte, at andre religioner også til en vis udstrækning kunne føre til frelse. Over de næste årtier bredte denne opfattelse sig til folkekirken:
”Når man ikke længere skal forkynde ordet til omvendelse, får mission automatisk en anden karakter,” siger Peter Lodberg.
Tanken om omvendelse har dog formået at overleve i blandt andet Indre Mission. På samme måde er den dukket op i visse dele af Tidehvervsbevægelsen. Mens det i forrige århundrede var Tidehverv, der gik forrest i opgøret med mission i folkekirken, er det i dag her, at man møder nogle af de mest højlydte fortalere for mission, siger Kurt E. Larsen.
”Der er et led i Tidehverv, der altid har lagt vægt på en luthersk arv om at modarbejde gerningsretfærdighed og i stedet betone nåden og frihedstankegangen i kristendommen. Når man så møder en lovreligion som islam, bliver mission igen relevant. På den måde har Tidehverv bevæget sig fra et meget eksistentialistisk fokus til at være mere Luther-orienteret,” siger han.