Hvad bringer 2015 af nyt for folkekirken? Kristeligt Dagblad har spurgt to kendere af dansk kirkeliv. Den ene er generalsekretær i Det Danske Bibelselskab Morten Thomsen Højsgaard, som selv står over for forandringer i 2015. Fra den 1. marts er han nemlig ikke længere general-sekretær, men chef for Danmarks Radios dækning af historie og tro.
Når han kigger i krystalkuglen, kan han først og fremmest se en ny kirkeminister.
”I forhold til meningsmålingerne ser det ud til, at der kommer en ny kirkeminister på posten efter folketingsvalget i 2015, som senest kan blive i september. Og efter styringsreformen faldt, tegner det til, at kirkeministeren igen bliver den mest magtfulde i folkekirken,” siger han.
Der har ifølge generalsekretæren været usædvanligt meget kirkestof i regeringsprogrammet under den nuværende regering, men hvis et valg giver en ny borgerlig regering, vil det blive spændende at se, hvad Liberal Alliance og Dansk Folkeparti kan blive enige om, når det gælder kirkens verden.
”Alt peger på, at der ikke sker de helt store forandringer. Det er stadig national politik og værdipolitikken, der løber med dagsordenen.”
”Det afhænger selvfølgelig af, om Marianne Jelved fortsætter, eller om der i stedet kommer en type, som er på vej frem og derfor står i lære som minister i Kirkeministeriet,” siger han.
En anden sag i det kommende år, som Morten Thomsen Højsgaard fremhæver, er bispeskiftet i Aarhus Stift.
”Biskop Kjeld Holm har været en af de mest markante biskopper meget længe. Han har siddet i to årtier, hvor han har sat sit præg på både værdier og også keret sig om flygtninge og indvandrere. Han har været markant i forhold til kirke og stat, kirke og skole og kirke og dannelse. Og det bliver interessant at se, hvem der erstatter ham på posten.”
”Hvis det bliver Henrik Wigh-Poulsen, som er kandidat, har han det grundtvigske bagland med sig, og han har erfaring som domprovst. Han stillede i sin tid op som bispekandidat i Roskilde, og han vil ikke være den eneste, der blev biskop i anden omgang. Det blev Tine Lindhardt på Fyn, og Marianne Christiansen i Haderslev blev biskop i tredje omgang.”
Men 2015 trækker også en del debatter med sig, der har fyldt meget i indeværende år, og som ikke vil forsvinde fremover. De handler om kirkens plads i samfundet.
For eksempel kan det kommende års markering af 100-året for grundloven af 1915 udløse en debat om folkekirkens særstilling i Grundlovens paragraf fire: ”Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.”
Det mener akademileder og redaktør af Dansk Kirketidende Birgitte Stoklund Larsen.
”Det er en af de mest kontroversielle paragraffer i Grundloven, og alle meningsmålinger om den sag viser et flertal for, at paragraffen ændres. Spørgsmålet om paragraf fire er heller ikke helt uden sammenhæng med den aktuelle diskussion om civilregistrering,” siger hun.
”Det er det, man har kaldt den danske religionsmodel, som problematiseres.”
Et andet stort emne, som ikke er udtømt i 2014, er folkekirkens evne til at modtage flygtninge.
”Nogle vil gerne være medlem af folkekirken, det er jo fint. I et stadig mere mangfoldigt samfund må en kirke, der vil være folkekirke, også reelt kunne rumme mennesker af anden etnisk baggrund end dansk. Det udfordrer kirken på lokalt niveau også. En sag som Massoud-sagen er næppe nogen enlig svale,” siger Birgitte Stoklund Larsen, der forventer mere af denkirkekamp, som allerede begyndte i år.
”Det var diskussionen om en strukturreform i folkekirken, som i høj grad trickede en polarisering i folkekirken. Diskussionerne om djøficeringen og new public management i folkekirken fortsætter ganske givet ind i det nye år. Vi har set, hvordan modstand mod ledelse i folkekirken for eksempel manifesterer sig i, at nogle præster nægter at tælle kirkegængere, som biskopperne ønsker. Striden om kirketællinger kan godt gå hen og blive en signalkonflikt. Det er så enkelt, men samtidig også en sag, der kan vende begge veje,” siger hun.