Hvem er de kristne indvandrere i Danmark?

Det er indvandrere fra Øst- og Centraleuropa,der udgør de to største kristne grupper blandt nydanskerne

Den næststørste gruppe af kristne indvandrere og efterkommere er de ortodokse, som hovedsageligt kommer fra Rumænien, Ukraine og Eksjugoslavien.
Den næststørste gruppe af kristne indvandrere og efterkommere er de ortodokse, som hovedsageligt kommer fra Rumænien, Ukraine og Eksjugoslavien. Foto: Ana Maria Zaharia.

Kristne indvandrere og efterkommere udgør i dag 5,5 procent af den danske befolkning, og der kommer flere af dem. Men de fleste af dem er ikke evangeliske-lutherske protestanter, som vi kender fra den danske folkekirke. Det viser de beregninger, som Brian Arly Jacobsen, religionssociolog ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, er kommet med:

”Vi ser mange forskellige kristne, og de kommer fra det meste af verden. Men der er to store grupper af kristne, der tilsammen udgør langt størstedelen af indvandrerne,” siger Brian Arly Jacobsen.

Katolikkerne er klart den største gruppe og udgør i dag omkring 2,3 procent af den danske befolkning ifølge nye estimater.

”De katolske indvandrere er primært arbejdsmigranter fra Polen og Litauen, som søger arbejde i de større byer. Nogle af dem rejser igen, mens andre slår sig mere permanent ned. Og så er der også en stor gruppe af katolikker fra Tyskland,” siger Brian Arly Jacobsen.

Den næststørste gruppe af kristne indvandrere og efterkommere er de ortodokse kristne. De udgør i dag omkring 1,8 procent af befolkningen.

”De ortodokse kristne kommer hovedsageligt fra Rumænien, Ukraine og Eksjugoslavien. Rumænerne bosætter sig på landet, hvor deres arbejdskraft er efterspurgt, især i Nordjylland og Vestjylland,” siger Brian Arly Jacobsen.

De protestantiske indvandrere, som især kommer fra Nordeuropa og USA, udgør kun omkring 1,2 procent i den danske befolkning. Og i løbet af de seneste 10 år er antallet af katolske og ortodokse indvandrere steget markant hurtigere end de protestantiske.

Der knytter sig forskellige udfordringer til de to største trosretninger blandt de kristne indvandrere, vurderer teologiprofessor Kurt E. Larsen fra Menighedsfakultetet i Aarhus:

”Den katolske kirke i Danmark har fået en vældig tilgang af indvandrere, så den nu er mere multietnisk. Nogle steder er kirkerne overvejende benyttet af indvandrere. Så den katolske kirke har ofte brug for at indhente præster udefra for at kunne betjene medlemmerne rent sprogligt. Det er en stor opgave for dem, men indvandringen giver også vældig mange muligheder,” siger Kurt E. Larsen.

”De ortodokse indvandrere har ikke på samme måde en etableret kirke at søge hen til her i landet. De ortodokse er nemlig stærkt opsplittet i nationaliteter og sproggrupper, som ikke nødvendigvis vil søge sammen i samme kirke. Af mangel på en kirke med deres egen baggrund ser en del ortodokse kristne i stedet hen mod folkekirken for at finde et fællesskab og en kirkelig betjening, og det betyder, at folkekirken skal finde ud af at rumme dem og deres ortodokse tro,” siger Kurt E. Larsen.

Den danske folkekirke er opmærksom på udviklingen, fortæller koordinator i Folkekirkens Migrantsamarbejde Søren Dalsgaard:

”Folkekirken skal selvfølgelig kunne rumme dem, der selv opsøger os, for eksempel dem, der ønsker at døbe og konfirmere deres børn i folkekirken, selvom de har en anden kirkelig baggrund. Og så skal vi samtidig have et godt og respektfulde samarbejde med katolske, ortodokse og andre kristne trossamfund om integration og socialt arbejde,” siger Søren Dalsgaard, der oplyser at der efterspørges generel viden om de nye kristne:

”Vi mærker et stor behov for viden om især de central- og østeuropæiske arbejdsmigranter. Hvad er deres religiøse tilknytning, og har de behov, som vi kan dække i folkekirken? Det skal vi blive klogere på. For der kommer fortsat flere kristne migranter til Danmark, og mange af dem er kommet for at blive,” siger Søren Dalsgaard.