Prøv avisen
Reformationsfejring

Hvad skal vi bruge Luther til i dag?

Seks danskere giver deres bud på, hvad vi skal med Luthers budskaber i dag.

2017 bliver for alvor præget af markeringen af Reformationen, som Martin Luther indledte for 500 år siden. Seks danskere giver her deres bud på, hvad vi skal med Luthers budskaber i dag

Ida Auken, teolog og medlem af Folketinget for De Radikale:

Luther er fundamentet for det moderne demokrati, fordi han sætter hvert enkelt menneske fri til at tænke selv. Luther giver os et stempel på, at vi er o.k., og det har vi brug for i 2017.

Det oprør, vi ser i dag, eksempelvis ved valget i USA mod eliter og autoriteter, er egentlig meget luthersk. Men det, der kommer efter oprøret, er mindre luthersk.

I modsætning til nutidens antiautoritære stemmer satte Luther noget andet ind i stedet for. Nemlig fællesskabsfølelsen og respekten for det enkelte menneske. Det bunder i en forståelse af, at mennesket har en forpligtelse til at opføre sig ordentligt, når nu det har været så heldigt at blive anerkendt af Gud. Det er svært at forestille sig demokratiet bryde igennem i Europa uden Luther, men der er ikke noget, der tyder på, at Donald Trump har læst på, hvordan Luther mener, man er en god magthaver.

Per Stig Møller, tidligere udenrigsminister og medlem af Folketinget for De Konservative:

Luthers tanker dannede både jødehad og protestantisk totalitarisme, som vi ikke kan bruge til noget i dag. Men det, vi kan bruge ham til, er den fundamentale tilgang, at vi alle står direkte over for Gud. Demokratiet blev skabt i oplysningstiden. Ikke af Luther. Han var fundamentalist og skabte en europæisk version af den sunni-shia-konflikt, vi ser i Mellemøsten i dag. Men den flade struktur, han lavede, bliver i dag brugt i Nordens demokratier. Oplysningsfilosoffernes demokratiske tanker svarer til den ånd, der ligger hos Luther: At man kan skabe sin egen opfattelse af, hvad Bibelen betyder. Det ser man ikke på samme måde i de katolske lande, hvor præsten stadig kan fri borgerne fra deres synder. I de nordiske lande er præsten en sjælesørger eller en formidler og ikke en lærer. I den evangelisk-lutherske kirke har individet ansvar for sin egen fremtid. Det er her, Luther slår igennem.

Anne Marie Pahuus, filosof og prodekan ved Aarhus Universitet:

Vi lever i en tid, hvor mange går rundt med en stor angst for meningsløshed. En situation, som minder meget om den angst for især skyld, som Luther og hans samtid havde i 1500-tallet. I dag holder vi meget regnskab med os selv og vores mål i livet. Vi er meget opmærksomme på, om vi slår til i livet. Derfor kan mange komme til at føle, at de ikke passer ind. Her tror jeg, vi kan bruge Luthers budskab positivt. Vi skal som Luther gøre op med gerningsretfærdigheden og erkende, at vi ikke er ufejlbarlige, og at vi kan læne os op ad noget – et livsmod, som vi ikke selv er ophav til, og som giver en mening i livet og en kraftfuldhed i tilværelsen. Man kunne ønske sig, at vi ligesom Luther turde forlade os på det, som Luther kalder ”Guds gode gave”, men som vi i dag kan kalde det ubetingede eller blot livsfornyelsen. Så vi kan rette blikket udad mod den glæde, som omgiver os. 

Eberhard Harbsmeier, tidligere rektor for Teologisk Pædagogisk Center:

Luther er først og fremmest teolog og den bedste bibellæser, der nogensinde har levet. Det kan man bruge ham til i dag. Der er en falsk tendens i reformationsfejringen til, at man prioriterer kulturhistoriske og samfundsmæssige følger af Reformationen. Man diskuterer, hvorvidt nu velfærdsstaten og skolevæsen, og hvad ved jeg, er påvirket af Reformationen. Men den lutherske kirke er ikke et Luther-museum. Han ”var” ikke, han ”er” kirkehistoriens mest geniale bibellæser og teolog. Man er ikke altid enig med Luther i dag, og der er sandelig også mørke sider i Luthers teologi. Ikke alt, hvad der er godt, er en eftervirkning af Luther. Men man skal have lov til at være fascineret af hans stærke sprog og teologi. Det er for mig mere givende end mange fortænkte overvejelser over, om vores samfundsindretning i dag er en følge af Reformationen.

Xinxin Ren Gudbjörnsson, forfatter og stud. theol.:

Jeg ser mange paralleller mellem teologerne Martin Luthers og Søren Kierkegaards kritik af kirken. Selvom kirken har taget dem begge til sig og gjort dem til helte, er deres kritik ikke kommet igennem, hvis man ser på, hvordan folkekirken fungerer i dag. Så jeg tænker, at vi faktisk bare skal begynde at bruge Luther til noget i dag. Luther ønskede en vedkommende kirke for det enkelte menneske, og han gjorde op med, at den katolske kirke gik for meget op i penge. Men når jeg ser på folkekirken i dag og taler med folk, der administrerer den, så handler det hele om penge og medlemstal. Der skal laves spaghettigudstjenester og barselsarrangementer for at hverve nye medlemmer. Men følger den leflende tilgang virkelig Luthers ånd og ønske om en vedkommende kirke? Jeg synes, vi skal begynde at lytte til hans kritik.

Christoffer Emil Bruun, vært på det nye P1-program "Tidsånd":

Luther kan bruges til mange forskellige ting, og det er i sig selv en del af læren i dag. Den reformation, Luther satte gang i, har ikke kun et ansigt, men massevis af nuancer, på samme måde som andre historiske begivenheder, vi markerer – i år salget af De Vestindiske Øer og Oktoberrevolutionen.

Med Luther er det enkelte menneskes forhold til fællesskabet et emne, jeg mener, vi har behov for at diskutere på nye måder. Her kan Luther måske være en hjælp, fordi han både står som den, der frisætter mennesket i teologisk forstand ved at fokusere på relationen mellem Gud og den enkelte, og samtidig er meget resolut omkring det fællesskab, som han ser som garanten for den enkeltes frihed. Vi skal ikke ønske os en luthersk model, men forholdet mellem individuel frihed og solidaritet over for fællesskabet har brug for åndelig næring.

Tidslinje: Luther og reformationen 

Ida Auken, teolog og medlem af Folketinget for De Radikale. Foto: Jens Dresling
Per Stig Møller, tidligere udenrigsminister og medlem af Folketinget for De Konservative. Foto: Anders Rye Skjoldjensen
Anne Marie Pahuus, filosof og prodekan ved Aarhus Universitet.
Eberhard Harbsmeier, tidligere rektor for Teologisk Pædagogisk Center. Foto: Palle Peter Skov
Xinxin Ren Gudbjörnsson, forfatter og stud. theol.
Christoffer Emil Bruun, vært på det nye P1-program "Tidsånd".

Andre læser lige nu