Forsker: Sri Lankas kristne og muslimer har ikke rigtig haft nogen konflikter tidligere

I dag er modstanden mod det kristne mindretal begrænset i Sri Lanka. Derfor overrasker det, at netop den kristne befolkning søndag var et bevidst mål for terrorisme, siger religionsforsker Jørn Borup

”Jeg synes, terrorangrebet er meget overraskende, og jeg har kunnet læse, at andre forskere med kendskab til landet er lige så forvirrede som mig. For kristne og muslimer har ikke rigtig haft nogen konflikter i landet, og det giver ikke mening, at lokale muslimer skulle angribe kristne nu,” siger religionsforsker Jørn Borup.
”Jeg synes, terrorangrebet er meget overraskende, og jeg har kunnet læse, at andre forskere med kendskab til landet er lige så forvirrede som mig. For kristne og muslimer har ikke rigtig haft nogen konflikter i landet, og det giver ikke mening, at lokale muslimer skulle angribe kristne nu,” siger religionsforsker Jørn Borup. Foto: Adnan Abidi/Ritzau Scanpix.

Det er normalt ikke de kristne, der trækker store overskrifter, når det kommer til angreb og konflikter i Sri Lanka. De seneste år har man primært kunnet følge med i, hvordan nationalistiske buddhister og højre-konservative muslimer har angrebet hinanden, mens de kristne, som udgør omkring 6 procent af den 22 millioner store befolkning, har forsøgt at leve en mere stille tilværelse i landet. Alligevel var det netop den kristne befolkning, som blev særligt ramt, da syv selvmordsterrorister søndag morgen sprængte sig selv i luften i Sri Lanka og tog over 300 mennesker med sig i døden. For udover angreb på fire luksushoteller var terroristernes mål tre kirker i byerne Colombo, Negombo og Batticaloa. To var katolske og den sidste protestantisk, og alle tre var fyldte på grund af morgenens påskegudstjenester.

Motiverne er endnu uklare, men efterforskningen peger på, at to lokale islamistiske organisationer står bag. Og det faktum gør det ifølge Jørn Borup ikke mere forståeligt, at netop kristne har været et mål for angrebet. Han er lektor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet, forsker i buddhisme og har flere gange besøgt Sri Lanka.

”Jeg synes, terrorangrebet er meget overraskende, og jeg har kunnet læse, at andre forskere med kendskab til landet er lige så forvirrede som mig. For kristne og muslimer har ikke rigtig haft nogen konflikter i landet, og det giver ikke mening, at lokale muslimer skulle angribe kristne nu. Muslimer er selv en minoritet, der har været noget forfulgt af buddhister de seneste år, så de har ikke umiddelbart nogen stor interesse i at skabe yderligere konflikt,” siger han.

Når Sri Lanka alligevel ligger på en 46. plads på organisationen Åbne Døres liste over de 50 lande, hvor kristne forfølges mest, skyldes det ikke muslimer, men derimod en modstand fra den buddhistiske befolkning, siger Jørn Borup.

Modstanden bygger ifølge ham blandt andet på kristendommens indtog i landet i begyndelsen af 1500-tallet. Her blev Sri Lanka en koloni under Portugal, og mange lokale blev omvendt til katolicismen, mens hinduistiske og buddhistiske templer og monumenter blev ødelagt. Da Holland i 1650’erne overtog magten over landet, blev katolicismen udskiftet med calvinistisk protestantisme, men senere vandt den katolske kirke frem igen. I dag er de fleste kristne i landet katolikker, mens en procent menes at være protestanter, herunder blandt andet baptister og evangelikale.

Forbindelsen mellem kolonitiden og kristendommen har ifølge Jørn Borup skabt spændinger mellem buddhister og kristne i landet.

”Flere steder i Asien bliver kristendommen af nationalister stadig trukket frem som kolonitidens og undertrykkelsens religion. De bruger det som led i en offerfortælling om sig selv,” siger han.

Modstanden mod kristendommen var særligt stor i årene efter Sri Lankas selvstændighed i 1948, hvor buddhismen blev erklæret for statsreligion, og der blev arbejdet på et rent buddhistisk land.

I dag fylder modstanden mindre, men der finder stadig angreb sted på kristne kirker og centre begået af nationalistiske buddhister.

Blandt den buddhistiske befolkning generelt er modstanden størst mod de evangelikale kirker i landet, der også tiltrækker sig negativ opmærksomhed fra landets andre kristne, siger Jørn Borup. Ifølge ham har buddhister blandt andet bebrejdet evangelikale præster for at udnytte tsunamien i 2004 til at missionere.

Derudover er buddhisterne i dag mere fokuserede på den konservative saudiarabiske form for islam, wahhabisme, der de senere år har bredt sig i Sri Lanka, siger Jørn Borup.

”Ser man på statistikker over konkrete hændelser fra de seneste år, så er der både sket angreb på kristne kirker, muslimske moskéer og på buddhistiske templer. Men der har været et klart overtal af buddhister, der har ødelagt muslimske helligsteder,” siger han.

Mens konflikten mellem muslimer og buddhister i landet vokser, har de kristne kunnet arbejde for forsoning. Under borgerkrigen fra 1983 til 2009, var kristne splittet på begge fløje af krigen, men efterfølgende har kirken forsøgt at være med til at arbejde for religionsdialog, siger Jørn Borup.

”Mit indtryk er, at de forskellige kristne grupperinger har været med til at sætte rammerne for et mere pluralistisk samfund. Derfor er det også trist med dette angreb, da det var begyndt at gå fremad. Der er en risiko for, at terroren mod kristne vil bremse det gode arbejde,” siger han.