Hvad vil 2016 bringe? Der er store planlagte aktiviteter som menighedsrådsvalg til efteråret og den fælleskirkelige festival i Københavns indre by, der har navnet ”Himmelske Kirkedage”.
Derudover er det sandsynligt, at flygtningesituationen i Danmark vil udvikle sig, mener professor MSO og dr.theol. Peter Lodberg, Aarhus Universitet. Han forudser, at folkekirken i 2016 må sætte den sociale og diakonale indsats mere på dagsordenen.
”Vi kan allerede se, at flygtninge fylder de åbne rum i gader og på banegårde. Hvis forudsigelserne holder stik, vil den nye, beskårede integrationsydelse stille nogle mennesker så ringe, at man kan forudse, at der venter de frivillige hjælpeorganisationer et stort arbejde. Kommer der nye flygtningestrømme til Danmark i måske april-maj, vil vi få endnu større udfordringer, og så må folkekirken i et nyt samarbejde med resten af samfundet se i øjnene, at der er brug for en indsats,” siger Peter Lodberg.
I det forgangne år indkaldte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forskellige aktører i civilsamfundet til en konference med særligt fokus på integration og flygtninge. Men kirkerne i Danmark var ikke med, hvilket Peter Lodberg mener, regeringen vil opdage, var en fejl.
”Det er interessant, at netop det mest lokale og landsdækkende arbejde, de danske sogne, ikke var inviteret med. Jeg håber meget på en ny rundbordssamtale, hvor de lokale sogne og netværk bliver inddraget, for der er en vilje til at være med,” siger Peter Lodberg, som også mener, at projektet Kirken på Landet vil markere sig i det nye år, ikke alene med en social indsats for danskere i yderområderne, men på bredere vis i forhold til flygtningenes tilstedeværelse.
Han ser en voksende interesse blandt danskerne for at beskæftige sig med personlige, religiøse spørgsmål og trosforhold, som vil fortsætte.
”Men det er meget svært at engagere interessen inden for rammerne af en institution, som folkekirken også er. Derfor er folkekirken nødt til at træde mere i karakter som et samtalested for trosspørgsmål end som en statsinstitution med hele sit styringsapparat, der sætter sig igennem for eksempel i forbindelse med reinkarnation og opstandelsesdiskussionerne,” siger Peter Lodberg.
Tidligere rektor for Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster Eberhard Harbsmeier tror, at der vil komme flere af de såkaldte præstesager, som i 2015 har haft omdrejningspunkt i sognepræster som Per Ramsdal i Sydhavn, København, og Annette Berg i Vig Sogn i Nordsjælland.
”Folkekirken er sammensat på den mærkelige måde, at vi den ene dag priser dens store rummelighed og den næste forlanger, at der skal sanktioner på bordet over for en bestemt præst. Indimellem bliver den frie, teologiske debat afløst af nærmest en stikkermentalitet, hvor vi har travlt med at dømme andre ude. Grunden til, at jeg tror, vi vil se flere af den slags sager, er også, at der altid er præster, der gerne vil markere deres særlige standpunkter, og medierne er lige så interesserede i at bringe dem videre,” siger Eberhard Harbsmeier.
Han mener, at dåbsprocent bliver det grimmeste ord i folkekirken i 2016.
”Vi måler kirkens succes i medlemstal og økonomi. Alle har ret til at blive døbt, og ingen almindelige medlemmer bliver smidt ud af folkekirken, men vi vil også gerne have rettroende præster. Med et højt medlemstal betaler vi prisen i form af en udvanding af folkekirkens tro. Måske var det ikke så tosset at se mere på danskernes engagement i kirken, end hvor højt medlemstallet er. I 2016 bliver vi også nødt til at have en diskussion af, hvordan vi bruger folkekirkens penge, når alle andre sogne er med til at betale til kirken på landet. Så længe der er penge nok, fortsætter vi, som vi altid har gjort, men når vi tvinges til at omprioritere, kan det være en impuls til fornyelse,” siger Eberhard Harbsmeier.
I 2017 venter Reformationsjubilæet og en fejring af Luthers teologi. Eberhard Harbsmeier mener, at folkekirken næste år er nødt til at diskutere fejringen.
”Fra statens og Kirkeministeriets side ser man Reformationen som en kulturel begivenhed. Samtidig har den rige danske folkekirke haft svært ved at skaffe de nødvendige penge til fejringen, modsat tyske kirker, jeg kender, som på trods af deres lille størrelse har afsat langt flere penge. Danskerne må finde ud af, hvad de vil med jubilæet. Er det bare en kulturel begivenhed med betydning for samfundet, eller er Reformationen i virkeligheden langt mere kirkelig og har langt større betydning for troen i dag, end vi vil gøre den til,” spørger Eberhard Harbsmeier.
I 2014 fik folkekirken for første gang en udviklingsinstitution i form af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FKUV). Det skete ved at fusionere institut for præsteuddannelse i København og Aarhus og Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster. Også Folkekirkens Konfirmandcenter er nu en del af udviklingsarbejdet.
Birgitte Graakjær Hjort er leder af centret i Aarhus.
”Vi tror, at projekter omkring kirken på landet vil få et gennembrud i 2016. Mange mennesker har gjort et stort forarbejde, men nu er der tilført de nødvendige ressourcer. Der har altid været kirker på landet, men vi vil beskæftige os med det på en mere fordybende måde. Vi har sat mange sejl til og blandt andet ansat en ressourceperson, og helt historisk er fem sognepræster i øjeblikket på orlov for at studere kirken på landet. Vi håber at kunne trænge mere til bunds i, hvad det egentlig er, der kendetegner kirken på landet, så vi mere kvalificeret kan afgøre, hvordan vi støtter lokalsamfundene bedst. Vores holdning er, at vi ikke afvikler eller nedlægger kirker, men styrker dem,” siger Birgitte Graakjær Hjort.