Bo Kristian Holm, lektor i teologi ved Aarhus Universitet, leder af forskergruppen reformatorisk teologi og konfessionskultur samt medlem af præsidiet for reformationsjubilæet:
Sporene fra Reformationen ser vi over det meste af vores nutidige kultur, selvom det nogle steder kun er som et tyndt lag. I vores retsvæsen er der også masser af spor.
Statens ansvar for ægteskabslovgivning og familieret er et barn af Reformationen, hvor disse områder blev flyttet fra kirken til staten. At familieret også er et verdsligt juridisk anliggende i katolske lande i dag, viser bare, at Reformationen har sat sit præg på hele Europa.
Luther ændrer hele forståelsen af kirken, idet Guds ubetingede nåde sættes i centrum. Når vi i dag i Danmark har en meget rummelig folkekirke, er det, fordi den abonnerer på Luthers tanker om, at dommen ikke er kirkens, men Guds, og at den er nådig.
I de lande, som er mest påvirket af Luther, har kirken en anden betoning af skabelsen. Grundtvig har været med til at trække den fortolkning yderligere frem, at mennesket nok er en synder, men at Gud skabte verden som et udmærket sted at være. Derfor skal vi ikke holde os fra verden, men involvere os i den. Det har været med til at skabe den kulturåbenhed, som har præget os i Norden.
Kaldstanken hos reformatorer som Luther og Calvin spiller en stor rolle for vores forståelse af arbejde. I dag har vi en sekulariseret kaldstanke, som byder, at vi skal gøre det, som arbejdet kræver. Sociologen Max Webers analyser af den protestantiske arbejdsetik og kapitalismens ånd ser primært på den calvinistiske forståelse af kaldet, som er mere optaget af at disciplinere den enkelte end den lutherske forståelse.
De modsætninger, vi ser på det danske arbejdsmarked i dag, for eksempel når der er konflikt om lærernes arbejde, kan ses som en konfessionskamp mellem de forskellige kulturer, de to reformatorers kaldstanker har affødt. I Luthers tradition behøver verden ikke nær så meget disciplinering som i den managementkultur, der er kommet til os fra mere calvinistisk prægede lande.
Luther lægger ansvaret over på den enkelte, og det har været med til at skabe den tillidskultur, som har spillet en afgørende rolle i Danmark. Det er interessant, at Luthers tænkning, som på den ene side har det mest radikale syndsbegreb af alle – at vi alle er syndere – samtidig har skabt den højeste grad af tillid.
Nina Javette Kofoed, lektor i historie ved Aarhus Uni-versitet og leder af nyt forskningsprojekt om Reformationens betydning for det moderne velfærdssamfund:
Luthers tænkning har lagt spor ud til en masse, som ikke nødvendigvis trækker i den samme retning. Derfor er der blandt forskere stor uenighed om, hvilke samfundsmæssige forandringer Luther og Reformationen førte med sig.
Luthers tænkning bar kimen til det moderne demokrati. Tanken om, at alle mennesker personligt må tage ansvar, var med til at bane vejen for vores folkestyre. Men Luthers tænkning bar også kimen til enevælden, hvor kongen og staten blev tildelt magten og ansvaret. Luther var meget systembevarende i sin forståelse af, at den enkelte har pligt til at indordne sig under den plads og det arbejde, man er blevet tildelt i samfundet.
Luthers tænkning om social pligt og social orden bar kimen til velfærdsstaten. På den lange bane blev det effekten af, at ansvaret for de syge og gamle overgik fra at være kirkens ansvar til at være kongens og statens ansvar. På den ene side betød det, at det blev et fælles anliggende at tage sig af de fattige. Men på den anden side blev det pointeret, at alle skal være villige til at påtage sig arbejde. Fattighjælp gjaldt kun for dem, man anså for værdigt trængende ved ikke at kunne arbejde. Dermed blev tænkningen inkluderende for dem, der blev betragtet som fattige, og ekskluderende for dem, som blev betragtet som dovne.
Luthers tænkning bar kimen til kønnenes ligestilling i kraft af opfattelsen af, at alle er ligestillet over for Gud og for eksempel har lige stor forældreautoritet over for børnene. Men Luthers tænkning bar også kimen til en arbejdsdeling og et hierarki mellem kønnene, hvor kvinden er underordnet manden, idet hendes domæne er huset, mens mandens er det offentlige rum.