Der er blevet holdt i hundredvis af foredrag, koncerter og gudstjenester rundtom i landet det seneste år for at markere og oplyse om 500-året for Reformationen. Selv Dronningen og statsministeren har blandet sig i debatten om Reformationens betydning for Danmark. Alligevel er det gået hen over hovedet på godt halvdelen af den voksne befolkning, at der overhovedet har været et reformationsjubilæum.
Det viser en rundspørge til et repræsentativt udsnit af befolkningen, som A&B Analyse har foretaget for præsidiet for reformationsjubilæet. Her svarer 48 procent, at de har bemærket, at jubilæet er blevet markeret. Alligevel mener Jens Oddershede, formand for præsidiet, at det generelt set er et fint resultat.
”Selvfølgelig havde jeg håbet på, at tallet var højere, for jeg synes, at Reformationen har været omtalt vidt og bredt. Men overordnet set er jeg tilfreds,” siger han.
Jens Oddershede hæfter sig især ved, at de 48 procent er en væsentlig forbedring i forhold til før selve jubilæet. Her fik præsidiet foretaget en lignende kendskabsanalyse, og dengang vidste blot 14 procent af befolkningen, at der var et reformationsjubilæum på vej.
Målsætningen fra præsidiets side med reformationsjubilæet har været at øge befolkningens viden om Martin Luther og Reformationen. Og derfor kunne man også have forventet, at mere end halvdelen af befolkningen havde hørt om jubilæet, mener Michael Böss, lektor emeritus ved Aarhus Universitet.
”Men man må bare erkende, at folkeoplysning kræver et langt og sejt træk. For det kræver, at folk ønsker at lade sig oplyse, hvad ikke alle gør, og at alle medier bidrager til det, hvad de ikke gjorde. Derfor var det en god, men nok også for ambitiøs målsætning at have for jubilæet,” siger han og tilføjer, at jubilæet også bør måles på, hvor mange der faktisk har bakket op om de mange arrangementer rundtom i landet.
Ifølge Sune Bang, administrerende direktør for Kommunikationsbureauet København, kunne man have satset mere på at få engageret kendte mennesker, hvis man for alvor ville nå ud til den brede befolkning med jubilæet.
”Men i sidste ende må arrangørerne også spørge sig selv, om målet nødvendigvis er, at så mange som muligt ved, at der har været jubilæum for Reformationen. Det vil nemt være tomme kalorier, hvor mange kort tid efter har glemt Reformationen igen. Spørgsmålet er, om nogen om et år rent faktisk vil kunne forklare, hvad Reformationen handler om,” siger han.
I rundspørgen er der også blevet spurgt ind til kendskabet til flere centrale dele af Reformationen, blandt andet hvad et afladsbrev er, og hvad Martin Luther mente om forholdet mellem stat og kirke. Her viser kendskabsanalysen, at der i de fleste tilfælde er sket en lille stigning i befolkningens viden over det seneste år, hvor der er mellem halvanden til seks procentpoint flere, der svarer bekræftende på, at de kender svarene efter reformationsjubilæet.
Jens Oddershede fra præsidiet erkender, at der er tale om meget små tal, men glæder sig alligevel over, at der trods alt er sket en stigning i befolkningens viden. Han mener, at medierne skulle have været mere samarbejdsvillige, hvis kendskabet for alvor skulle have ændret sig.
”Vi må bare erkende, at vi har haft meget svært ved at overtale de største medier om, at Reformationen er en historie, de burde dække,” siger han.
Målingerne blev foretaget af A&B Analyse.
