Hvad min søns fødsel lærte mig: Kærligheden er så stor, at den må føre til mere

Kristoffer Hjorth Kruse er vokset op i en kirkeligt aktiv familie og er uddannet teolog. Men først da han blev far første gang, blev teologien levende,konkret og virkelig for ham

Kristoffer Hjorth Kruse er vokset op i en kristen familie, har læst teologi og søger nu job som præst. Da han blev far første gang for lidt over halvandet år siden, blev teologien om treenighedens overskud af kærlighed for alvor levende for ham.
Kristoffer Hjorth Kruse er vokset op i en kristen familie, har læst teologi og søger nu job som præst. Da han blev far første gang for lidt over halvandet år siden, blev teologien om treenighedens overskud af kærlighed for alvor levende for ham. Foto: Mikkel Møller Jørgensen

Da min søn blev født for halvandet år siden, var det en lang og smertefuld fødsel. Det var virkelig udfordrende for mig at stå ved siden af og ikke kunne gøre andet end småting som at hente en æblejuice. Jordemoderen og anæstesilægen kunne gøre mere end mig. En af mine venner sagde engang, at skal man lære at tage sit kors op og lade sit ego dø, er der ikke nogen bedre måde end at blive far. Det har han nok ret i, og det starter allerede under fødslen, hvor man må indse sin egen magtesløshed.

Artiklen fortsætter under annoncen