Hvad er et godt kirkeligt initiativ?

Fra i dag kan alle indstille kandidater til at blive Danmarks bedste kirkelige initiativ. Tre iagttagere giver deres bud på, hvad et gavnligt tiltag er

Det var en glad og stolt gruppe af kristne konvertitter fra udrejsecentret Kærshovedgård, der sammen med de to initiativtagere til Asylkoret, Anna Lisbeth Sonne og Niels Simonsen fra Luthersk Mission, tog imod prisen for årets bedste kirkelige initiativ i år 2019.  Foto: Julie Meldhede Kristensen
Det var en glad og stolt gruppe af kristne konvertitter fra udrejsecentret Kærshovedgård, der sammen med de to initiativtagere til Asylkoret, Anna Lisbeth Sonne og Niels Simonsen fra Luthersk Mission, tog imod prisen for årets bedste kirkelige initiativ i år 2019. Foto: Julie Meldhede Kristensen

Gode tiltag søger enhed i forskellighed

David Jakobsen, lektor i informationsvidenskab på Aalborg Universitet

David Jakobsen. Privatfoto.
David Jakobsen. Privatfoto.

Et godt kirkeligt initiativ skal leve op til idealet om at skabe enhed i forskellighed, som altid har eksisteret i kirken. Kirken skal være nysgerrig over for forskellighed og forandringer i en tid, hvor verden bliver mere og mere mangfoldig. Det så vi flere flotte eksempler på i de første måneder af landets nedlukning på grund af covid-19-pandemien. Her stod kirken over for den udfordring, at man var afskåret fra at mødes til gudstjeneste, og det fik mange til at tænke nyt. Her vil jeg først og fremmest fremhæve de drive in-gudstjenester, der blandt andre blev arrangeret af Åbenkirke i København. Det var en genial måde at gøre opmærksom på kirkens budskab på, fordi den trak mange til og også skabte stor medieinteresse.

Mange andre steder var kirkerne hurtige og dygtige til at få lavet et alternativ til de fysiske gudstjenester på nettet. I forhold til det felt, jeg arbejder med på universitetet, er det interessant at se på mulighederne for at have kirkelige fællesskaber digitalt. Er det muligt at at lave en cyberkirke med både nærvær og fællesskab? Det bliver spændende at følge på bagkant af coronakrisen, hvor vi får mulighed for at evaluere alle de flotte digitale initiativer fra kirkerne som fællessang, bedemøder og gudstjenester.

Jeg har savnet initiativer for migranter

Ida Tafdrup-Johansen, projektkoordinator for Tværkulturel Kirke i Gladsaxe-Herlev Provsti

Ida Tafdrup-Johansen. Privatfoto.
Ida Tafdrup-Johansen. Privatfoto.

For mig taler et godt kirkeligt initiativ ind i et lokalt behov og er med til at løfte en aktuel opgave i samfundet. Vi skal holde fast i vores kirkelige traditioner og blive ved med lave arrangementer til dem, som allerede bruger kirken. Men vi skal også turde gøre noget anderledes, end vi plejer, og henvende os til målgrupper, der ikke nødvendigvis bruger kirken i forvejen. I tidligere jobs har jeg arbejdet med flygtninge og migranter og mødt mange med uindfriede behov for omsorg, et inkluderende fællesskab og rum for eksistentielle spørgsmål. I den sammenhæng har jeg savnet initiativer generelt i samfundet. Her kan kirken spille en vigtig rolle, hvilket vi kan se rundt omkring i landet. Som eksempel kan jeg nævne Månedens Kurv i Husum Kirke i København. I Husum Kirke har de gennem et par år uddelt dagligvarer til trængte mennesker i sognet. Det har betydet, at kirken har fået kontakt med en gruppe mennesker, som kirken ikke plejer at have kontakt med – blandt andet mennesker med anden etnisk og kulturel baggrund end dansk.

Det initiativ, synes jeg er et godt eksempel på, hvordan kirken både arbejder ud fra et lokalt behov med en samfundsmæssig udfordring og får kontakt med nye målgrupper.

Kirken skal tænke i fornyelse

Bent Meier Sørensen, professor, Institut for Ledelse, politik og filosofi, CBS

Bent Meier Sørensen. Privatfoto.
Bent Meier Sørensen. Privatfoto.

Et godt kirkeligt initativ er et, der både bekræfter kirkens form og fornyer den. Vi ser, hvordan meget af liturgien er tilpassede gentagelser af den liturgi, apostlene var vant til, såsom dåb og altergang.

Jeg har set en del eksempler på gode kirkelige initiativer i år. Blandt andet kom jeg tilfældigt forbi en friluftsgudstjeneste ved Lammefjorden i Odsherred, og selvom friluftsgudstjenesten har fundet sted siden Bjergprædikenens tid, var det alligevel en fin fornyelse, hvor dele af menigheden hoppede i vandet efter højmessen.

Nu er jeg skærmmodstander, men må alligevel erkende, at visse ting faktisk kan fungere. For eksempel det med at være med til en onlinegudstjeneste samtidig med at være en børnefamilie. Desværre mister man den kropslige og fysiske umiddelbarhed, hvilket er ærgerligt.

Kirken har et synligt og usynligt aspekt. Den svære opgave, både når vi taler om kirken og medmennesket, er at tro på og have omsorg for dette usynlige aspekt. Det angiver den zone, i hvilket alting kan finde sig selv og gro. Denne zone kaldtes engang glorien, og den omgiver alt skabt.