Prøv avisen

Hvad mor ville for Jasmin var ikke, hvad Jesus ville

Jasmin i færd med at oversætte for kinesiske kirkeledere. Hun har opgivet et vellønnet job og status for at tjene i ulovlige kinesiske undergrundskirker. den tjenerånd kalder Jesus i søndagens tekst for "det største". - Kim Schou Foto: Kim Schou

Jasmin var æresmedlem af Kinas kommunistiske parti. Hun var intelligent, havde gode fremtidsmuligheder og gjorde forældrene stolte. Men så valgte Jasmin en anden vej: at leve som tjener

Mor ville bare det bedste for Jasmin.

Desværre blev mors gode ønsker til en indre målsætning for Jasmin, som hun aldrig kunne leve op til: Hun skulle være den bedste. Hun skulle blive succesfuld, rig, godt gift og gøre familiens navn ære.

Men så blev hun kristen. I et land, hvor det i bedste fald er unormalt og i værste fald strafbart.

I bibelteksten, der læses op i landets kirker i morgen, kommer en anden mor, der vil det bedste for sine børn, til Jesus og beder ham om at sikre hendes sønner logepladserne i Himlen. Men Jesus afviser hendes ønske, for hun har misforstået himmelsk logik, forklarer han:

"Den, der vil være stor iblandt jer, skal være jeres tjener," siger Jesus til moderen.

Den 30-årige Jasmin valgte for tre år siden et liv som tjener for andre – til sin mors skuffelse og omgangskredsens overraskelse. Hun lever vel egentlig i skam, siger hun selv.

"Men jeg har aldrig været lykkeligere end nu."

Hun sidder i et lyntog på vej ud af Beijing til en undergrundskirke i et af Kinas landdistrikter, hvor hun skal oversætte for et udenlandsk missionærpar. En digital fartmåler i toget viser, at vi kører med 180 kilometer i timen, og mens verdens folkerigeste land suser forbi, fortæller hun sin historie til Kristeligt Dagblad. Indledningsvis finder hun sin rygsæk frem fra under togsædet og hiver en bog frem. Den er indbundet i cowboystof og har lynlås. Det er hendes bibel.

"Jeg eeeelsker den," griner hun og holder den op i udstrakt arm. På plasticklapbordet foran sig lægger hun den forsigtigt ved siden af sin lyserøde iPhone-telefon, der har kostet det dobbelte af, hvad hun nu om dage tjener på en måned, og en amerikansk bog, der hedder "Glæden ved nåde".

Tre gange i løbet af sin ungdom stiftede Jasmin bekendtskab med kristendom. Tredje gang forvandlede det hendes liv.

Første gang var, da hun som 20-årig læste til den adgangsgivende prøve for at komme på universitetet. For at sikre sig, at Jasmin gjorde alt, hvad hun kunne for at bestå prøven, låste forældrene hende inde.

Hun måtte ikke se tv og ikke sove for meget. Kun læse. For Jasmin, der er en aktiv, social pige, var det umuligt, og hun fik en idé: at overbevidste sin mor om at give hende en radio. Hun brugte undskyldningen, at "så kunne hun øve engelsk ved at lytte."

Det engelske program, hun fandt, var det kristendomsforkyndende "Radio Good Friends". Budskabet, hun hørte, huskede hun, men da eksamensforberedelserne var forbi, og hun bestod, var det ikke noget, hun tænkte videre over. Snart kom der noget vigtigere ind i hendes liv: en kæreste.

At have en kæreste mens hun læste på universitetet, var ellers blevet hende forbudt af forældrene.

"Jeg er født ind i en god familie. De var travle, og jeg fik nok lidt mange prygl, men de var fulde af kærlighed. Min mor kyssede mig altid godnat, og det gør kinesere ellers ikke. De har aldrig sagt, at de elsker mig. Men jeg kunne mærke det," siger Jasmin.

Forældrene kom fra fattige kår og var blevet en del af middelklassen. Jasmin skulle opdrages til at stræbe efter bedre muligheder. Og opdragelsen havde allerede lønnet sig.

Året før eksamensforberedelserne var hun som den eneste på sit gymnasium blevet udvalgt af partiet til at blive medlem. Det var en stor ære. Familien, naboerne og hun selv var stolte. For det betød, at hun på sigt kunne søge arbejde i ministerier.

"Medlemskabet blev hele min identitet," siger hun. Indtil kæresten kom og overskyggede parti-tilhørsforholdet. Når han flyttede, flyttede hun med. Når han havde svært ved at tjene penge, arbejdede hun hårdere ved siden af studiet. Og da han blev syg, slog hun ikke op.

Kæresten fik konstateret en kronisk hudsygdom. Den var ikke i sig selv alvorlig, men da man skal igennem en helbredsundersøgelse for at få gode stillinger – eller for at blive gift – i Kina, var det alvorligt nok.

Moderen tryglede Jasmin om at slå op. I stedet friede hun til kæresten og flyttede sammen med ham. Jasmin måtte arbejde så meget for at forsørge dem begge, at hun kun kunne spise et måtid om dagen. Hun løj for sin forlovede og sagde, at hun også fik mad på arbejdet.

Et af hendes studiejob var som engelskunderviser, hvor hun fik en kristen kollega. Det var hendes andet møde med kristendom.

"Jeg lærte hende at kende som ærlig, modig, sandfærdig og omsorgsfuld. Hun var virkelig anderledes end alle andre," husker Jasmin. Kort efter blev kollegaen fyret for ikke at ville arbejde hver søndag.

En dag i 2007 købte Jasmin sin bryllupskjole og kom sent om aftenen hjem til en overraskende tom lejlighed. Mens hun ventede på sin elskede, fandt hun et billede af en anden pige.

"Nå, fandt du ud af det," spurgte hendes forlovede, da han trådte ind ad døren en gang efter midnat.

Jasmin og han havde været sammen i otte år. De sidste to havde han haft et hemmeligt forhold til en af Jasmins – gifte – veninder. Den aften forlod han hende.

Og Jasmin græd i ugevis. Hun kunne ikke holde op, heller ikke på arbejde. Så hun blev fyret.

De penge, hun havde sparet op til brylluppet, brugte hun nu på at rejse rundt i landet og på at stifte indgående bekendtskab med buddhismen.

"Jeg købte krystaller, der kostede op til 3000 kroner. Men buddhismen kunne ikke hjælpe mig af med min smerte. Selvom jeg brugte alle mine penge på buddhisme, var der stadig hul i mit hjerte," siger Jasmin.

Da pengene var brugt op, flyttede hun i lejlighed sammen med en gruppe piger. En af dem var kristen, og med sine to tidligere møder med kristendommen i erindringen spurgte Jasmin hende, om hun måtte tage med i kirke.

"Da begyndte et nyt kapitel i mit liv. Jeg blev betaget af de kristne, som altid kunne grine og glædes. I den første del af mit liv var der intet håb, kun for min mands kærlighed. Og efter bruddet hørte jeg hele tiden en stor stemme sige: Ingen vil elske dig. Aldrig nogensinde."

Men de kristne sagde noget andet. At hun var elsket.

"Jeg tænkte: Wow – verdens skaber elsker mig. Jeg kunne ikke forestille mig nogen elske mig, og det her er Gud!"

I slutningen af 2007 bevægede ensomheden sig i baggrunden, efterhånden som hun involverede sig i kirken. Så begejstret blev hun, at hun var klar til at droppe alt for at arbejde i kirken. Når hun talte med folk, der ikke var kristne, snakkede hun kun om Gud. Men opdagede hurtigt, at der var meget, hun ikke vidste.

Viden kom med tiden, men glæden aftog ikke. Heller ikke da hun for et år siden valgte at opsige et vellønnet job til fordel for et liv som tolk for udenlandske missionærer.

Mors ønsker fik hun ikke opfyldt. Pengene og fremtiden er ikke sikret endnu. Men glæden ved at tjene i ydmyghed?

Mens spørgsmålet et øjeblik flagrer i luften, når togets fartmåler op på knap 220 kilometer i timen. Jasmin skygger for tælleren, da hun atter løfter sin bibel i vejret og svarer:

"Det eeelsker jeg!"

schou@kristeligt-dagblad.dk
Jasmins fulde navn er kendt af redaktionen og holdes hemmeligt for hendes sikkerheds skyld. I Kina er det tilladt at være kristen, men kun hvis man er medlem af den officielle kirke. At oversætte for udenlandske missionærer, der underviser i de ulovlige undergrundskirker, kan straffes med bøde eller fængsel. Læs mere om kristnes forhold i Kina i Kristeligt Dagblad i de kommende uger.

Foto: HOW HWEE YOUNG