Jørgen Kjærgaard, er det i orden, at kirken bruger tre gange så mange penge på musik som på diakoni?
Hvem har bestemt, at der ikke er diakoni i en kirkekoncert? Hvis man overhovedet vil modstille diakoni og musik, afhænger alt af, hvordan man definerer kategorierne. Det er løsagtigt at stille disse ting over for hinanden som modsætninger. I øvrigt er det lovdefineret, hvad menighederne må bruge penge på, så på den måde mener jeg ikke, man kan tale om overforbrug af det ene eller andet. Noget andet, meget væsentligt, er, at de penge, der samles ind i sognene, ikke er talt med her, og her får kristeligt-socialt arbejde en ganske betydelig del. Netop Kirkens Korshær står som en af de helt store modtagere af det, der kommer i kirkebøsserne. Hvis det ikke tælles med, mener jeg, man diskuterer på et forkert grundlag.
LÆS OGSÅ: Læserne mener: Kirkens penge skal gå til de fattige
Men diakoni kan vel godt defineres som penge brugt på eksempelvis væresteder, sorggrupper og besøgstjenester?
Jo, men alle disse typer af kirkeligt arbejde modtager også penge, samlet ind i landets kirker og delt ud efter beslutning i de enkelte menighedsråd. Og almindelige kirkehandlinger og begravelser, hospitals- og plejehjemsgudstjenester har deres diakonale funktion. Vil man helt se bort fra betydningen af de ressourcer, der bruges her? Jeg bliver forarget over, at man overhovedet kan tænke sådan.
Musik er til stede i mange afkroge af samfundet i dag. Hvorfor skal det lige være i kirken?
Kirkekoncerter kan nu engang kun høres i en kirke. Det er kun ved jul og måske påske, at kirkemusik dukker op i koncertsale og på spillesteder. Når Trinitatis Kirke i København holder natkirke, så kommer der et andet klientel ind i kirken, netop på grund af den musik, der spilles. Unge folk kommer direkte fra Strøget og føjes ind i en mere løs liturgisk ramme med bibeltolkning, bønner og altergang. Her har den musik, man bruger i kirkerummet, en helt klar diakonal funktion, fordi den samler folk op ude på gaden og giver dem ro.