Habemus papam. Med disse ord bekræftes den hvide røg fra skorstenen over Det sixtinske Kapel. Vi har en pave.
Ordene blev udtalt af den 70-årige franske kardinal Jean-Louis Tauran, den af kuriens kardinaler, som har længst anciennitet.
Det var også ham, som spurgte vinderen af den sidste afstemning i Det Sixtinske Kapel, om han accepterede valget.
LÆS OGSÅ: De fattiges kardinal
I princippet kan kardinalen svare nej, men det er aldrig sket. Og så snart han har svaret positivt på spørgsmålet, er han ny pave med alle de rettigheder og pligter, det indebærer.
Derefter har kardinal Tauran stillet sit næste spørgsmål:
Ved hvilket navn vil du kaldes?
Herefter kunne det hvide røgsignal udsendes som tegn på, at en ny pave var valgt.
Han begav sig nu til et særligt rum i tilknytning til Det Sixtinske Kapel, det såkaldte camera lacrimatoria, tåreværelset.
Det er et ganske lille rum på ni kvadratmeter, og her forventes paven ifølge traditionen at bryde ud i tårer, overvældet af det ansvar, som nu hviler på hans skuldre.
En anden fortolkning er, at han her tager afsked med hele sit tidligere liv. I tåreværelset har den nye pave sine sidste minutter som troende blandt de troende. Når han træder ud, er han Sankt Peters efterfølger.
I tåreværelset skiftede han derfor til den nye, hvide pavekjole. Forud for valget er tre kjoler i tre forskellige størrelser blevet specialsyet af systuen Gammarelli, da ingen på forhånd kender den nye paves fysik.
I det Sixtinske Kapel har den nye pave modtaget kardinalernes hyldest, efter at have fået den hvide kalot på hovedet. Til tonerne af salmen Te Deum har de efter tur bøjet sig for paven, hvorefter kardinal Tauran kunne træde frem på Peterskirkens balkon over Peterspladsen og udtaler ordene: Habemus papam.
Den nye pave gav derefter sin allerførste velsignelse, Orbi et urbi, til menneskemængden på Peterspladsen. For byen og for verden, som det latinske udtryk betyder.
Den officielle indsættelse finder sted ved en ceremoni i Peterskirken, som forventes at finde sted i den kommende uge, omkring den 19. marts. 160 internationale delegationer er meldt til ceremonien, der begynder med, at paven standser på Sankt Peters grav ved højalteret som tegn på, at han følger i apostelens og den første paves fodspor.
Under messen vil paven få sine insignier, Fiskerens Ring med det pavelige segl, og pallium, det vævede bånd med sort kors, som bæres om halsen. Og den nye, ufejlbarlige pave mindes tre gange om livets forgængelighed med ordene Sic transit gloria mundi hellige fader, således forgår verdens herlighed.
Alle kardinaler vil igen bøje sig, en for en, for den nye pave, en tradition som pave Benedikt har genindført for sin efterfølger, efter at den blev afskaffet af Johannes Paul I i 1978.
Derimod er kroningsceremonien fuldstændig afskaffet, som indtil 1963 og pave Paul VI var den egentlige indsættelsesceremoni. Opgivet er også den gamle tradition med at bære paven på en trone over Peterspladsen.
Til gengæld skal paven efter indsættelsesceremonien indsættes som ny biskop af Rom. Det sker i Lateraner Basilikaen, Roms katedral. Denne ceremoni er kendt som Incathedratio.
Paven er også statsoverhoved i Vatikanstaten, et embede han tiltræder, så snart han er valgt som pave. Han uddelegerer magtudøvelsen og den lovgivende magt til det såkaldte guvernorat og Den Pavelige Kommission for Vatikanstaten.
SE GRAFIKKEN HERUNDER: Sådan vælges en pave
I grafikken nedenfor gennemgås punkt for punkt proceduren for et pavevalg.
Klik "Start Prezi" og brug derefter pilene til at klikke dig frem.
For at se grafikken i fuldskærm, klik på det firkantede skærm-ikon nederst til højre.
Du skal have Flash for at se grafikken. Har du ikke det, kan det hurtigt og gratis hentes her.