Hvad vil I egentlig?: Menighedsråds-medlemmer ville have klare svar fra bispekandidater

Under seneste bispedebat i Aalborg, var det menighedsråds- medlemmerne, der fik lov at spille hovedrollen og fremlægge ønsker til en kommende biskop

”Ved den første debat synes jeg nok, at vi fik nogle lidt politikeragtige svar, der ikke kom helt ind til benet af, hvad I vil hver især. I aften vil vi gerne have nogle klare svar.”

Sådan lød det fra formanden for menighedsrådet i Sønder Tranders Sogn, Anni Walther, da hun som en af tre repræsentanter for menighedsrådsmedlemmerne i fire af Aalborg Stifts provstier satte ord på, hvad hun ønsker sig af den fremtidige biskop.

”Vi ønsker os en nysgerrig og nytænkende leder, der er synlig, åben og tilgængelig for alle tænkelige samarbejdspartnere,” sagde hun og efterlyste også en visionær biskop, der ville arbejde for et mere velfungerende samarbejde med Kirkeministeriet og mindre bureaukrati i folkekirken generelt og en mere strømlinet administration.

Som eksempel nævnte Anni Walther den ofte langstrakte byggesagsbehandling og ville vide, om de tre kandidater ville gøre noget ved det, hvis de blev valgt som biskop.

Valgmødet i Skalborg Kirke i en sydlig forstad til Aalborg var arrangeret af Distriktsforeningerne i Himmerland og Aalborg Østre under Landsforeningen af Menighedsråd, og omkring 400 menighedsrådsmedlemmer var inviteret, hvoraf omkring 125 var mødt op.

Arrangørerne havde valgt at lade en repræsentant for henholdsvis et stort bysogn, et lille sogn og et landsogn langt fra Aalborg komme til orde med deres ønsker.

Jens Laurids Pedersen fra Als Sogn efterlyste i tråd med Anni Walther en åben og dialogsøgende biskop, som skulle være ”synlig og mærkbar i alle afkroge af stiftet” og være aktiv i den kirkelige debat både i stiftet og på landsplan, ”også når det handler om svære problemer af etisk art, hvor man måske kan have mest lyst til at krybe i skjul”, som han sagde.

Jesper Vinther, der er forstander på Seniorhøjskolen i Nørre Nissum, sluttede sit indlæg af med at give bispekandidaterne et ledelsesråd:

”Hæng ikke fast i kontorstolen for at udfylde regneark, men kom ud i stiftet, så du er svær at komme udenom, selvom du ikke går i vejen”.

De tre bispekandidater svarede efter tur. Annette Brounbjerg Bennedsgaard, der er sognepræst ved Torsted og Østerhåb Kirker og formand for Provsteforeningen, lagde især vægt på, at det er nødvendigt at lave en klar prioritering af ressourcerne.

”Det, jeg kan høre, er, at vi er fælles om at ville nå langt ud som kirke – også ud til dem, der ikke er kernemenigheden. Vi skal altid huske, at folkekirken ikke kan leve uden kernemenigheden. Men samtidig må vi huske, at vi ikke skal bruge 100 procent af ressourcerne på de maksimalt 10 procent, der jævnligt sidder på kirkebænken om søndagen,” sagde hun.

Hanne Dahl, der er sognepræst ved Budolfi Kirke i Aalborg, lovede i sit indlæg, at hvis hun blev biskop, ville hun arbejde for at begrænse det administrative bøvl – for eksempel ved at foreslå en bagatelgrænse for, hvornår der skal inddrages konsulenter i byggesager.

”Jeg taler ikke for, at vi skal male vores kirker lilla, men mindre bygningsmæssige ændringer må kunne laves uden så meget bureaukrati,” sagde hun.

Thomas Reinholdt Rasmussen, der er sognepræst ved Sct. Catharinæ Kirke i Hjørring og provst i Hjørring Søndre Provsti, mindede om, at et vist mål af bureaukrati var nødvendigt, når man var sat til at administrere skatteborgernes penge. Han talte for, at man burde ansætte flere folk i stiftet til at behandle blandt andet bygge-sager.

”Hvis jeg bliver biskop, er det mit mål, at vi her i Aalborg Stift skal være det sted, som folk i hele landet kigger hen efter svar på svære teologiske spørgsmål. Vi skal stå klar med de gode, livsnære svar, som også rækker ud til folk, vi ikke er så tæt på endnu,” sagde han.

Han advarede dog mod at satse på samskabelse, som ifølge ham ikke blot var et andet ord for samarbejde, men indebar en risiko for, at folkekirkens bredde ville blive tromlet, og at kirken ville blive spændt for en politisk vogn.