Kan civil ulydighed være vejen væk fra de restriktioner, der fortsat gælder i landets kirker?
Netop dét spørgsmål er der for tiden flere og flere inden for dansk kirkeliv, der stiller sig selv og hinanden.
Som Kristeligt Dagblad den seneste tid har beskrevet, hersker der blandt kirkefolk i øjeblikket stor utilfredshed med, at de gældende restriktioner og arealkrav i kirkerne fortsat ikke er lempet. En utilfredshed, som ikke synes at være stilnet af, efter at både sundhedseksperter, politikere og selv kirkeministeren Joy Mogensen (S) har sagt, at restriktionerne ikke længere giver mening.
Det har fået flere til at overveje, om tiden snart er inde til at tage sagen om genåbning i egen hånd og ty til civil ulydighed, hvilket man i går kunne læse her i avisen.
Men hvad ville der egentlig ske, hvis kirkerne besluttede sig for at bryde de nuværende regler ved at lukke flere ind i kirkerummet? Det funderede læser Birte Macintyre blandt andet over i avisen tidligere på ugen:
”Hvem vil kontrollere det? Hvem vil anmelde det og til hvem? Hvem vil eventuelt udskrive en bøde? Hvor stor vil bøden være? Hvem skal betale bøden?” spurgte hun i sit indlæg.
Konsekvenser vil det i hvert fald få, siger Lisbet Christoffersen, der er professor i kirke- og religionsret ved Roskilde Universitet. Hun henviser til et eventuelt brud på arealkravet, som er fastsat ved lov og for nuværende tillader én person pr. to kvadratmeter i kirkerummet.
”Arealkravet er fastsat i en bekendtgørelse, og der er to mulige sanktioner ved overtrædelse. Det kan udløse bødestraf, og lokalerne kan blive lukket. Det er de almengældende coronaregler, og jeg kan ikke anbefale nogen mennesker at overtræde dem. Så enkelt kan det siges,” siger hun.
Skulle en kirke alligevel lukke flere besøgende ind, end hvad arealkravet tillader i den pågældende kirke, er det politiets opgave at gribe ind, forklarer hun.
”Hvis man i folkekirken eller i kirkelige miljøer overtræder arealkravet, vil der prompte komme en reaktion. Det er min klare vurdering, at en bevidst overtrædelse af bekendtgørelsen fra ansatte og frivillige i en offentlig institution som folkekirken vil blive imødegået med en substantiel bødestraf.”
Lisbet Christoffersen understreger dog, at det er vigtigt at skelne mellem arealkrav og afstandsanbefalinger. Mens et brud på arealkrav vil udgøre et decideret lovbrud, er situationen en ganske anden med afstandsanbefalingerne, som for eksempel lyder, at der skal være to meter mellem kirkegængerne, når der synges i kirken. Her er der nemlig – som navnet afslører – tale om en anbefaling. Det tillader dermed den enkelte kirke at foretage egne vurderinger af, hvor tæt kirkegængerne på forsvarlig vis kan opholde sig i kirkerummet.
”Med afstandsanbefalinger giver det ikke mening at tale om civil ulydighed, for her er der plads til, at man må skønne og administrere lokalt i den konkrete situation,” siger hun.