Prøv avisen

Hvad siger partierne til nye kirkeforslag?

I sin korte tid som kirkeminister har Mette Bock (LA) allerede været på banen med to markante forslag. Foto: Leif Tuxen

I sin korte tid som kirkeminister har Mette Bock (LA) allerede været på banen med to markante forslag: At omlægge statstilskuddet til folkekirken og flytte civilregistreringen væk fra kirken. Kristeligt Dagblad har spurgt kirkeordførerne for Folketingets partier, hvor de står

Carl Holst, kirkeordfører for Venstre

”Venstre stemte for det beslutningsforslag, der skulle afdække, hvor mange penge der bruges på kulturarv og præstelønninger. Når vi får den undersøgelse omkring årsskiftet, så forholder vi os til forslaget om at omlægge statstilskuddet til folkekirken. Når det er sagt, så går Venstre ikke ind for en adskillelse af kirke og stat eller nogle tiltag, der kan tolkes som et skridt på vejen mod en adskillelse."

"Men vi vil gerne få belyst, hvad man bruger på det ene og det andet. Det er uomtvisteligt, at kirker og kirkegårde er en del af den danske kulturarv, hvorfor de ikke nødvendigvis kun har værdi for medlemmer af folkekirken, men også for staten er bevaringsværdige."

"Praksissen med civilregistrering i folkekirken er meget rodfæstet, og Venstre støtter ingen planer om at ændre den praksis. Det er væsentligt at understrege, at problemet i fremtiden vil løse sig selv i form af øget digitalisering. I det lys ser Venstre ingen grund til at rykke den opgave væk fra folkekirken nu.”

Naser Khader, kirkeordfører for Det Konservative Folkeparti

”Jeg talte med kirkeministeren i forgårs om præstelønningerne og civilregistreringen. De to foreslag kommer ikke til at blive sat i gang lige nu, fordi det ikke er i regeringsgrundlaget. Derfor skal den slags ting først diskuteres i regeringen."

"Det Konservative Folkeparti er for status quo. Vi ønsker ikke at ændre på noget, hvilket er i overensstemmelse med regeringsgrundlaget.”

Christian Langballe, kirkeordfører for Dansk Folkeparti

”Vi afviser fuldstændigt at fjerne støtten til præstelønninger og forkyndelse. I Grundlovens paragraf fire står der, at den danske folkekirke understøttes af staten, og det handler om protestantisk forkyndelse. At reducere kirkebygninger til kultur-minder er helt absurd. Det er helt ude af trit med regeringsgrundlaget, hvor der står, at man værner om kristendommen og folkekirken. Det første, Mette Bock så gør som kirkeminister, er at så tvivl om det. Derfor har jeg også trukket hende i samråd på onsdag."

"Vi støtter, at civilregistreringen ligger hos folkekirken. Under nu tidligere kirkeminister Bertel Haarder (V) fik vi at vide, at der heller ikke er nogen økonomisk besparelse ved at flytte det ud til kommunerne. Jeg er imod, at opgaven flyttes, men i løbet af otte til ti år bliver det rent digitalt alligevel, så man kan sige, at den teknologiske udvikling ’løser’ det problem, som nogle har med, at det ligger hos kirken.”

Karen Klint, kirkeordfører for Socialdemokratiet

”Statstilskuddet til forkyndelse er en anstødssten, fordi det er i strid med Grundloven, hvor der står, at ingen skal tvinges til at bidrage til andres tro. Vi arbejder for en modernisering af kirken, og en sådan modernisering kan fint ske inden for Grundlovens rammer. Jeg hører ingen ud over DF tale imod et statstilskud til kulturarven i kirken, så det burde være let at fjerne de øvrige anstødssten."

"Civilregistreringen kører efterhånden alene elektronisk, og det har folkekirken løbende tilpasset sin egen medarbejderstab efter. Det er altså undtagelsen, at borgeren møder op på det lokale kirkekontor. Kloge folk i Kirkeministeriet er i gang med at kigge på de teknologiske muligheder for registreringen. Vi er åbne for en ny model, men den vil komme af sig selv på grund af den digitale udvikling, uanset hvem der er minister.”

Marianne Jelved, kirkeordfører for Radikale Venstre

”Vi er helt med Mette Bock. I stedet for støtte til præstelønninger, som går til forkyndelse, så er det i vore dage nemmere at forsvare, at støtten går til kulturarv såsom vedligeholdelse af kirkerne og kunstgenstande i kirkerne. Det er noget vrøvl at sige, at det strider mod Grund- lovens bestemmelse for folkekirkens understøttelse at fjerne støtten til præstelønninger. At understøtte folkekirken handler om at give den penge, og det får den så i stedet til vedligeholdelse."

"Civilregistrering gennem kirken er en gammel tradition, men hvis opgaven skal rykkes, bør man tage skridtet helt og lægge den under Indenrigsministeriet. Det er Indenrigsministeriets område, og der er ikke nogen grund til at pålægge kommunerne yderligere opgaver.”

Trine Torp, kirkeordfører for Socialistisk Folkeparti

”Vi er enige i, at det er en god idé at omlægge statstilskuddet til folkekirken. Men jeg mener også, at hvis man skal lave en model med bloktilskud, så forstærker man behovet for et demokratisk valgt organ, eksempelvis et kirkeråd, der kan stå for den interne fordeling af midlerne."

"Der er en del, for hvem det betyder noget, at de kan undgå at komme i kontakt med folkekirken. Det har jeg stor forståelse for. Derfor vil vi gerne være med til at undersøge behovet og konsekvenserne af at rykke civilregistreringen fra kirken til kommunerne.”

Pelle Dragsted, kirkeordfører for Enhedslisten

”Grundlæggende synes vi ikke, at der skal betales for religiøs forkyndelse over skatten. Ingen skal tvinges til at støtte andre trossamfund, som det også står i Grundloven. Der bør være fuldstændig religionsfrihed, som også omfatter friheden fra at finansiere andres tro. Vi støtter derfor varmt kirkeministerens forslag, som vi ser som et første skridt mod et mere sekulært samfund."

"Opgaver som civilregistrering bør ligge hos de offentlige myndigheder. Jeg er med på, at digitaliseringen betyder, at man ikke nødvendigvis skal møde op på kirkekontoret i forhold til navngivning, men det er principielt set det samme. Ikke-troende og mennesker af ikke-kristen tro skal ikke navngives gennem den luthersk evangeliske kirke. Det strider imod vores sekulære principper.”

Ulla Sandbæk, kirkeordfører for Alternativet

”Jeg er åben for at kigge på modellen for tilskuddet til præstelønninger og forkyndelse, såfremt det ikke strider mod Grundlovens bestemmelser om folkekirkens understøttelse. Det mest sobre over for andre religioner ville være, hvis lønnen til præsterne kunne komme direkte fra kirkeskatten, så den er adskilt, men fortsat på statslige hænder.

Vi har i Alternativet endnu ikke haft tid til at lave kirkepolitik, så jeg udtaler mig på egne vegne. Det kan være bøvlet, at man som muslim eller af anden trosretning skal registrere sig i folkekirken. Derfor har jeg ikke noget imod, at den opgave fjernes fra folkekirken, for jeg kan ikke se nødvendigheden i, at den skal ligge netop der.”

Foto: Steen Brogaard
Foto: Steen Brogaard
Foto: Steen Brogaard
Foto: Steen Brogaard
Foto: Steen Brogaard
Foto: Steen Brogaard
Foto: Steen Brogaard